Berlingske Business
LIVE:  God weekend

Danske Banks formand frygter ny stor økonomisk nedtur

Ole
Ole Andersen, der hører til i superligaen af danske bestyrelsesformænd, fortæller her om den skillevej, danske bestyrelsesformænd og virksomheder står ved lige nu Foto:

Krisen er ovre, men den hænger alligevel fast i baghovedet på mange bestyrelsesformænd, der derfor vægrer sig ved at gå i offensiven, siger en af landets tungeste formænd, Ole Andersen, formand i Danske Bank, B&O, Chr. Hansen og Tiger-kæden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Økonomisk optimisme og spejden efter opsvinget er afløst af ny, spirende frygt for recession i toppen af dansk erhvervsliv.

Det sker på et tidspunkt, hvor danske virksomheder ellers er mere end klar til at søge væksten aktivt og gå i offensiven.

Ole Andersen, der hører til i superligaen af danske bestyrelsesformænd, fortæller her om den skillevej, danske bestyrelsesformænd og virksomheder står ved lige nu. Bestyrelser tøver, fordi usikkerheden er enorm. Senest har Europas stærkeste økonomi, Tyskland, nedjusteret sine forventninger til væksten i år fra 1,8 til 1,2 procent.

Interview med Ole Andersen, der bl.a. er bestyrelsesformand for

»Jeg frygter en recession. Det er den største bekymring, jeg har. Vi er kommet over finanskrise, økonomisk krise og gældskrise, ingen tvivl om det. Det kan man konstatere bare ved at se på bankernes regnskaber. Men væksten bekymrer. Vi har stadig efterveer specielt i Europa efter gældskrisen. Der er en del af problemerne, der er taget hånd om, men de er ikke løst. Vi er ikke ude af dødvandet, og det kræver reformer for at få mere gang i hjulene« siger Ole Andersen, der sidder for bordenden i bestyrelserne i så vidt forskellige virksomheder som Danske Bank, Bang & Olufsen, ingrediensvirksomheden Chr. Hansen og den hastigt ekspanderende butikskæde med billigt nips, Tiger.

Han peger på, at danske virksomheders topledelser er blevet mere bange for, at der kommer nye kriser, der eksploderer i hovedet på dem.

»Der skal mere til at overbevise en bestyrelse i dag, mere analyse, flere stresstests, inden man laver en investering, end der skulle for ti år siden. Det er en konsekvens af krisen og den usikkerhed, der stadig er her,« siger Ole Andersen.

DI

Han peger på, at kriserne har gjort virksomhederne bevidste om, at de skal have et beredskab til uforudsete hændelser.

»Der er et meget stort behov for risikostyring. Verden er totalt foranderlig. Efter finanskrise og gældskrise har vi haft en række meget store, globale hændelser, som giver usikkerhed. Se bare krisen i Ukraine, ebola i Afrika og uroen i Mellemøsten lige nu. Det gør, at man bliver mere forsigtig,« siger Ole Andersen.

»Det gælder om at have et kapitalberedskab, der gør det muligt at håndtere uforudsete hændelser, så de små chok i økonomien, der måtte komme, ikke sætter virksomhedens eksistens i fare,« siger Ole Andersen videre.

Ikke råd til fejltagelser

Han mener derfor også, at der i visse tilfælde bliver tænkt endog meget grundigt og længe over tingene.

Ole andersen

»Handler det om etablering på nye markeder eller andre store og offensive skridt, så skal der nok mere analyse og mere fast grund under fødderne, før man træffer beslutningerne end tidligere. Der er ikke plads til samme opportunisme som tidligere. Det skyldes, at det kan være katastrofalt at ramme forkert, og derfor tænker man sig om en ekstra gang,« siger Ole Andersen.

Han ønsker ikke at give eksempler ud fra de virksomheder, han selv står i spidsen for, men der er ingen tvivl om, at skrantende B&O er et eksempel på det med sin beskedne størrelse på et hårdt og meget hastigt udviklende globalt teknologimarked.

Men trods tøven er situationens alvor gået op for de fleste virksomhedsledere, vurderer den erfarne erhvervsmand.

standard

»Jeg er ikke i tvivl om, at alvoren har meldt sig i bestyrelseslokalerne. Så man sidder ikke bare tilbage og håber på, at makroøkonomien redder os. Man gør sig helt klart mange forestillinger i bestyrelserne om, hvad der skal til for at redde patienten. Vilkårene for danske virksomheder er bare ikke lette. Vi er nødt til at se på indkomstskatterne, vi bliver nødt til at gøre det attraktivt at gøre en ekstra indsats, vi bliver nødt til, at klimaet for investeringer gøres bedre, og vi bliver nødt til at gøre det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig i Danmark,« siger han om den frustration over politisk nølen, der fylder meget blandt danske virksomhedsledere.

Opkøb skal give vækst

Efter snart seks års tilskæringer, besparelser og effektiviseringsarbejde er der ikke meget mere at komme efter på den konto i de danske virksomheder. Vejen mod vækst kan derfor gå via strukturelle greb – som f.eks. opkøb, vurderer Ole Andersen.

Vismændene

»Der er for længst foretaget mange effektiviseringer i virksomhederne, og der er taget mange omkostninger ud i en grad, så man i nogle tilfælde har presset citronen til det yderste. Der kommer et punkt, hvor man ikke længere skærer ind til benet, men skærer i benet. På et tidspunkt er den værktøjskasse udtømt, og så bliver man nødt til at tænke strukturelt, hvis vi skal videre,« siger han.Og penge er der sådan set rigeligt af. Men afkast er en mangelvare i en tid med rekordlave renter.

»Investorerne har masser af penge, og virksomhederne har masser af penge. Alligevel står det i stampe. Vi bliver nødt til at have forbruget i gang. Det er der, det begynder.

«Men kunne virksomhederne ikke tage mere ansvar og investere mere for at få nogle af pengene ud i samfundet og dermed stimulere væksten?

»Det gør man jo ikke. Alle bestyrelser har prognoser og planer, som de støtter sig til, når de tager investeringsbeslutninger. At investere på forventet efterbevilling er for tungt og risikabelt, og det er ikke noget, man får ros for,« siger Ole Andersen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen