Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Byte: Digitale tips, tal og tendenser

Trends: Bittesmå bærbare, find vej på mobilen, nyttige links og flimmer.

Bittesmå bærbare: I øje­blikket pibler det frem med små, barberede bærbare. Dugfrisk model kommer fra Asus, der står bag den berømte mikro-pc Eee. Asus har netop annonceret en ny model med en ti-tommer skærm. Analysehuset IDC spåede ellers for nylig, at de bitte små bærbare ikke har det store markedspotentiale her til lands. Alligevel myldrer de frem. De første Eee-computere ventes til Danmark til sommer og kommer til at koste omkring 2.400 kr.

Nyttigt link: Det er pivhamrende flabet over for dit teleselskab, men samtidig er det en af de mest cool applikationer, man overhovedet kan installere på sin mobiltelefon. Israelske Fring.com har fundet på et stykke software, der bruger telefonens WiFi til at ringe op via Skype, MSN, AIM eller ICQ og meget andet.

Gratis og meget let. Og så virker det.

Flimmer:7% af danskerne har prøvet at leje
en film på nettet. Det viser en
undersøgelse, Greens har lavet
for Børsen. Endnu har Danmark dog ikke det store udbud af
digital filmleje, men flere analytikere har spået, at internettet hurtigt vil udkonkurere den gammeldags DVD som forbrugernes foretrukne medie til film.

Find vej med mobilen: GPS i mobiltelefonerne er det helt store hit i 2008, hvor blandt andre Nokia har introduceret en stribe nye modeller med GPS-funktioner, der er specielt tilpasset fodgængere.

Selv GPS-producenten Garmin har barslet med en mobiltelefon for at få en bid af markedet, og der har været spekulationer om, at også Apple vil udsty­re den næste generation af sin iPhone med GPS. Også Google roder med navigation på mobile enheder, men Googles model er helt anderledes end GPS. Via data fra telefonmasterne og information om, hvilke trådløse net der er i nærheden, kan telefoner stedbestemmes via Googles system, der i dag bruges på netop iPhonen. Du kan selv hjælpe med at gøre det mere præcist ved at indtaste navnet på dit net og din adresse hos skyhookwireless.com

 




Markedet lige nu