Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Efteruddannelse med omtanke

Billede
Bylinefoto af Vibeke Skytte, portræt Foto:

Et nyt år er indledt – og et nyt regnskabsår. Og hvis man skal tro den konjunkturundersøgelse, som Lederne offentliggjorde for et par dage siden, er der afsat mange midler på 2017-budgetterne til efteruddannelse af både ledere og medarbejdere i de danske virksomheder. Hver fjerde adspurgte forventer, at der bliver skruet op for efteruddannelse af ledere i det næste halve års tid, og 30 pct. kalkulerer med mere efteruddannelse af de menige medarbejdere. Hovedparten af virksomhederne kalkulerer med uændret efteruddannelsesaktivitet, mens kun syv pct. regner med at skære ned.

Som udgangspunkt er det set fra min stol positivt, når der meldes om status quo eller stigende aktivitet på efteruddannelsesområdet. Det er vigtigt løbende at tilegne sig viden og nye måder at gøre tingene på, uanset om man er leder eller medarbejder, og vi er i Danmark privilegerede med generelt at have en bred vifte af gode uddannelsestilbud.

Billede

Men det er samtidig altid værd som virksomhed at stille sig kritisk over for indholdet i og værdien af de uddannelser, som lederne og medarbejderne bliver tilmeldt. Dels på grund af de ofte store summer, som uddannelserne koster, men lige så meget for at sikre sig, at både den enkelte medarbejder og virksomheden rent faktisk kan bruge den nyerhvervede viden til noget.

For et par måneder siden læste jeg en interessant artikel på Finans.dk om DONG Energy, hvor man nu gør en dyd ud af at sikre sig, at det tocifrede millionbeløb, der bruges hvert år på uddannelse af talenter og ledere, anvendes rigtigt. Efter at have interviewet 150 ledere i DONG Energy konkluderede Joachim Nisgaard, der er forholdsvis ny chef for talent og performance management hos energigiganten, at ledelsesprogrammer og kurser, hvor deltagerne tages væk fra deres arbejde for at sidde på skolebænken, langtfra virker lige så godt som det at blive fodret dagligt med udfordringer.

»Udvikling og arbejde er blevet adskilt. Vi ser det som to forskellige ting. Vi har vores arbejde, hvor der sker en masse spændende ting. Og så tænker vi samtidig: Jeg skal også lære noget, jeg skal på et kursus og udvikle mig. Men hvorfor er det, vi adskiller læring og arbejde,« spurgte Joachim Nisgaard i artiklen. Og han svarede selv: »Det er omsonst, når alle ved, at vi lærer bedst gennem jobbet. Der er et gab mellem det, vi gør, og det, vi ved.«

kontor

Konklusionen hos DONG Energy er en tilbagevenden til mesterlæren, hvor man også ser det at gå på arbejde som en måde at lære på. Det betyder konkret, at medarbejderne »skygger hinanden« og følger efter en dygtig kollega nogle timer eller en dag. Der er ikke skåret ned på uddannelsesbudgetterne, og der er stadig ledere og medarbejdere, som kommer af sted på »de rigtige« kurser og uddannelser. Men ifølge talentchefen er det slut med hovedløst at sætte en træning i gang eller sende folk af sted på et kursus.

Jeg synes, DONG Energys erfaringer er spændende og tankegangen helt rigtig. Også hos Lederne er vores erfaring, at jo mere praksisnært et kursus eller uddannelsesforløb er desto bedre – og det er helt tydeligt, at mange virksomheder fortsat sender deres ledere på nok så spændende og relevante uddannelser, men hvor den nye viden aldrig kommer i brug, når lederen er tilbage på virksomheden.

Det handler som virksomhed om at have en strategi for, hvad lederne og medarbejderne skal efteruddannes i – og hvorfor. Og det kræver opfølgning bagefter, så de ofte store uddannelsesudgifter fører et tilsvarende udbytte med sig. Jeg er godt klar over, at ikke alle har de muligheder, midler og behov som en virksomhed i DONGs størrelse. Men tankegangen og den kritiske tilgang til paletten af kurser og uddannelser bør være den samme – uanset om man har fem eller 5.000 ansatte, som (måske) skal på skolebænken.

They're a good team

Vibeke Skytte er direktør i interesseorganisationen Lederne

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen