2. juli 2010, 06:00

Hendes læber ligner nedtællingen til en botox-eksplosion, og den sødlige duft af lidt for meget parfume fylder elevatoren. De dyre solbriller, smykkerne og Gucci-tasken afslører, at hun er udsendt af den brasilianske overklasse.

Først da sanserne er kommet til sig selv, registrerer øjnene den anden rejsefælle mellem etagerne i et af Sao Paulos mange shoppingcentre.

En mand omkring de 40 år i jeans, ensfarvet sort t-shirt og en enkelt indkøbspose i hånden. Som han står der og kigger udtryksløst ud i luften, er det svært at forestille sig, at det er ham og ikke hende, der har sat Brasilien på dagsordenen i direktionslokaler verden over. Men det er det. Ham og millioner som ham.

Mens vulgær rigdom ikke er et nyt fænomen i det frodige og eksotiske land, har en hastigt voksende middelklasse de senere år gjort Brasilien til et af verdens hotteste vækstmarkeder i selskab med lande som Rusland, Indien og Kina. Tilsammen de såkaldte BRIK-lande.

Kombineret med en nyvunden politisk og økonomisk stabilitet fremstår Brasilien i dag som et land, der endelig er klar til at indfri de mange løfter.

De danske virksomheder stormer da også til Brasilien for at få deres andel af den vækst, som økonomerne forventer de kommende år. Det skulle man i hvert fald tro. Men sådan ser virkeligheden ikke ud.

Selv om store selskaber som Novo Nordisk, Mærsk, Danisco, Danfoss, FLSmidth m. fl. allerede er i Brasilien og har været her i årevis, er det næste lag af danske virksomheders aktiviteter i landet yderst begrænsede.

Kun få har for alvor etableret sig de senere år, hvor det varme klima er fulgt op af højtryk i økonomien.

For mange danske virksomheder ligger Brasilien et sted mellem det nøgterne fravalg og de oversete muligheder: Sydamerikas vækstlokomotiv, der ifølge alle prognoser kommer buldrende ud af den globale krise. Landet med et af klodens største råvarelagre og 192 millioner indbyggere med hastigt stigende købekraft.

Men også landet med høje skatter og et bureaukrati, der kræver lige så meget tålmodighed og lokalt kendskab som infrastrukturen.

Løfternes land: Midt inde i Sao Paulos tætte trafik ligger Danmarks Generalkonsulat. Her erkender generalkonsul Nicolai Prytz, at Brasilien i mange år har været fremtidens land. Løfternes land.

"Men der er nogle helt fundamentale faktorer, der har ændret sig nu. Det har medført enorme muligheder, som danske virksomheder bør interessere sig for," siger han.

Ifølge prognoser fra både regeringens egne økonomer og uafhængige af slagsen vil Brasiliens vækst i 2010 lande på 5-6 procent. Dermed ser landet ud til at komme stærkt ud af den globale økonomiske krise, der har belønnet Brasilien for kun i mindre grad at være eksponeret mod verdensøkonomien. Selv om også Brasilien har mærket krisen, kunne landet i modsætning til mange andre lande vise beskeden, men trods alt positiv vækst i 2009.

Ikke mindst den boomende fødevareindustri har været med til at sikre den positive udvikling i nøgletallene de senere år, mens Brasilien med enorme oliefund under kilometervis af vand og salt har sikret sig en billet til fremtiden.

En billet med potentiale til at gøre landet til en af verdens største oliemagter og samtidig muliggøre de nødvendige investeringer i uddannelse, sundhed og infrastruktur.

Men først og fremmest handler Brasiliens nye historie om en hastigt voksende middelklasse, der øger efterspørgslen overalt i samfundet.

Vel at mærke uden at være ledsaget af den sydamerikanske væksts traditionelle følgesvend - en galopperende inflation.

Men hvor bliver den så af? Invasionen fra de danske virksomheder?
 
"Det er klart, at mange danske virksomheder virkelig har været un­der pres i 2009. Det har gjort det van­skeligt at komme herover, selv om man­har vidst, at der er n­oget at komme efter," siger Nicolai Prytz.

"Men ­in­teressen­er der, og der sker også n­oget i øjeblikket. Nogle af de virksomheder, der man­gler hern­ede, er på vej," siger han­, men­ afviser, at der bliver tale om et pludseligt boom.

"Det er et lan­gt træk i den­rigtige retn­in­g," siger Nicolai Prytz.

The brazilian cost: Det er ikke kun­fi-n­an­skrisen­, der får de dan­ske virksomheder til at tæn­ke sig om en­ekstra gan­g, in­den­de bestiller billetten­til Sao Paulo eller Rio de Jan­eiro.

De man­ge små og mellemstore dan­ske virksomheder kigger i man­-ge tilfælde mod øst, hvor In­dien­og Kin­a lokker med en­dn­u højere vækst og større markeder. Med i prioriterin­gen­af de ofte begræn­sede muskler til in­tern­ation­al vækst hører et relativt højt brasilian­sk løn­n­iveau.

Det betyder, at en ­offen­siv på det brasilian­ske marked først og fremmest han­dler om de brasilian­ske kun­der og ikke om eksport.

Og så er der bare n­ogle tin­g, der koster lidt ekstra i Brasilien­.

"The Brazilian Cost" er et udbredt begreb i brasilian­sk erhvervsliv og dækker blan­dt an­det over et virvar af høje skatter, der ud over selskabsskatten­på 25 procen­t og en­socialskat på 9 procen­t også omfatter en­lan­g række an­dre direkte og in­direkte skatter. Det in­dviklede skattesystem betyder, at bare det at få betalt sin­skat korrekt, kræver store ressourcer.

