Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Dine ansatte spilder tre timer om ugen

Computernedbrud, slap mødekultur og almindelig inaktivitet fylder mere end ventet på danske arbejdspladser.

Danske lønmodtagere oplever i gennemsnit, at de spilder ni procent af deres regulære arbejdstid.

Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, og det svarer til mindst tre ugentlige spildtimer for en fuldtidsansat.

Omregnet i tabt fortjeneste og produktivitet regner ugebrevet sig frem til, at den spildte tid hvert år koster samfundet et trecifret milliardbeløb.

Læs også: Sådan sætter du dine ansatte ned i løn

Alvorligt problem

Arbejdsmarkedsøkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted kalder spildtiden for et alvorligt problem.

- Det er en ganske pæn sjat af en gennemsnitlig arbejdsuge, der bliver betragtet som spildtid, og omsætter vi det til velstandstab, så snakker vi om cirka 100 milliarder kroner, som samfundet taber om året, konstaterer han.

- Der vil altid være et element af spildtid på enhver arbejdsplads, men det kan virkelig betale sig for arbejdsgiverne og for det danske samfund at sætte fokus på at minimere spildtiden.

Produktivitets-kommission på vej

Også fra regeringen er der fokus på spildt tid, og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sætter sig i løbet af efteråret for bordenden af en produktivitetskommission.

- Der er ingen tvivl om, at vi kan gøre tingene smartere i både den offentlige og den private sektor. Vi skal modernisere den offentlige sektor, så vi får enklere regler og mere frihed for de ansatte, siger hun til Ugebrevet A4.

Undersøgelsen viser, at en gennemsnitlig håndværker i bygge- og anlægsbranchen oplever en spildtid på mellem 11 og 20 procent af arbejdsdagen, mens det ikke er helt så slemt for sygeplejersker og pædagoger. Kun hver femte i børne- og ældreplejen oplever en spildtid på mere end 10 procent om dagen, skriver Ugebrevet A4.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu