Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Diskrimination Sort på hvidt!

Efter afsløringen af, at flere af AF''s medarbejdere lukker øjnene for diskriminationsloven, har der været adskillige

skriverier herom i pressen. Vores beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har taget skarpt afstand fra AF''s brud på

reglerne og Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør, Marie Hansen, har truet med at fyre de medarbejdere, der bryder loven.



Alle

ansvarlige har derfor rejst børster og pustet sig op, for der er stor enighed om, at problemet skal til livs. Det tankevækkende

er dog, at AF''s medarbejderes adfærd ikke er det egentlige problem. Det egentlige problem er, at der tilsyneladende er så

mange arbejdsgivere rundt omkring, der fravælger farvet arbejdskraft. Det kunne være interessant at finde ud af, om det

er rendyrket racisme, tidligere dårlige erfaringer, manglende information, angst eller uvidenhed, der er skyld i arbejdsgiveres

fravalg af kandidater med anden etnisk baggrund. Der er nu ingen tvivl om, at AF har et ansvar for, at problemet kommer til livs ved

at instruere sine medarbejdere i under ingen omstændigheder at medvirke til diskrimination. Omvendt set er problemet hos AF

kun toppen af isbjerget, da det ikke hjælper alle de kandidater, der ansættes på almindelig vis uden at blive formidlet

via AF. En reel løsning af problemet kræver derfor en holdningsændring hos alle arbejdsgivere.

Tydelig

lovgivning

Lovgivningen på området taler sit eget tydelige sprog ved at fastslå, at al direkte eller indirekte forskelsbehandling

pga. race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse er

forbudt. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, der i daglig tale kaldes Diskriminationsloven fastslår

direkte, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle kandidater hverken i ansættelsesfasen eller under ansættelsesforholdet.

Loven fastslår, at der er delt bevisbyrde på området, således at den kandidat, der føler sig krænket

blot skal påvise faktiske omstændigheder, der taler for, at loven er overtrådt, hvorefter arbejdsgiveren skal kunne

bevise, at der ikke er udøvet forskelsbehandling.



Der er i loven et direkte forbud mod annoncering med angivelse af, hvilken race,

hudfarve, religion osv., der foretrækkes, men det er efterhånden også de færreste der gør det. Forskelsbehandlingen

foregår derfor mere i det skjulte, og uanset hvor mange regler, der forbyder forskelsbehandling, er der nogle former for forskelsbehandling,

der er umulige at komme til livs. Hvis der eksempelvis er 70 ansøgere til en stilling, hvor seks bliver indkaldt til samtale,

vil det være vanskeligt for de syv ansøgere med anden etnisk baggrund at bevise, at det var deres eksotiske navn, der gjorde,

at de var blandt de 64, der ikke kom til samtale og ikke de syv, der kom til samtale. Det kan kun ske, hvis de tilfældigvis

ved, at de havde langt bedre kvalifikationer end én af de seks, der kom til samtale. Det er præcis de samme problemer,

der er med håndhævelse af kønsdiskrimination. Den åbenlyse diskrimination er kommet til livs, men forskelsbehandlingen

foregår stadig masser af steder i det skjulte. Det mærkværdige er, at AF tilsyneladende praktiserer en temmelig

åbenlys form for diskrimination. Selv hvis AF''s medarbejdere nægtede at medvirke til diskriminationen, ville arbejdsgiverne

fortsat kunne forskelsbehandle kandidaterne. Det ville dog i så fald ske på en mindre åbenlys og mere raffineret

måde ved eksempelvis at opfinde fiktive raceneutrale undskyldninger for, hvorfor den udenlandske medarbejder "tilfældigvis" ikke

matcher den ledige stilling. AF kan derfor ikke løse problemet alene, men har dog en forpligtelse til at fremstå som

et godt eksempel for arbejdsgiverne.



Selvom AF''s brud på Diskriminationsloven derfor snarere er symptom på et dybereliggende

problem i samfundet end selve problemet, er det positivt at se, at der bliver slået hårdt ned på de af AF''s medarbejdere,

der lukker øjnene for loven. Næste skridt bliver så at få samtlige arbejdsgivere til at forstå, at

det står sort på hvidt, at forskelsbehandling er forbudt. Det bliver dog straks vanskeligere!

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen