Del : SMS
Berlingske Business

Brokkehoveder skal udfordres

pix-dilelr

Mange mellemledere har prøvet at lægge øre til medarbejderkritik af den øverste ledelse i virksomheden. I en sådan situation er det oplagt at konfrontere medarbejderne og spørge, hvad de selv får ud af at være så negative, lyder det i Ugens Dilemma.

Artiklen fortsætter under annoncen

”De klokker jo hele tiden i det – og når deres fejl bliver alt for tydelige, laver de bare endnu en strukturændring”. I den seneste udgave af Ugens Dilemma må den nye afdelingsleder flere gange ugentligt lægge øre til medarbejdernes kritik af virksomhedens øverste ledelse.

”Ledelsen er jo helt usynlig,” lyder det blandt andet, når hun møder medarbejderne ved kaffeautomaten, i kantinen eller ude på parkeringspladsen.

Afdelingslederen frygter, at den negative stemning før eller siden vil gå ud over resultaterne i afdelingen. Hun har tidligere nævnt sagen over for sin egen chef, økonomidirektøren – men hvad kan hun ellers gøre?

”Det konkrete dilemma handler ikke så meget om, hvorvidt medarbejderne har ret i deres beklagelser eller ej. Sagens kerne er derimod, at den negative stemning, der hersker i afdelingen, er skadelig og fjerner fokus fra selve arbejdet. Og det bliver lederen nødt til at forholde sig til og handle på,” påpeger ledelsesrådgiver Heidi Linderod fra Lederne.

Heidi Linderod mener ikke, at lederen – som i løsning 4 – blot kan løse problemet ved at sige til medarbejderne, at hun ikke længere vil høre på deres negative udmeldinger. For brokkeriet vil med stor sandsynlighed bare fortsætte bag hendes ryg.

”Når nedbrydende fortællinger som disse først har fået fodfæste og bliver tilstrækkelig udbredte, så kan man ikke forvente, at medarbejderne af sig selv begynder at fortælle nogle af de mere opbyggende og positive historier,” siger Heidi Linderod, der til daglig rådgiver om ledelsesmæssige problemstillinger og dilemmaer.

Hun anbefaler i stedet løsning 5, som går ud på at udfordre medarbejderne ved at spørge ind til, hvad de egentlig får ud af at være så utilfredse – i stedet for at se på de positive ting, der er ved arbejdet.

”Jeg anbefaler, at lederen går i dialog med medarbejderne og får dem til at indse, at brokkeriet både er destruktivt for afdelingen og ikke mindst for den enkelte medarbejder selv. Konkret kan det blandt andet ske på et afdelingsmøde, hvor der sættes fokus på en positiv omgangstone samt de ting, som afdelingen selv har indflydelse på,” siger Heidi Linderod.

I rækken af tiltag kan lederen også rette blikket indad og spørge sig selv, om hun får kommunikeret ændringer i virksomheden på den rette måde, så medarbejderne kan handle på dem.

”Lederen kan med fordel dele sine overvejelser med medarbejderne, og få idéer fra dem til andre kommunikationsformer,” tilføjer Heidi Linderod.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere