Del : SMS
Berlingske Business

Danske MBA-uddannelser er for slappe

Direktør for people og strategy hos Grundfos, Lisbet Thyge Frandsen
Direktør for people og strategy hos Grundfos, Lisbet Thyge Frandsen

Sammensuriet af danske MBA-uddannelser er alt for broget og slapt. Uddannelserne skal oppe sig, lyder det fra flere uafhængige kanter. CBS-SIMI svarer på kritikken.

Artiklen fortsætter under annoncen
Med hele 14 MBA-uddannelser på det danske landkort stiller flere eksperter nu spørgsmålstegn ved, om det reelt ikke er for mange. Godt nok giver det et bredt udbud, men ingen af de mange skoler står solidt i en international konkurrence om de bedste elever fra verdens virksomheder.

Direktør for people og strategy hos Grundfos, Lisbet Thyge Frandsen, er blandt dem, der er overrasket over det store udbud.

"Det undrer mig, at et lillebitte land som Danmark har så mange tilbud. Hvorfor ikke have nogle få stærke? Det ville tjene landet bedre. På alle mulige andre områder konsoliderer man, men lige netop på det her område opstår det ene nye skud efter det andet," siger hun.

Opgørelsen over MBA-uddannelserne i Berlingske Nyhedsmagasins MBA-guide viser et yderst bredt spektrum – geografisk, specialemæssigt og tyngdemæssigt. Enhver kan finde et tilbud, der passer til vedkommendes behov, men bagsiden af medaljen er, at ingen af uddannelserne for alvor troner frem på det internationale marked i konkurrencen med Insead, IMD og Harvard.

Marketingchef hos PA Consulting, Henrik Ørholst, der også er censor på MBA-uddannelserne, klandrer ikke fagligheden, men savner fyrtårne: "Der, hvor jeg ser huller, er manglen på stærke brands, som også vækker genklang i England, USA og Kina. I dag er der ikke ret mange i Kina der ved, hvad CBS er," siger han og henviser til, at det vil kunne bidrage til danske skolers internationaliseringsgrad.

Tidligere leder af MBA-uddannelserne på Copenhagen Business School, Per Jenster, er enig. I dag har han forladt Danmark og er rejst til Kina, hvor han er professor i strategisk management og marketing ved China Europe International Business School i Shanghai.

"Det er lidt min kæphest. Hvis danske universiteter virkelig er seriøse med at komme op på et internationalt niveau og være i stand til at møde den internationale konkurrence, så må man også selv vise sig stærkere i udlandet. I dag er det lidt som et lukket værksted," siger han.

Ny chief operating officer på CBS-SIMI Executive, professor Robert D. Austin, der kommer fra Harvard Business School, medgiver, at danske MBA-uddannelser er ukendte. Men det handler også om, at uddannelserne ikke er markedsført nok, og at uddannelserne har været for dårlige til at bryste sig af spidskompetencerne inden for områder som life science og kreative industrier.

"Der er en naturlig ydmyghed i Danmark; folk tøver med at sige, at de er de bedste i verden. Men kapaciteten er her," siger han og spår, at CBS-Simi vil træde tydeligere frem på verdenskortet om fem år.

Læs stor specialrapport om MBA i Berlingske Nyhedsmagasin 22. oktober.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere