Del : SMS
Berlingske Business

Derfor er Europa i gældskrise

Kort over gælden

Få styr på på de seks stadier i gældskrisen. Gæld og mistillid er den røde tråd.

Artiklen fortsætter under annoncen
Det er let at miste overblikket over finanskrise, recession, begyndende opsving, græsk drama og milliardstore hjælpepakker fra EU. Men der er en rød tråd gennem hele miseren. Gæld og mistillid er det gennemgående budskab i en fortælling, der falder i seks afsnit.

1. Subprime

2007: Finanskrisen bliver udløst af, at amerikanske banker over en årrække har pumpet lån ud til boligejere, der kun kan finansiere lånene gennem ny belåning af stigende boligværdier. Denne højrisikable gæld pakker finanshusene om i Collateralized Debt Obligations, som ratingbureauer vurderer til at være lavrisikable. De bliver solgt i stor stil mellem mange finanshuse, men er så langt fra lavrisikable.

Da boligpriserne går ned, kommer tabene, og banker – herunder Lehman Brothers – kollapser.

Den øjenåbner får interbankmarkedet til at fryse til, fordi ingen i den finansielle sektor har overblik over, hvor sårbare bankerne er. De likviditetsløse bankers kreditratinger skrider hastigt nedad, og under ét kan sektoren ikke skaffe sig nødvendig funding.

2. Bankpakker

2008: Udsigten til en kollapsende finansiel sektor i USA og Europa udløser massiv udpumpning af offentlige penge. De gældsskabte problemer bliver bekæmpet med mere gæld ledsaget af offentlig garanti for bankkunders indskud og for obligationer udstedt af den finansielle sektor. Det forbedrer bankernes kreditratinger og sætter langsomt gang i interbankmarkedet igen, så den finansielle sektor kan leve. Men samtidig skrider staternes kreditratinger nedad.

Når stater garanterer for banker, der ikke kan klare sig, hvem skal så garantere for stater, der måske heller ikke kan klare sig?

3. Græsk tragedie

2009: De finansielle markeder mister tillid til de hårdest gældsatte lande. Og Grækenland på vej mod en offentlig gæld på 125 procent af BNP ser ikke ud til at kunne betale sin gæld. En statsbankerot truer eurolandet, der i kraft af valutasamarbejdet ikke kan bidrage til at løse problemerne ved f.eks. at monster-devaluere sin valuta med 30 procent.

Tragedien udstiller samtidig euroens og EU-konstruktionens svaghed: Der er ikke en procedure for at gennemtvinge en bestemt økonomisk politik i et land – endsige smide lande ud af eurosamarbejdet. Hertil kommer, at EU ikke har et stort centralt budget, der kan bakke euroen eller enkeltlande op i krisetider.

4. Gældsbyrden

2010: Mistilliden breder sig til andre gældstyngede PIIGS-lande – Portugal, Italien, Irland, Spanien – og truer euroens eksistens. Forklaringen er, at også andre eurolande er så forgældede, at det er tvivlsomt, om de mindst gældsatte kan stille
garantier for de mest gældsatte.

Men mistilliden begrænser sig ikke kun til de mest gældsatte PIIGS-
lande. Den breder sig til Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Disse lande og især deres banker har svimlende 2.033 mia. dollar til gode hos de fem PIIGS-lande, mens de selv er bebyrdede af offentlig gæld på 79-84 procent af BNP. De tre lande er dermed reelt afskåret fra at garantere for ret meget mere gæld, men derimod enormt sårbare, hvis betalingerne fra PIIGS-landene svigter.

5: EU-pakkerne

Maj 2010: Eurolandene skaber en skrøbelig ro ved at stable 440 mia. euro i likviditet på benene til Grækenland sammen med andre 250 mia. euro fra IMF, der som altid ledsager lånet med benhårde sparekrav. Samtidig skaber EU en fond på 60 mia. euro til EU-lande, der måtte komme i usædvanlige omstændigheder.

Danmarks bidrag er et lånetilsagn på knap 10 mia. kr.

EU’s fond er netop kun tocifret, fordi gældsætningen er så overvældende som den er for EU-landene.

6. Stærkere union

Nu: EU-landene har nu ingen anden udvej end at enes om en plan for fælles finanspolitik. Nationale budgetter skal godkendes af EU, før de fremlægges i de lokale parlamenter. Brud på budgetdisciplinen får strukturmidler til at fordufte og straffes med bøder. Og finanspolitikken i de enkelte lande skal være så stram, at gældsbyrderne kommer ned på holdbare niveauer uagtet hensyn til vækst og beskæftigelse.

På toppen af hele denne misere har ECB måttet give tilsagn om at ville købe statsobligationer fra de gældsplagede lande, selv om de ligner junk bonds. Alt sammen i et forsøg på at afværge yderligere mistillid i erkendelse af, at EU-konstruktionens muligheder er ved at være udtømte.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere