Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danmark vinder europæisk patentkapløb

2009 blev rekordår.

Krisen har langtfra klemt luften ud af forskning og innovation i de danske virksomheder, som i 2009 slog danmarksrekord i internationale patentansøgninger, skriver dagbladet Børsen mandag.

Virksomhederne vil beskytte deres unikke produkter mod piratkopister, og den markante danske patentvækst skiller sig ud fra de øvrige vestlige lande, hvor patenterne er på tilbagegang, viser ny opgørelse fra World Intellectual Property Organization (WIOP).

Især Sverige, Tyskland og USA har langt færre ideer at beskytte. Med 1410 patentansøgninger i 2010 kan Danmark prale af en stigning på knap 4 pct. Den optur skal ses i forhold til den gennemsnitlige globale tilbagegang i patentansøgninger på 4,5 pct.

- Hvis vi skal klare os fremadrettet, så skal der være et stort indhold af viden i virksomhedernes produkter, og det er patentansøgningerne et udtryk for, siger Anders Ladefoged, underdirektør i Dansk Industri, der betegner stigningen som flot.

Han bakkes op af Mette Præst Knudsen, professor ved institut for Marketing og Management ved Syddansk Universitetet.

- Det er forskning og innovasion, der driver samfundets vækst, og som skal sikre konkurrenceevnen fremover, siger hun.

Hos konsulentvirksomheden Awapatent ser Torben Rasmussen rekorden i patentansøgninger som et styrketegn hos danske virksomheder.

- De produktionstunge virksomheder i mange industrilande mærker krisen kradse, og det fik mange af dem til at spare patentansøgningerne væk sidste år. Men i Danmark har vi en større andel af vidensbaserede virksomheder, som lever af innovation,- f.eks. inden for medicinal- og biotekområdet. De er ikke blevet så hårdt ramt af krisen og har i forvejen tradition for at søge om patentrettigheder, siger han.

Men det er kun toppen af dansk industri, der dominerer patentstatistikken. I det første halvandet år efter en patentansøgning er afleveret, er indleveringsoplysningerne hemmelige. Men tal fra patentrådgivningsfirmaet Plougmann og Vingtoft viser, at toptivirksomhederne, der har søgt patenter fra 1998 til 2008, dominerer 62 pct. af aktiviteten, skriver Børsen.

 




Markedet lige nu