Berlingske Business
17:04FLSmidth førte an på flad C20-dag

Danske virksomheder boomer på sociale medier

FACEBOOK
Foto:

I løbet af de seneste par år har markant flere virksomheder taget Facebook, Twitter og LinkedIn til sig. Der er ingen vej uden om sociale medier, mener ekspert og Dansk Industri.

I dag kan man møde langt flere danske virksomheder på de sociale medier end tidligere.

Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet YouGov har lavet for organisationen Lederne.

Andelen af virksomheder, som er oprettet på et eller flere sociale medier, er vokset fra 42 procent i 2012 til 62 procent i 2014.

»Stigningen skyldes, at de sociale mediers betydning i forhold til branding af virksomheder, omtale af produkter og rekruttering er vokset meget hurtigt og meget kraftigt. Derfor ved virksomhederne, at det er vigtigt at forholde sig til sociale medier,« siger branchedirektør Lars Wesch fra Dansk Industri (DI) til Berlingske Nyhedsbureau.

Tilsvarende toner lyder fra Lederne.

»Der er tale om en helt logisk udvikling, som dels afspejler danskernes stigende private brug af sociale medier, dels afspejler det nye mediebillede, hvor nye kanaler overtager pladsen fra især trykte medier,« siger Martin Launey, social media manager hos Lederne, til nyhedsbrevet Lederne Mandag.

»Mange virksomheder har været tilbageholdende med at springe med på toget i løbet af de sociale mediers første leveår, men efterhånden som mediernes position er blevet cementeret, har flere og flere virksomheder forstået, at sociale medier er effektive kanaler til især marketing, kommunikation og PR.«

Astrid Haug rådgiver virksomheder og organisationer om sociale medier.

»Virksomhederne har indset, at sociale medier er kommet for at blive. De er umulige at komme uden om, når man taler kommunikation og forretning i dag,« siger hun til Berlingske Nyhedsbureau og tilføjer:

»De sociale medier har rigtig godt fat i danskerne, og vi bruger meget tid der. Hvis man skal prioritere sine annoncekroner og sine ressourcer i øvrigt, er det digitale en vigtig platform. Jeg synes, at man ser virksomheder i mange forskellige brancher bruge sociale medier fornuftigt, men det er klart, at især der, hvor du har en direkte kunderelation, kan det være mere oplagt.«

Astrid Haug mener, at sociale medier kan noget, som traditionelle medier ikke formår.

»På sociale medier er der dialog, så du får mulighed for at komme tættere på din kunde frem for at have en avisannonce, hvor du ikke rigtig ved, hvordan de reagerer. På sociale medier kan du med det samme aflæse, hvordan folk reagerer på det, du smækker i hovedet på dem.«

Undersøgelsen viser, at 78 procent af virksomhederne, som er på sociale medier, har en profil på Facebook. 59 procent er på LinkedIn, og 19 procent er på Twitter og YouTube.

Der er en god grund til, at virksomhederne især benytter Facebook, mener DI.

»Facebook er for det første det mest populære sociale medie i Danmark. For det andet har vi en række eksempler på, at produkter eller virksomheder kan få en omtale, der breder sig med en enorm hast - enten positivt eller negativt. Derfor er det et medie, mange virksomheder har interesse i, eller hvert fald respekt for,« siger Lars Wesch.

Astrid Haug ser et skred i virksomhedernes brug af sociale medier:

»Danskerne flokkes til Facebook, så det er klart, at det er her, virksomhederne søger hen. Vi ser nu et skred, fordi det er blevet rigtig svært for virksomhederne at få gratis omtale på Facebook. Det betyder, at flere virksomheder søger over på andre platforme, for eksempel Twitter, LinkedIn og Instagram«.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen