Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Chefen fedter ikke med årets julegave

På trods af krise og økonomisk lavvande holde julegaverne i år niveau fra de tidligere år.

Der ingen tegn på, at landets virksomheder og chefer har tænkt sig at fedte med årets julegaver til medarbejderne.

Det skriver metroXpress.

Ifølge undersøgelsen fra Dansk Erhverv vil 84 procent af virksomhederne give julegaver i år, og gaverne vil have nogenlunde samme størrelse som sidste år, hvor to ud af tre gaver havde kostet den glade giver mellem 500 og 700 kroner.

- Julegaven er arbejdsgiverens tak for medarbejderens indsats i året, der er gået. Og man skal ikke undervurdere, at der bliver lagt en stor værdi i dem fra mange sider - også selv om der måske kun er tale om en lille erkendtlighed, siger Birgitte Meisner Nielsen, fagchef for HR og Ledelse i Dansk Erhverv.

Ifølge livsstilsekpert og virksomhedsrådgiver Henrik Byager er julegaverne et udtryk for økonomisk sans i en tid, hvor alt overflødigt flæsk ellers skæres fra:

- At droppe julegaven vil der virkelig blive lagt mærke til blandt medarbejdere. Det vil for det første såre og gøre mange kede af det. Men for det andet vil det også sende et økonomisk krisetegn af dimensioner ind i virksomheden, som kan medføre en økonomisk farlig manglende tro på fremtiden og lyst til at give den en skalle, siger Henrik Byager til metroXpress. Heller ikke julefrokosten er droppet. 85 procent af alle virksomheder holder julefrokost.

 




Markedet lige nu