Del : SMS
Berlingske Business

Derfor skal medarbejderudvikling øverst på to-do-listen

vv
Vibeke Skytte, Lederne

KLUMME: Udvikling og fastholdelse af gode medarbejdere er den vigtigste ledelsesudfordring for danske ledere i de kommende tre år – men også psykisk arbejdsmiljø har høj prioritet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv om det kan lyde som en frase fra side 1 i den store klichébog, er der noget om snakken, når man siger, at der sjældent er to dage, som er ens i et lederjob. Langt de fleste ledere oplever, at jobbet konstant udvikler sig, at udfordringerne forandres i takt med, at verden forandres, og mange dage ender helt anderledes, end man forestillede sig fra morgenstunden.

Trods forandringerne og uforudsigeligheden – som for mange af os i parentes bemærket er et stort plus ved jobbet – er der dog ikke desto mindre også en række røde tråde i et lederjob. Udfordringer, der kommer igen og igen. Punkter, der altid vil optræde på lederens to-do-liste.

leth

Og jeg tror ikke, jeg træder nogen ledere med personaleansvar over tæerne, når jeg hævder, at udvikling af og omsorg for medarbejdere samt fokus på at kunne rekruttere nye, dygtige medarbejdere er en evigtgyldig stor og vital lederopgave.

I slutningen af januar offentliggjorde Lederne en undersøgelse, foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov baseret på svar fra 4.240 ledere, som belyser, hvilke ledelsesopgaver og- udfordringer, der set med ledernes øjne er de vigtigste. Og øverst på listen står netop udvikling og fastholdelse af gode medarbejdere, som ifølge 90 procent af lederne har »stor« eller »meget stor« betydning i de næste tre år. Andelen af ledere, som retter søgelyset mod netop medarbejderne, både dem, der allerede er inden for folden, og dem, som man påtænker at tilbyde et job, er steget, siden Lederne i 2012 foretog en tilsvarende undersøgelse.

vibeke

Når netop dén valgmulighed topper hitlisten over punkter, som lederne i den nye undersøgelse har sat hak ved, understreger det ledernes fokus på, at kompetente, opkvalificerede og motiverede medarbejdere er helt afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne.

Den økonomiske krise er lagt bag os, og som leder gælder det i disse år om at have de helt rigtige medarbejdere på de vitale poster – men det gælder samtidig om, at de pågældende medarbejdere har nogle vilkår og rammer, der får dem til at performe bedst muligt.

10BUSJim-Hagemann-Snabe-150.jpg

Og, måske ikke mindst, at de har nogle interessante og spændende arbejdsopgaver, som gør, at de ikke begynder at se sig om efter nye udfordringer i en tid, hvor jobmobiliteten er stor og ledigheden faldende.

Noget andet, som stadig flere ledere betegner som en vigtig ledelsesopgave, er at skabe et godt, psykisk arbejdsmiljø – og det hænger, som jeg ser det, snævert sammen med punktet med at udvikle og fastholde medarbejdere. Et godt psykisk arbejdsmiljø vægtes nu højt af syv ud af ti ledere, mens det i 2012 var 56 procent, der tillagde det stor betydning.

Samtale

Ledelse handler om at skabe gode resultater gennem andre – nemlig gennem sine medarbejdere. Og moderne ledere har en kæmpestor opgave i at sikre, at medarbejderne trives, får forfinet og udviklet deres kompetencer og er i nogle rammer og arbejder under nogle betingelser, hvor de både kan præstere optimalt, men også fungere. Og med »fungere« mener jeg blandt andet få livet til at hænge sammen – også den del af livet, som foregår uden for arbejdspladsen.

Man skal blot kaste et hurtigt blik på statistikkerne over stress blandt ledere og medarbejdere for at blive mindet om, hvad konsekvensen af dårlig trivsel eller for stort arbejdspres på jobbet kan være. Det er så ubetinget en ledelsesopgave at håndtere medarbejdernes stress. Men det er absolut også en ledelsesopgave at forsøge at sikre, at medarbejderne slet ikke kommer dertil, hvor det er nødvendigt at sætte stress øverst på dagsordenen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere