Verdenshandlen stiger, og det fortsætter i år. Samtidig har de internationale importører fået mere travlt med at inspicere fabrikker og produkter i Fjernøsten. Men Danmark er en undtagelse.
12. februar 2010, 06:00
Det er en dyd at kunne glæde sig over andres succes. Det gælder f.eks. verdenshandlen, der efter et dyk i 2009 på samlet 12,3 procent igen er stigende. Ifølge Den Internationale Valutafond IMF gik vi ud af året med positiv vækst i verdenshandlen, og i 2010 venter IMF vækst på 5,8 procent.
Det dydige ligger i, at væksten står i skærende kontrast til den danske eksport, der sidste år faldt med 16,7 procent renset for skibe og fly. Eneste lyspunkt er en mikroskopisk fremgang på 0,7 procent fra november til december sidste år. Og forhåbningerne til 2010 er ifølge Vismændene kun 0,3 procent i yderligere fremgang.
Blandt indikatorerne på mere international handel er inspektioner af de varer, importører køber i Asien, samt af de fabrikker, der producerer varerne. Inspektioner, som importørerne får foretaget for at beskytte sig mod skandaler i forbindelse med dårlig kvalitet, forurenede varer, ulovlige arbejdsforhold osv.
Inspektioner: Tager man tal fra Asian Inspection – et firma blandt mange, der foretager inspektioner i Fjernøsten – er flere varer, f.eks. forbrugerelektronik, blevet inspiceret mindre under krisen. Den udvikling er vendt, og for legetøj, tekstiler, husholdningsmaskiner og husholdningselektronik er der kraftig vækst i inspektionerne.
Indtrykket af fremgang forstærkes af to forhold. Det ene er meget høj vækst i antallet af fabriksinspektioner, der er noget dyrere end at få tjekket enkeltprodukter, samt interessen for de ansattes sociale forhold og arbejdsvilkår. Den interesse svandt markant hos importørerne under krisen, men i fjerde kvartal steg omfanget af disse inspektioner med 75 procent.
Så der handles mere verden over, og de globale importører har stigende behov for at sikre deres køb i lande som Kina, Indien og ikke mindst Bangladesh mod skandaler, der kan spolere deres omdømme.
Problemer: Så vidt så godt, men så er der lige det danske problem. Eller problemer, for der er flere. Det mest oplagte er et prisproblem, der har tre fædre:
1. Vi har bevilget hinanden højere lønstigninger end i de fleste andre lande og samtidig realt opskrevet vores valuta i forhold til flere andre. Så lander man i en prisklemme.
2. Den klemme forstærkes af en mangeårig svag produktivitetsvækst, der både kan tilskrives, at vi har investeret for lidt, og at vi får for lidt ud af at bruge vores produktionsfaktorer bedre og bedre i det daglige arbejde.
3. Dernæst er der varesammensætningen, der næppe er optimal i forhold til det globale forbrugsmønster.
Danmark har en påfaldende mangel på masseproducenter af fladskærme, notebooks, netbooks, Kindles og iPpads, der er nogle af de varegrupper, forbrugerne har revet og vil rive ned af hylderne. Vi har derimod f.eks. en styrke inden for landbrugsproduktion, værkstøjsproduktion og maskiner til industriformål – det er fint, men måske ikke det, der rykker allermest.
Landet er også ganske stærkt inden for mange produkter og komponenter, der er vigtige i byggeriet. Men i kølvandet på en byggekrise efter en boligprisboble i mange vestlige lande, er det ikke lige det, der flytter sig mest på den korte bane.
Størst optimisme knytter sig til virksomheder, der har haft øjnene rettet mod og investeret i produktion, der kan bidrage til infrastrukturprojekter i de asiatiske vækstøkonomier. Markedspositioner på det område i f.eks. Kina og Indien er vigtige for blot at realisere den minimale fremgang på 0,3 procent i eksporten, som vismændene forventer.
Læs flere analyser på bny.dk
