13. marts 2009, 06:30 – opdateret 18. maj 2012, 04:32

Det er nye tider for de veluddannede og vellønnede unge, der ikke har kendt til andet end opgang, fremgang og et væld af muligheder. Økonomisk nedtur, fyringer og knappe ressourcer var indtil for nylig noget, de var stødt på i lærebøgerne. I dag er det barsk virkelighed for unge akademikere. Virksomhederne holder på pengene, og jobudbuddet er skrumpet markant. Mange kender nogen, der er blevet fyret. Eller selv har oplevet fyringsrunder på arbejdspladsen.

Selv om ledigheden stadig er rekordlav, indvarsler lavkonjunkturen en ny tid for store dele af de ellers så ombejlede veluddannede unge. De kan ikke længere smutte til et nyt og bedre job, for der er simpelthen færre ledige stillinger at søge, og tilskyndelsen til at skifte job er også mindre. Man ved, hvad man har. Og de sidst ankomne ryger typisk først, når der skal fyres.

Et regulært stemningsskifte har indfundet sig blandt de yngre akademikere.

Rigtig mange - nemlig omkring halvdelen - mener, at det er blevet sværere eller meget sværere at finde et nyt og bedre job. Det viser en undersøgelse af lavkonjunkturens effekt på yngre akademikeres arbejdsliv, som Berlingske Nyhedsmagasin har gennemført sammen med fagforbundene DJØF, Ingeniørforeningen og C3 ledelse og økonomi.

Den bekymring er en helt ny fornemmelse for en aldersgruppe, der hidtil har kunnet vælge og vrage mellem jobbene, og som ikke i nyere tid har forbundet jobskifte med noget problematisk. Der er endda stadig mangel på eksempelvis ingeniører og revisorer, og nye tal peger på, at der vil mangle DJØF’er i fremtiden.

Formanden for Ingeniørforeningens arbejdsmarkedsudvalg, Morten Thiessen, advarer de unge mod at gå i panik, for ledigheden er stadig lav. Men faktum er, at færre søger job og går til samtaler.

”Det var da sjovere med de mange muligheder for to år siden. Nu er jeg låst fast,” skriver en af personerne i undersøgelsen. Fra en anden lyder det: ”Jeg har længe haft en plan om at søge fra det offentlige til konsulentbranchen, men nu tror jeg, de er mere tilbageholdende. Og jeg vil måske stå på de yderste pladser ved en eventuel senere fyringsrunde, så jeg er mere interesseret i fortsat at betale ‘lærepenge’ på min aktuelle arbejdsplads.”

Spørg hvad du kan gøre: For de ombejlede unge, der er opvokset med noget nær frit valg på alle hylder, kan det mere fastlåste arbejdsmarked blive en brat opvågnen til ændrede forventninger og nye krav på arbejdspladserne. Mange hænger på deres nuværende arbejdsplads og kan ikke nødvendigvis bare checke ud.

”De unge skal lære, at de ikke længere kan stille krav om dit og dat. ’What’s in it for me?’ skal de putte ned i skoletasken og erstatte med det mere ydmyge ’Hvad kan jeg gøre?’. Og så skal de være så aktive og proaktive som muligt,” siger Christopher Juul, COO i managementkonsulentvirksomheden Celerant Consulting.

Fra udviklingskonsulent i DJØF, Annette Schmidt Højby, lyder rådet til de unge:

”Vær mere opsøgende og bliv tydelig på dine kompetencer i forhold til opgaverne og dermed, hvad du kan hjælpe med. Og tænk over, om du er mere krævende end konstruktiv, ” siger hun.

Mange unge skal som noget nyt til at indstille sig på, at de ikke kan få karrieren til at rykke ved at skifte job. Hvis de vil videre i karrieren, må de vise, hvad de duer til, hvor de er nu. Det handler om at flytte fokus fra sig selv til, hvad der er til arbejdspladsens bedste. Eller med en let omskrivning af det berømte citat fra den amerikanske præsident John F. Kennedys indsættelsestale: Spørg ikke, hvad din virksomhed kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for din virksomhed.

For Carsten Madsen, direktør i fagforbundet C3 ledelse og økonomi, er det i den situation oplagt for de unge at udnytte, at vi i Danmark har en arbejdskultur med frihed under ansvar og dermed selv har indflydelse på vores job.

”Krise er lig med forandring, så det er også mulighedernes tid. Men hvor parat er den enkelte til det? Det kræver nytænkning og en positiv tilgang. Det gælder om at tænke på, hvad du selv kan gøre. Det er nemmere end at flytte omverdenen. De unge skal spørge sig selv: Hvilken rolle skal jeg udfylde? Hvordan bidrager jeg? Og hvor værdifuldt og attraktivt kan jeg gøre mit job til gavn for min arbejdsplads?” siger Carsten Madsen.

Men at tænke sig selv ind i det større billede, kan blive svært for nogle af de unge. De har været feterede. Ingen af dem har prøvet en recession, og en del har været sig selv nærmest.

Ifølge undersøgelsen mærker de unge tydeligt, at virksomhederne har foden på bremsen. Cirka halvdelen af de yngre akademikere har oplevet fyringer eller andre besparelsestiltag på deres arbejdsplads. Og omkring to tredjedele mærker, at deres arbejdsplads holder igen med udgifterne. Især efteruddannelse, bonus og rejseaktiviteter står for skud. Men selv de forhold vil ikke få alle til at se lyset.

