Berlingske Business
LIVE
14:08 Mærsk bruger telefax efter hackerangreb

Brobyggeren

I Cowi-chef Klaus Ostenfelds verden er der ikke plads til middelmådighed. Allerede som ung ingeniørstuderende gik han

målbevidst efter en karriere inden for store bygnings-konstruktioner. Brobyggeri har udgjort en stor del af hans karriere, og

han har stået i spidsen for Cowis ledelsesopgaver på Storebælts-byggeriet.



Den 59-årige Klaus Ostenfeld

fortæller gerne om den positive spiral, der giver Cowi succes. Den handler om for enhver pris at undgå middelmådighed og

tilstræbe det ypperste. Den positive spiral betyder, at Cowi skal rekruttere de bedste ansatte. Det giver adgang til de bedste

kunder, der kommer med de bedste projekter, som igen tiltrækker de bedste ansatte.



- Dygtige folk vil lave udfordrende

og komplicerede ting, siger Klaus Ostenfeld, der ser det som en helt afgørende forudsætning for Cowis succes, at virksomheden

til stadighed er i stand til at rekruttere de bedste eksperter fra landets højere læreanstalter.



Det har vist sig

i flere undersøgelser, hvor unge ingeniører peger på Cowi som deres foretrukne arbejdsplads. Cowi deltager årligt

i en DTU-messe, hvor syv-otte yngre Cowi-ansatte fortæller de studerende om mulighederne i virksomheden. Det er ifølge

Klaus Ostenfeld en fremgangsmåde, der sælger varen over for de studerende.

Hård konkurrence

Den positive

spiral er imidlertid under pres, mener Cowi-chefen.



I mange situationer går de rådgivende ingeniører ind

i en helt ødelæggende priskonkurrence, hvor der ikke lægges op til at kunden betaler prisen for et kvalitetsprodukt

svarende til den værdi det repræsenterer for dem.



I sidste ende går det også ud over kunden, hvis der

ikke bliver plads til at fastholde kvaliteten og videreudvikle.



- Cowi er nødt til at være i den bedste liga både

fagligt og forretningsmæssigt. Der skal være råd til videreudvikling, der igen skal gøre det muligt at ansætte

de dygtigste folk, siger Klaus Ostenfeld.



Hans ledelsesstil er præget af, at de Cowi-ansatte typisk er højtuddannede akademikere,

der enten er ekstremt specialiserede eller fungerer som generalister. Ostenfeld har stor respekt for den samlede fond af viden, der

eksisterer blandt koncernens 3.500 ansatte, og vil ikke lede via kæft, trit og retning. Det vil aldrig gå i Cowi, hvor

et gammelt mundheld lyder:



- Du kan godt udstede en ordre i Cowi - det sker der ikke noget ved.



Det tvetydige budskab handler

om en lang tradition for at tale om tingene, søge dialog, argumentere for sine synspunkter og nå en løsning de

fleste kan bakke op om. De højt kvalificerede ansatte i Cowi vil aldrig kunne acceptere en lodret ordre, der ikke argumenteres

for.



- Der er ikke megen hakkeorden i systemet. Døren til mit kontor står åben, og jeg er stor tilhænger

af den uformelle kommunikationsform, hvor man argumenterer sig frem til den rette beslutning.



Der er ofte tale om en langsom

beslutningsvej, men til gengæld bliver beslutningerne ordentligt funderede, mener Klaus Ostenfeld.



Han erkender, at det

ikke altid er muligt at gøre alle tilpas, men det er hans erfaring, at hvis han formår at skaffe umiddelbar opbakning

fra 25 pct. af medarbejderne via gode argumenter, så vil hovedparten af de resterende følge efter.



Klaus Ostenfeld

spiller tvær-fløjte i fritiden, og mange af hans billeder på god ledelse er hentet fra samspillet mellem musikerne

og orkesterlederne i et symfoniorkester.



- Dirigenten kan naturligvis ikke spille både tuba, violin og tværfløjte, men

mestrer normalt mindst ét instrument selv - i mit tilfælde er det brobygning. Dirigenten må have tillid til, at

musikerne kan spille instrumentet. Det nytter ikke noget, at dirigenten går ned for at spille det instrument, der ikke spiller

rent - så ryger overblikket, siger Ostenfeld om den ledelsesstil han praktiserer.



Han har inddraget både specialister

og generalister i de væsentlige beslutninger om virksomhedens strategi, der sidste år blev vedtaget på koncernniveau.

Ifølge Klaus Ostenfeld er det medarbejderne, som har formuleret strategien via workshops og arbejdsgrupper. Koncernledelsen

har været ude i alle kroge af virksomheden for at møde medarbejdernes synspunkter om virkeligørelse af virksomhedsstrategien.

Udlands-erfaring

Klaus

Ostenfeld har mange års erfaring fra ingeniørvirksomhed i udlandet.



Som helt ung var han i USA og fik en uvurderlig

erfaring med amerikansk ledelse og forretningsskik.



Der blev opbygget et netværk, og hans horisont blev udvidet både

fagligt og menneskeligt. Raceproblemerne i USA fik han et godt indblik i, og måtte sande, at danskerne i starten af 1970''erne

var bundnaive. Først senere er problemerne dukket op i Danmark.



- Det har vist sig, at danskerne er langt mere lukkede

end amerikanerne, og at der eksisterer langt flere fordomme i Danmark end i det multietniske USA, påpeger Ostenfeld.



Senere

fik han job i Paris, hvor han bl.a. hurtigt fik ansvaret for byggeriet af nogle store skalkonstruktioner til olympiaden i Montreal.



I

1977 vendte han hjem til Danmark, og her var det byggeriet af den faste forbindelse af Storebælt, der trak både ham og

familien tilbage.



Projektet blev i første omgang skrinlagt, men før Storebælt igen kom frem af mølposen

dukkede Farøbroen op. Siden hjemkomsten har Ostenfelds karriere således først og fremmest handlet om brobyggerier

indtil han satte sig i direktør-stolen i 2000.



Ud over at spille tværfløjte og gå til koncerteer holder

Klaus Ostenfeld af, at stå på ski, vandre i de franske alper samt at spille badminton. Fra barnsben har han fløjet

modelfly, og har tidligere dyrket svæveflyvning. Senere har han fået certifikat til at flyve motorfly, og er i dag medejer af

et étmotors propelfly, der også bruges forretningsmæssigt.



Ifølge Klaus Ostenfeld er der tale om en

forholdsvis hurtig og billig transportform.



- Det er spændende, hvis man som jeg er teknisk interesseret i aerodynamik,

meteologi og navigation, lyder det fra Cowi-chefen, der i det hele taget interesserer sig for ny teknologi og naturvidenskab.











Blå

bog





Navn: Klaus Henrik Ostenfeld

Alder:

59 år

Uddannelse:

1966: Civilingeniør, bygning, Danmarks Tekniske

Universitet, DTU



1972: Registreret Professionel Ingeniør-grad i USA

Karriere:

1966-1970: Broingeniør, Chr.

Ostenfeld & W Jönson Rådgivende Ingeniører



1970-1973: Projektleder, Sverdrup & Parcel Associated, St.

Louis og Phoenix



1973-1977: Chefingeniør Europe Etudes, Paris



1977-1981: Projektleder, Cowi



1981-1985: Projektleder

på Storebæltsbroen og afdelingsleder Bro & Special Structures, Cowi



1985-1988: Sektorleder, Bridges & Structures,

Cowi



1988-1992: Brodirektør, Trafikanlæg og Storebæltsbroen



1992-2000: Direktør Trafikanlæg

og medlem af direktionen i Cowi



2000- : Administrerende direktør i Cowi

Privat:

Gift, tre børn. Bor i

Birkerød

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen