15. oktober 2010, 07:40

Ny teknologi skal reducere omkostninger og øge produktiviteten, men implementering af komplekse it-systemer resulterer ofte i det modsatte: Store overskridelser i både tid og penge. Det viser ny forskning fra Handelshøjskolen i Århus, hvor man har fulgt en række casevirksomheder gennem flere år.

For de fleste virksomheder, som har prøvet at tage et nyt og stort it-system i brug, er det ikke den store nyhed; it-projekter er notorisk uhåndterlige og indbærer ofte skjulte omkostninger.

Heldigvis beskæftiger forskerne fra Århus sig også med årsagen til problemerne, og her er der især én forklaring, som springer i øjnene: Den menneskelige faktor. Virksomheder har en tydelig tendens til at anskue projektet fra en teknisk og ledelsesmæssig vinkel, hvorved man overser de mere menneskelige aspekter. Med andre ord: Man undervurderer den effekt, forandring har på mennesker.

Eksemplet iPhone: Lyder det banalt? Måske, men det er efter mine begreber en vigtig forklaring, som it-universet, leverandører såvel som kunder, endnu ikke har grejet. Teknologien kan være nok så imponerende og effektiv, men hvis ikke den klarer mødet med brugerne, er meget tabt på forhånd.

Lad os tage et populært eksempel, iPhone. Den berømte mobiltelefon er ikke noget teknisk mesterværk, og der findes adskillige konkurrerende produkter, der er iPhone overlegen, hvad angår saft og kraft. Alligevel må konkurrenterne se hændervridende til, mens iPhone løber med markedsandele. Fordi iPhone er nem, ja endda intuitiv at bruge. Ganske enkelt.

Samme princip gør sig gældende for en række af Apples produkter, for eksempel computere der traditionelt slipper af sted med abnormt høje priser sammenlignet med de konkurrerende Windows-pc’er. Fordi Apples systemer er brugervenlige, mens mange af Windows’ brugerflader tydeligvis er udviklet på baggrund af tekniske præmisser og følgelig sværere at lære.

Problemet: Jamen når problemet nu er så åbenlyst, bliver der så ikke gjort noget ved det? Hvad med alle de højtbetalte og -uddannede projektledere samt andet godtfolk, som er involveret i it-projekter? Gør de ikke noget for at undgå forsinkelser og andre problemer?

Jo, men på en måde der egentlig bare understreger tendensen til at tænke i systemer i stedet for mennesker. Man har kastet sig over projektstyring som et problem, en teknisk disciplin. På den baggrund er der opstået adskillige skoler med eksotiske navne som vandfaldsmodeller og agil projektledelse. Man har efterforsket og formentlig forfinet projektstyringens ædle kunst, men man har ikke taget hånd om det egentlige problem, som er grænsefladen mellem menneske og maskine.

Derfor bør nye it-systemer både i udvikling og implementering tage hensyn til den menneskelige faktor. Faktisk skal man starte her; ved at analysere brugernes behov og ved at gennemføre pilotforsøg, hvor man tester de nye værktøjer i lille skala før udrulningen.

Men først og fremmest er der brug for et opgør med den afsenderorienterede tankegang, som præger mange it-projekter.

Læs Berlingske Nyhedsmagasin fredag 15. oktober.