Del : SMS
Berlingske Business

Det Kongelige Teater kaster sig over historisk erhvervsskandale

19BUS5mp0xkbx-JPG.jpg
Det var den karismatiske svindler og bestyrelsesformand i Nordisk Fjer, Johannes Petersen, der drev virksomheden og sig selv ud over afgrundens rand. Han får dog ikke hovedrollen i teaterstykket, som kommer til at handle om, hvor vigtigt det er at sige fra. Foto: Lars Skaaning/Polfoto

Erhvervslivets dramaer finder ikke normalt vej til de skrå brædder, men Nordisk Fjers kollaps – for præcis 25 år siden i dag – er så usædvanlig og fascinerende, at Det Kongelige Teater har sat dramaet om svindel på plakaten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til foråret får en af de største erhvervsskandaler nyt liv, når Det Kongelige Teater slår dørene op for en teaterversion af det spektakulære krak i Nordisk Fjer. Forestillingen baserer sig på Charlotte Langkildes bog »Bedraget. Sagen om Nordisk Fjer«, der udkom i 2013.

Jens christian hansen

Forestillingens instruktør, Rune David Grue, har været fascineret af Nordisk Fjers kollaps, siden han som stor teenager fulgte med i nyhedsdækningen af den opsigtsvækkende skandale. Rune David Grue foreslog for flere år siden en storstilet opsætning af erhvervsdramaet som et bud på en af de store danske fortællinger, som nationalscenen kunne omsætte til teater. Men ideen fik først vinger, da han havde læst Charlotte Langkildes bog om Nordisk Fjer-sagen.

»Jeg blev fuldstændigt draget af bogen og tænkte, at det måtte jeg bare lave en forestilling om. Noget af det, der fascinerer mig, er, hvordan svindelen kunne stå på i så mange år, næsten 20 år, og at så mange mennesker undervejs fornemmer, at noget er galt, men ikke gør noget ved det. Og de, som faktisk forsøger at gøre noget, bliver manipuleret, presset eller truet til at lade være,« siger Rune David Grue, teaterinstruktør på Det Kongelige Teater.

15MASkorsoe.jpg

Forførelse og bestikkelse

Nordisk Fjers bestyrelsesformand, Johannes Petersen, orkestrerede svindelnummeret. Han var karismatisk, men kunne også være intimiderende og manipulerende.

Måske lidt overraskende har Johannes Petersen ikke hovedrollen, da Nordisk Fjer-sagen for Rune David Grue handler lige så meget om, hvordan mennesker bliver blinde og lader sig styre, og hvilke konsekvenser det kan få.

15MASjohannesseng.jpg

»Selvfølgelig er det appetitvækkende med en svindler, men det er mindst lige så interessant, hvordan så mange dygtige og prominente bestyrelsesmedlemmer, revisorer og bankfolk lod sig forføre. Det er historien om den enkeltes ansvar, men også om, hvor umærkeligt det gale pludselig kan blive normalt,« siger Rune David Grue.

Forfatter Charlotte Langkilde er konsulent på forestillingen, som ikke følger bogen slavisk, men som til gengæld giver mulighed for at udfolde det menneskelige drama i den komplekse svindelskandale.

Hun var i Mexico City, da hun fik en meget lang e-mail fra Rune David Grue. Det blev indledningen på deres samarbejde.

»Rune David Grue kunne se vanviddet, det djævelske og det dæmoniske. Han havde også fanget den kafkaske dimension i Nordisk Fjer, hvor flere personer bliver suget ind i en malstrøm af surrealisme. Det var alle de ting, jeg selv så som vigtige elementer i bogen,« siger Charlotte Langkilde.

Wejrup

Forestillingen »Nordisk Fjer« er »frit efter virkeligheden«, som der står i foromtalen af stykket.

Skandalen er så kompleks, at den nærmest ville være umulig at folde ud i sin helhed, men for Charlotte Langkilde er det heller ikke afgørende.

»Jeg er glad for, at historien kommer ud til en bredere kreds, fordi den er så vigtig. Den handler om vores indre moralske og etiske kompas og om, hvor vigtigt det er at sige fra,« siger Charlotte Langkilde.

15MASjohannesseng.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere