Du må selv betale en fridag, hvis du vælger at værne dit hjem mod monsterregn.
18. august 2010, 06:17 – opdateret 18. august 2010, 06:20
Du står oven for trappen og stirrer irriteret ned i kælderen, hvorfra en søjle af vand kommer nærmere og nærmere dine fødder. I virkeligheden skulle du have været på arbejde, og ifølge lovgivningen må du selv betale med en fridag for at beskytte dit hjem.
Din arbejdsgiver kan dog ikke bortvise dig for at blive hjemme, forklarer Charlotte Vester, underdirektør i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.
- Hvis man står med en meter vand i kælderen, må det være en force majeure-situation, hvor man har ret til at blive hjemme. Du kan ikke bortvise en medarbejder for at blive hjemme, hvis det er akut nødvendigt for at begrænse skaderne. Det er ikke til at forudse, hvor store skader det kan udrette på huset, hvis man ikke kan gøre noget med det samme, siger Charlotte Vester og tilføjer:
- Til gengæld er det en fridag eller en feriedag, man selv betaler.
Læs om hvordan monsterregnen vil give opsving
Vender blindt øje til
Selvom lovbøgerne siger, at du må bøde for at holde opsyn med dit hjem i forbindelse med monsterregn, vælger mange arbejdsgivere at vende det blinde øje til.
- Du skal ikke have løn for det, medmindre arbejdsgiveren vælger at betale. Det er der sandsynligvis mange, der gør – alt efter branche, vurderer Charlotte Vester.
Læs også på EVB.dk:






























