”De lidt yngre vil dele sig i to. De, som forstår, at der er noget, der hedder indtægter og omkostninger. De vil være mere ydmyge og se en mulighed for at gøre en forskel i den nuværende situation. Den anden kategori vil være dem, der ikke har set situationens alvor og bare venter på, at det går over. De, der allerede nu har set, at der skal en anden approach og attitude til, kommer styrket ud,” siger Troels Gjerrild, managing partner i executive search-virksomheden Odgers Berndtson.

Ifølge Christopher Juul fra Celerant Consulting prøver de unge sig frem i øjeblikket.

”Men de smarte er godt klar over, at de skal ændre adfærd,” siger han.

Det rammer ikke mig: Selv om godt halvdelen af de adspurgte yngre akademikere har oplevet fyringsrunder på deres arbejdsplads, så ”rammer det ikke mig”. Kun hver sjette er bange for selv at blive fyret. Og kun hver tiende mener, at lavkonjunkturen vil påvirke deres karriere negativt.

Det står i skarp kontrast til, hvordan de tænker og agerer. Undersøgelsen viser nemlig også, at en tredjedel – især ledere - har skruet ned for privatøkonomien. Og en fjerdedel af de menige svarer bekræftende på, at ”den megen snak om krise har gjort mig gladere for mit nuværende job.”

Tryghedsmomentet er blevet vigtigere for de unge, og frygten for at miste jobbet spøger i baghovedet. Pointer Search, der rekrutterer yngre medarbejdere til det såkaldte middle management-område – har registreret en fordobling af kandidater, der henvender sig. De yngre agerer præventivt for en sikkerheds skyld.

Hos headhunter-firmaet Odgers Berndtson er der vendt helt op og ned på tingene.

”Vi har et meget stort flow ind af kandidater, som søger at komme i vores databaser. Det plejer at være os, der henvender sig til kandidaterne,” siger Troels Gjerrild, der også oplever, at det er blevet sværere at flytte folk i job. Man ved, hvad man har.

Samtidig har HR-konsulenterne hos Celerant Consulting observeret en massiv aktivitet i sociale netværk som LinkedIn.

”De unge bruger utroligt mange kræfter på at oprette eller opdatere deres profiler og netværk, og a-kasse-tilmeldingerne eksploderer. De unge forbereder sig på et worst case scenario,” siger Christopher Juul.

At de unges tale og handling på afslørende vis strider imod hinanden, giver ifølge Christopher Juul udmærket mening.

”De har været vant til at være talenter. De har ikke tænkt tanken til ende,” siger han.

En regulær fyring vil de færreste unge kunne håndtere. Ifølge Asger Aamund, bestyrelsesformand for NeuroSearch og Bavarian Nordic, er de unge slet ikke rustede til modgang.

”De er hjælpeløse, hvis de bliver fyret. Det sker med folk, der ikke har et drive og en overlevelsesmekanisme. Den mekanisme er blevet dæmpet de seneste 10-20 år i takt med, at tryghedsfaktoren er steget. At rejse sig op og sige: Nu går jeg ud og søger 10 job og render dem på dørene, det er der ikke mange, der kan i dag. Og de kan slet ikke forstå, hvorfor de skal kunne det. De unge kommer til at lære det the hard way, men ikke alle vil lære det,” siger Asger Aamund.

Brug for ægte ledelse: Væk er al snak om fryns. Men hvordan skal cheferne så motivere unge ansatte, der er vant til kunstige sødemidler, som Troels Gjerrild fra Odgers Berndtson kalder fitness-, frugt- og massageordningerne. Mange steder er der ansættelsesstop, så i et eller andet omfang hænger cheferne også på deres ansatte.

”Nu handler det om ægte ledelse. Lederne skal selv motivere og holde gejsten oppe. De skal være rollemodeller og vise vejen. De skal ikke lukke sig inde på deres kontor, men komme ud blandt medarbejdere og kunder, og så skal de være stærke på ærlig og troværdig kommunikation. Alt er så gennemskueligt i dag. Siger man noget, som ikke stemmer, så ses det allerede i morgen,” siger Troels Gjerrild.

Ifølge Asger Aamund er fryns relativt: ”Nu bliver det jo fryns bare at have et job. For et job er også et socialt netværk og et fællesskab. Når andre bliver fyret, så bliver du kisteglad bare for at have et arbejde, og så behøver du ikke fryns eller lønforhøjelse,” siger Asger Aamund.

Det bekræfter en af de unge, som i spørgeskemaet skriver følgende:

”Jeg er ikke blevet gladere for mit nuværende job, men jeg er blevet gladere for at have et job!”

Også de længe så feterede talenter må indstille sig på at nøjes med at blive og tage en tørn mere.

”Der er lidt færre stillinger i udbud, og der efterspørges folk, der har siddet i førersædet under sidste nedtur. Der efterspørges erfaring, og det går lidt ud over de yngre,” siger Troels Gjerrild, der til gengæld påpeger, at de yngre kan bidrage til at tænke utraditionelt og nyt.

”De yngre bliver på én gang motiveret og skræmt af den nye udfordring, men der ligger en utrolig stor læring i den her situation. Det er ting, de ikke har prøvet før, og virksomhederne bør også lade nogle af de yngre komme til,” siger han.

For de unge, der kommer med på krisestyringsholdet, er der uvurderlig erfaring at hente.

”Vi ser nogle af fremtidens ledere blive skabt i de her år. Nemlig de, der kommer til at opleve det pres, der kommer og de, som forstår at reagere ud fra den situation virksomheden står i,” siger Troels Gjerrild.