Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Chefen: 'Tab dig! Du er for fed'

Ansatte tvinges på vægten foran kollegaer - nu gør de oprør.

1 Kommentar

Overvægt er ikke længere dit personlige problem - nu blander chefen sig også i dine ekstra kilo. Fagforeningen HK får flere henvendelser fra overvægtige, der føler sig presset af chefen til at slanke sig, end den gjorde for tre år siden.

Det skriver Avisen.dk.

- Vi skønner, at vi modtager ca. 40 henvendelser fra medlemmer årligt, der direkte eller indirekte bliver bedt om at slanke sig eller leve sundere, siger Jeanette Hahnemann juridisk konsulent i HK's juridiske afdeling til Avisen.dk.

Hun fortæller, at overvægtige direkte får følgende besked fra deres chefer:

- Du er for tyk. Du bør tabe dig.

Andre ansatte oplever, at virksomhederne bruger deres sundhedspolitik til at presse de overvægtige til slankekur. Nogle af de overvægtige, som HK er i kontakt med, har sågar ladet sig presse til at stå afklædt på vægten foran kollegaerne, der så skulle tjekke, om den overvægtige nu også havde tabt sig nok. HK mener, at slankepresset er grænsende til chikane.

Bagside ved sundhedsprogrammer

En undersøgelse af 10 store danske virksomheder baseret på interviews med personalechefer, sundhedskonsulenter og overvægtige viser, at der er en bagside ved at indføre sundhed på arbejdspladserne.

I nogle af virksomhederne gik de overvægtige sammen for i fællesskab at boycotte de tiltag, som virksomheden tilbød dem.

- Det tyder på, at de har følt sig presset til at deltage. Når virksomheder fokuserer mere og mere på sundhed, udstilles de usunde som et problem. Det skaber et pres på dem, selv om de måske har det fint med sig selv" siger Nanna Mik-Meyer, der ledede undersøgelsen og er ph.d. og lektor ved Copenhagen Business School til Avisen.dk.

Dansk Erhverv vil ikke gøre sig til dommer over, hvornår det er rigtigt eller forkert at have en sundhedspolitik, som nogle føler sig presset af.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Hvis de virkelig er for fede!

Så er det vel rimeligt at de taber sig, eller bliver fyret, inden at de får raget en masse livsstilssygdomme til sig, med et sansynligt følgeskab af stort fravær fra jobbet...........




Markedet lige nu