Som ledere er vi generte, og så vil vi helst være høflige. Det siger Tom Knutzen, administrerende direktør i Danisco. ”Den konstruktive usikkerhed handler om klogt at forvalte processen sammen med andre.”
4. juni 2008, 11:26 – opdateret 15. maj 2012, 22:33
Er arbejde din passion?
”Jeg har ikke en passion, som ligger uden for den arbejdsmæssige indsats. Alt mit krudt bliver brændt af i ledelsesjobbet, derfor ligger passionen i virkeligheden i jobbet. Men jeg synes, at ordet passion er for stærkt. Det er mere en blanding af lyst, engagement og interesse. Jeg tror ikke, at man kan varetage sit job i et stort hjørnekontor ved at være passioneret. Det er et betroet job, som man skal forvalte klogt. Dertil kommer, at hvis min familie er truet, så ville prioriteterne fluks blive ændret.”
Du er glad for dit arbejde?
”Jeg definerer livsglæde som ,at det er sjovt at stå op, og at der er mere smil end bekymring. Jeg må dog sige, der er rigeligt at få grå hår af, når man har et job som det her. På den anden side er det lige så givende, fordi man får lov til at udfolde sig sammen med andre.
Hvorfor givende?
”Du er en levende del af en forretning, som er en gruppe mennesker, som har deres med- og modgange. Når du sammen med dem lykkes, så er glæden næsten større, end når du står med en sejr. Det er processen og vejen derhen, der er spændende og givende. Asger Aamund talte for nylig om den konstruktive usikkerhed. Det er en meget fin måde at udtrykke på, hvad lederskab også drejer sig om: Man må ikke være bleg, blød og benløs, og man må ikke være egoisten, hvor det hele handler om dig som person. Den konstruktive usikkerhed handler om klogt at forvalte processen sammen med mennesker, så du kan sige: ’Det her fik vi gjort sammen.’ Den begejstring og glæde er forløsningen ved arbejdslivet.”
Hvad giver grå hår?
”At man så overordentligt gerne vil gøre det rigtigt. Nogle gange kan man godt sidde med en fornemmelse af: Skal jeg gribe ind nu og påvirke? Går det hurtigt nok? Eller skal jeg lade stå til lidt endnu. Den konstante bevidsthed, hvor du stiller spørgsmål.”
Hvordan forvalter du lederskabet?
”Nøglen i ledelse er at være åben og relativt klar om, hvad du synes er godt. Og så er det helt legitimt at vise sin egen usikkerhed. Det skaber dialog og grobund for at finde et svar. Specielt når dem, du arbejder sammen med godt ved, at man kan have en periode med usikkerhed, men samtidig ved, at man repræsenterer ledergenet, når der skal træffes et valg.”
Er din hustru din sparringspartner?
”Vi sidder ikke og taler over et regneark, men den menneskelige dimension taler vi meget om. Det er meget væsentligt, at man har et menneske uden for forretningssystemet, som er ens fortrolige, som man kan tale med om ens arbejde. I virkeligheden bygger det bro mellem den faglige verden, ens indre personlige verden og er et sted, hvor man kan føle sig helt tryg, og hvor det ikke betyder noget, hvis man siger noget, der er helt godnat. Ind imellem prøver jeg en tese af på min kone. Hun er god til at stille dødirriterende spørgsmål, så jeg får øvet mig. Andre gange skal jeg bare af med mine følelser: tvivl, glæde eller hvad det er.”
Læser du mange managementbøger?
”Jeg prøver, men jeg synes, de er for kedelige. Jeg kommer ikke ret meget længere end til forordet, og så bladrer jeg lidt. Jeg synes, det er langt mere spændende at læse biografier. Mennesker, der fortæller om, hvad de har tænkt undervejs. Det kan være generaler, forretningsfolk eller politikere. Det giver anledning til refleksion. ”
Hvorfor er du leder?
”Jeg er reserveofficer og husker stadig en af de første timer, hvor vi fik at vide, at vi nu ikke skulle tro, at bare fordi vi var blevet sergent eller sekundløjtnant, at så var vi blevet ledere. Det, det handlede om, var at komme til det punkt, hvor gruppen ville vælge dig som deres uformelle leder, hvis de stod over for valget. Det er vel det, som det hele drejer sig om. Jeg har ikke stået i mit eget univers og har haft et billede af, hvad jeg kunne udrette. Mit held eller min styrke har været, at det, jeg er blevet sat til at gøre fagligt, har jeg brændt for at gøre godt og med energi. Undervejs i forløbet blev jeg positivt overrasket over, at andre syntes, at jeg kunne lede. Det er ikke fordi, man skal være et flinke-smile-menneske her i livet. Men at man er hel og virker. At jeg er nået hertil har været en evolution mere end noget andet. Ledelse skal man kere om med lyst, ansvar og engagement. Det er en rolle, som man skal kunne lide, og som også har nogle ubekvemme elementer i sig.”
Hvad er ikke rart ved at være leder?
”Det slemme ved ledelse er, når man skal sige farvel til folk, når man ændrer mod andres vilje. Det er det ubetinget sværeste. Det skal gøres ordentligt, og så gælder det om at få det gjort. At vi ind imellem har svært ved det, hænger givetvis sammen med generthed, og at vi helst vil være høflige.”
Hvordan har du det med positionen?
”Det er et privilegium at få lov. Det er en måde at udfolde sig som person, og jobbet giver anledning til, at jeg møder et hav af mennesker og oplever situationer og steder, som ikke er alle forundt. Man bliver hele tiden fyldt op.”
Er der ikke fare for, at det kan stige en til hovedet?
”Så skal jeg bare gå ind ad hoveddøren derhjemme, så bliver jeg sat på plads i hakkeordenen, så er man underhunden, fordi man ikke er der så meget. Familien klarer jo det hele, uanset om jeg er der eller ej.”
Hvornår går du glad fra arbejde?
”Jeg er forbløffende lidt påvirkelig af, om kursen går lidt op eller ned. Selvfølgelig er jeg godt klar over, hvordan kurven skal vende på den lange bane - ellers er der nogen, der finder på noget andet. Jeg bliver glad, når et projekt er blevet sat i gang, og når tingene bevæger sig i den rigtige retning. Følelsen af at du er i bevægelse hen imod noget, som er bedre, nyere eller anderledes. Det giver god energi.”






























































