Jacob Aqraou fra eBay’s verdensomspændende forretning for rubrikannoncer har et næsten lidt for internationalt netværk.
5. marts 2010, 06:00 – opdateret 5. marts 2010, 06:01
Efter at have arbejdet 12 år i udlandet er størstedelen af eBay-direktør Jacob Aqraous netværk internationalt. Men for to år siden vendte han tilbage i Danmark og med det følger en beslutning – blandt andet foranlediget af denne forespørgsel om at medvirke i et netværksportræt:
"Jeg vil gøre mere ved den danske del af mit netværk. Det er en sund ting at gøre status engang imellem," siger direktøren for hele eBays verdensomspændende forretning for rubrikannoncer – på engelsk Classifieds – bruger ikke decideret netværkspleje. Således bærer netværket præg af, at relationerne er opbygget på uddannelser og arbejdspladser.
"Det er egentlig ret interessant; jeg har ikke meget af det, man kan kalde den opportunistiske del, hvor jeg har opsøgt nye netværk."
Harvard-vennerne
Efter sin studietid i Danmark og et job hos Unibank drog Jacob Aqraou i slutningen af 1990’erne til den berømte Harvard Business School i Boston. Fra den tid kender han bl.a. partner i kapitalfonden Apax Partners Matthew Brockman, med hvem Aqraou rådfører sig i forbindelse med store handler og den anden vej rundt, som eksempelvis da Apax Partners købte Autotrader. I netværket fra Harvard er også partner og chef for EMEA & Asia Dennis Atkinson fra ePlanet Ventures; partner fra Vitruvian Partners Erik Larsson; principal hos Bain Capital Sanja Banker og partner hos venturefonden Accel, der bl.a står bag Facebook, Sonali De Rycker.; partner Nate Sleeper fra Clayton Dubilier & Rice; Jason Brown fra spillefirmaet Zynga og Raz Zia fra Goldman Sachs. Fra tiden på Harvard ser han også flere professorer; HBS-professor i finansiering Mihir Desai, som Aqraou ser, hver gang han er i New York; professor i innovation Clayton Christiansen, der er kendt for sine idéer om disruptive innovation, og hvis mormor i øvrigt er dansk; samt insead- og HBS-professor i ledelse Herminia Ibarra.
E-bay-tiden
Nuværende eBay-boss,John Donahoe har de seneste tre år været Aqraous direkte foresatte. Den navnkundige tidligere eBay-chef Meg Whitman, der i sin tid jobinterviewede og ansatte Aqraou, florerer stadig i hans netværk. Endvidere har han tæt kontakt til Larry Illg, chef for eBay i Skandinavien, og Josh Silverman, der er chef for det nu tidligere eBay-ejede Skype, samt Dana Stalder, partner i Matrix Partners. Aqraou bevarer også kontakten til eBay-stifter og nu bestyrelsesformand Pierre Omidyar, der er meget interesseret i rubrikannonce-delen. Mange personer fra eBay-tiden sidder i dag i andre job, men Aqraou bevarer kontakten. Blandt dem er Skype-chef Rajiv Dutta, der nu er hos kapitalfonden Elevation Partners – som tidligere blev ledet af den tidligere Apple-CFO Fred D. Anderson, der sidder i bestyrelsen for eBay.
Se hele netværket i Berlingske Nyhedsmagasin 5. marts































































