Digitale tips, tal og tendenser

31,7 mio. blev det overraskende underskud i Telmore, der ellers har været en god forretning for TDC i en årrække. Telmore forklarer tilbage-gangen med tilskud til de mobiltelefoner, de sælger via deres hjemmeside.

Net rammer bord:

Som familiefar har man naturligvis et billede af børn og hustru stående på arbejdsbordet. Men skulle man trænge til – lejlighedsvis – at udskifte udsigten med motiver fra det store udbud på nettet, så har Asus nu lavet løsningen. Den digitale fotoramme kan dog også spille musik – eller vise en billedserie fra den kommende feriedestination. Billedrammen har en syvtommerskærm og kan også vise skærmbilledet fra din computer. For eksempel med vejrudsigt, aktiekurser eller mails.

Gem websiden:

Det læser du lige senere. For tiden er der bare ikke lige til at dykke længere ned i teksten, som du falder over på nettet. Når tiden så er der, så er linket forsvundet fra nethinden, eller bookmark-listen er blevet helt uoverskuelig. Det kan du undgå ved hjælp af onlineværktøjer – Read Write Web giver seks tips til hvordan her

Slipset er sejlivet:

Det med at skrive blogs - det kan du godt glemme, når kalenderen rammer 2022, hvor også begrebet web 2.0 ebber ud. Allerede året efter bliver det tid til at vinke farvel til weekend uden arbejde, mens 2038 bliver året, hvor begrebet fred og ro forsvinder. Til gengæld kan du fortsætte med at binde den perfekte slipseknude helt frem til 2041, hvor den trend også siger farvel. Sådan lyder et par af fremtidsudsigterne på en liste, som trendbureauerne Whats’s Next og Future Exploration Network ifølge det danske site Labconfidential.dk har lavet over, hvad der er sket de seneste 60 år - og hvad de næste 40 byder på. Og når vi rammer 2050, ser det ud til, at også trendforskning og fremtidsforudsigelser begynder at ebbe ud, hvis ellers listen rammer plet med fremtidens trends.

 



Markedet lige nu