25. juni 2010, 06:00

Der kan ske så meget i politik, og på forholdsvis kort tid. For ikke så længe siden var Helle Thorning- Schmidt nødt til at sige sætninger som "jeg har hele gruppen bag mig", eller "jeg har ingen planer om at gå af". I dag ligner hun et godt bud på Danmarks næste statsminister.

Sådan kan tingene skifte, og hvad man end måtte mene om Socialdemokraternes politik, er partiets formand en interessant historie om ledelse og forandringen fra forhånet letvægter til troværdig statsmand en tilsvarende interessant ledelsespræstation.

Danmarks muligvis kommende statsminister har kontor på anden sal på Christiansborg, et stort kontor, større end mange C20-direktørers, møbleringen er diskret, klassisk og dyr med PH-lamper og Børge Mogensen-tremmesofa i mahogni, og oven over Oxford-stolen hænger klassisk modernisme i guldramme, måske et udlån fra Statens Museum for Kunst.

Nej, Helle Thorning-Schmidt ved desværre ikke, hvem der har malet det, selv om hun er meget glad for motivet: Udsigten gennem et gråt rum ud i en grøn og solbeskinnet havestue. Man bliver i godt humør af det, ikke mindst når solen skinner udenfor, siger hun.

Formand på afbud: Vælgerne har set udviklingen og har kvitteret med en stribe meningsmålinger med flertal til centrum-venstre. Eksperterne har også set det, og derfor blev Helle Thorning-Schmidt udpeget til Danmarks femte mest magtfulde person i Berlingske Nyhedsmagasins seneste Magtanalyse (BNY nr. 21 udgivet 18. juni). Nummer seks var i øvrigt Lene Espersen, vicestatsminister og konservativ partiformand; Helle Thorning-Schmidt er på vej ud af det grå rum, ud i solen, tættere på magtens midte end nogen socialdemokrat siden 2001.

Læs også: Her er Helle Thornings hold

Helle Thorning-Schmidt blev formand for et grundstødt vrag af et parti i 2005; hun blev formand oven på et historisk nederlag, og at hun overhovedet stillede op skyldtes, at mere oplagte navne som Jan Trøjborg eller Henrik Dam Kristensen ikke ville, hvilket i sig selv siger noget om partiets krise: Det er sjældent, at en politiker ikke strækker hånden ud efter mere magt.

Fire principper: Helle Thorning-Schmidt blev formand på et afbud, så at sige, og med posten som chef for partiets EU-sekretariat som eneste ledererfaring.

"Nej, jeg havde ikke meget ledelseserfaring," erkender Helle Thorning-Schmidt i dag.

"Men jeg havde mine principper. For det første: Det er mit ansvar, the buck stops here. Vi sparker ikke nedad og giver andre skylden.

For det andet: Jeg lytter, før jeg leder. Man skal holde sin hjerne åben for andre ideer, også de skæve ideer. Jeg skal træffe en beslutning. Men jeg skal åbne mit hjerte, før jeg gør det.

For det tredje: Samarbejde er vigtigt. Man skal have respekt for sin modpart og lytte til modstanderen. Man slipper kun godt fra at tryne folk én gang.

Og for det fjerde: Man skal give metodefrihed men holde fokus på mål ude i horisonten. Ja, jeg skal vel også i højere grad uddelegere," slutter hun, nærmest eftertænksomt, opregningen af de ledelsesprincipper, med hvilke hun gik ind i jobbet som S-formand.

Og ind i en serie nederlag: Valgnederlag, sløje meningsmålinger, brud med Det Radikale Venstre, intern uro og højtplacerede socialdemokrater, der sprang ud af vinduet for at komme ud af politik.

Læs hvordan Helle Thorning-Schmidt er som leder i Berlingske Nyhedsmagasin 25. juni