Et flykort og en ekstra lejlighed til at overnatte i er for stadigt flere direktører en fast del af hverdagen. Toplederne er blevet langdistancependlere, og de har mere end svært ved at få øje på ulemperne.
8. marts 2008, 08:00
Der er stadig langt mellem Nordjylland og København. Men en forbedret infrastruktur, både på det fysiske og det virtuelle motorvejsnet betyder, at der ikke mere er noget til hinder for at bo i Aalborg og arbejde i København eller omvendt.
Stadig flere af erhvervslivets topchefer pendler langt til og fra arbejde, og til stor forundring for mange har de ganske svært ved at få øje på ulemperne. Livet som langdistancependler er markant anderledes, men tilværelsen bliver på mange måder meget nemmere, lyder meldingerne.
Det forstår arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, godt:
”Nutidens teknologi og transport gør, at vi tænker anderledes. I dag kan du være på uanset, hvor du befinder dig, og specielt højt oppe i det ledelsesmæssige hierarki, åbner det nogle helt nye muligheder for jobsøgningen. I modsætning til tidligere vælger vi nu sammen med familien, hvor vi vil bo, og så bevæger vi os rundt efter jobbet i den udstrækning, det er nødvendigt,” siger han.
Direktører med de rette kvalifikationer hænger ikke på træerne. Topledelse er en knap faktor både nationalt og globalt. Derfor er virksomhederne indstillet på at tilgodese de krav, som direktøremner stiller med ved rekrutteringen. Gammeldags bopælspligt, som visse virksomheder stadig ynder, er håbløst forældet og ude af trit med nutiden.
”Engang kunne man komme og sige til sin familie: ’Far har fået nyt job, nu flytter vi til Vestjylland.’ Den går altså ikke i dag. Dels er de færreste ledere med kvalifikationer til de absolutte topstillinger interesserede i at bosætte sig langt uden for Århus eller København. Dels vil moderne familier ikke finde sig i at blive rykket rundt på, bare fordi den ene part får nyt job. Så alene af den grund kan virksomheder på jagt efter en sværvægter af en direktør godt glemme alt om at få én, hvis de ikke går på kompromis med afstanden,” siger Flemming Ibsen.
Omkostningerne betyder intet
Det synspunkt bakker direktør Claus Laigaard fra rekrutteringsfirmaet Laigaard & Partners op om.
”Jo mere specialiseret en profil virksomheden går efter, jo færre emner er der at vælge imellem. Samtidig skal man være heldig at ramme matchet mellem en kandidat, der har de rette kvalifikationer og lysten til at skifte job. Det er ualmindeligt svært, hvis man ikke samtidig er villig til at indgå nogle afstandsmæssige kompromisser som virksomhed,” fastslår han.
Claus Laigaard har rekrutteret mange ledere til direktørposter både i ind- og udland, og i rekrutteringsprocessen er det helt naturligt at spørge til både flykort og eventuelt en lejlighed i nærheden af arbejdspladsen som supplement til lønnen.
”Hvis man sidder med den rigtige mand til posten, betyder de ekstra omkostninger ingenting i det lange løb. En dygtig direktør kan skabe så meget fremdrift i en virksomhed, at man gerne betaler for den slags i dag,” siger han.
Ikke kun virksomheden drager nytte af pendlingen mellem landsdelene. Også direktørerne selv og deres familier trives i mange tilfælde godt med den store afstand til kontoret.
”Når vi taler med mulige direktørkandidater, har de allerede afklaret, at hjemmefronten er med på det nye job. Og det er min erfaring, at rigtigt mange får et stærkere familieliv ud af det, når den ene part arbejder på den her måde. Mange vælger at tage af sted mandag morgen for først at vende hjem igen om torsdagen. Fredag har de så kontordag derhjemme, og det kan de i kraft af alle de teknologiske fremskridt. Så kan de holde tidligt fri og få en god og lang weekend med familien. Andre vælger at overnatte ude en enkelt eller to gange om ugen, hvor de så arbejder igennem. Når de så kommer hjem til familien, er de der ét hundrede procent,” fortæller han.
Pendling efter højere løn
Tendensen til den øgede pendling på tværs af landsdelene og i flere tilfælde også landegrænserne er stadig relativt ny i Danmark. I udlandet er det langt fra noget ukendt fænomen. Her er det en selvfølge, at der følger ekstraomkostninger med til enten dobbelt husførelse eller flytransport, når der ansættes nye folk på lederposterne. Ligesom det er kutyme, at der bliver taget socialt hånd om en nyansat, der kommer langvejs fra. Det er endnu ikke slået igennem herhjemme, men Claus Laigaard mener, det kommer:
”Vi er ved at gå væk fra det Morten Korch-billede, vi har af vores lille land, og det er også nødvendigt, hvis vi vil følge med den globale udvikling. Mange virksomheder har fået øjnene op for det, men der er også nogle, der ikke har. Det er nok ikke tilfældigt, at det er nemmere at rekruttere til et job i udlandet end til et i Vestjylland,” siger han.
En undersøgelse fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning, som cand. polit. og ph.d. Morten Marott Larsen har gennemført, viser, at højtuddannede generelt pendler meget længere end for bare få år siden. Ifølge forskeren skyldes det overordnet to ændringer. Dels er de højtuddannede blevet mere specialiserede, dels er transportsystemet blevet bedre.
”Overordnet kan man konkludere, at den enkelte får mere ud af at rejse længere i dag end tidligere, for specialiseringen gør, at folk simpelthen får mere i løn, og det vil mange gerne bevæge sig efter,” siger han.
Morten Marott Larsen peger på, at folks opfattelse af afstand også er anderledes i dag. Der er blevet bedre muligheder for teknologisk at være på afstand og alligevel føle sig tæt på sin arbejdsplads eller hjemmet. Og menneskeligt sker der det, at når man ser nogle gøre det, tænker mange, ”så kan jeg også få det til at fungere”.
”Derudover ser vi også, at erhvervslivet koncentrerer sig i nogle centre her i landet – dels i København, dels i Århus og Trekantområdet. Det betyder helt nøgternt, at mange bliver nødt til at pendle langt efter job, fordi familien i dag ikke bare er sådan én, der automatisk flytter med,” siger Morten Marott Larsen.
Læs hvordan pendlerlivet er:
Bor på Bornholm. Arbejder i København
Bor i Århus. Arbejder i København