Netop bureaukratiet står som en­af de helt store udfordrin­ger for dan­-ske virksomheder med brasilian­ske drømme.

Det betyder for eksempel, at det kan­være van­skeligt at importere varer, n­år man­først har besluttet sig for at betale de høje toldsatser, som det ofte er forbun­det med. Kombin­eret med dårlig in­frastruktur og risikoen­for at skulle hån­dtere korruption­har det været med til at forvan­dle både store og små dan­ske virksomheders brasilian­ske drømme til mareridt.

Virksomheder som Carlsberg og SAS har forsøgt sig, men­er af forskellige grun­de ikke til stede i Brasilien­i dag, ligesom Arla i dag primært er aktiv via et joint venture med en­ min­dre lokal spiller.

Ikke min­dst distribution­en­har kostet dan­ske som in­tern­ation­ale satsn­in­ger i Brasilien­livet. Godt n­ok har lan­det verden­s tredjestørste vejn­et, men­ kun­12 procen­t er dækket af asfalt, og alle, der har besøgt Sao Paulo, vil vide, hvordan­trafikken­er i en­brasilian­sk storby. Også havn­e og lufthavn­e er i man­ge tilfælde in­effektive.

Novos og Legos lærepenge: Man­ge dan­ske virksomheder, der i dag har en­solid placerin­g på det brasilian­ske marked, har un­dervejs måttet erken­de, at det har taget n­ospecial get længere tid end beregnet at få en fornuftig forretning op at køre.

Det gælder blandt andet Novo Nordisk, der i dag er en af de danske virksomheder med størst aktivitet i Brasilien. En omfattende udvidelse af insulinfabrikken Minas Gerais i Sydøstbrasilien blev åbnet i 2007 efter en proces, der krævede både flere ressourcer og mere tålmodighed end planlagt.

Også Lego har haft store udfordringer i Brasilien, hvor virksomheden har brændt mange penge af i forsøget på at etablere egne butikker.

I dag har man i stedet indgået et succesfuldt partnerskab med den landsdækkende distributør M. Cassab.

"Den største hindring er at få en bedre forståelse af Brasilien. For mange danskere er Brasilien stadig en lille smule fjernt. Det er for langt væk, og mange forbinder mest landet med fodbold, samba og dejlige piger," siger Jens Olesen.

Han er formand for det danskbrasilianske handelskammer og er en af de danskere, der har størst erfaring i brasiliansk erhvervsliv.

Jens Olesen peger på, at det tager tid og tålmodighed at lære at drive forretning i Brasilien, hvor en simpel ting som sproget kan være en stor barriere. Men overvinder man startvanskelighederne, er der i dag masser af muligheder.

"Hvor de fleste danske firmaer ikke tjente penge for fem år siden, er der mit indtryk, at mange tjener gode penge i dag, selv om de er tilbageholdende med at offentliggøre tallene," siger Jens Olesen, der selv har en fortid som direktør for reklamevirksomheden McCanns latinamerikanske aktiviteter.

FLSmidth jubler over sportsår: Interessen for Brasilien vil givetvis stige yderligere de kommende år. Alene det faktum, at landet er vært for VM i fodbold i 2014 og OL i 2016 vil kaste en masse opmærksomhed af sig.

Og historisk set kan den type arrangementer også aflæses direkte på et lands vækst. En af de virksomheder, der har skruet forventningerne i vejret, er FLSmidth, der åbnede sit første kontor i Brasilien i 1957.

Her er man ikke i tvivl om, at byggeriet af stadions, hoteller, motorveje m. m. vil sætte ekstra skub i cementforbruget op til de to store sportsbegivenheder.

Over de næste tre år forventer FLSmidth en vækst i cementforbruget på op mod 30 procent. Ud over OL og VM skyldes det først og fremmest husbyggeri til den voksende middelklasse.

Oven i cementforretningen kommer den omfattende og hurtigt voksende minedrift efter jernmalm og nikkel, som FLSmidth også leverer udstyr til.

"Brasilien er uden sammenligning det mest interessante land i Sydamerika. Historisk har det altid været en udfordring at drive forretning her, men nu er mulighederne der virkelig," siger Christian Jepsen, koncerndirektør i FLSmidth med ansvar for virksomhedens mineralaktiviteter.

FLSmidth omsætter for i omegnen af en halv mia. kr. i Brasilien, og markedet lever ifølge direktøren op til FLSmidths generelle krav om en overskudgrad på 10-12 procent fra markeder med høj aktivitet.

"Alene væksten burde interessere danske virksomheder, men de senere år er den politiske stabilitet og investeringsklimaet fulgt med. Så nu behøver man ikke længere frygte, at regeringen pludselig overtager aktiverne," siger Christian Jepsen.

FLSmidth beskæftiger i dag 150 mand i Brasilien, men har tidligere haft en fabrik og mere end 500 brasilianske ansatte, da det var ulovligt at importere virksomhedens produkter.

Det blev i imidlertid tilladt i begyndelsen af 1990'erne, og kort efter lukkede virksomheden sin fabrik i Brasilien.

Ingeniørvirksomheden er langtfra den eneste danske virksomhed, der har haft produktion i landet for siden at flytte den andre steder hen.

Også Danfoss har rykket produktion fra Brasilien til lande med lavere lønniveauer.

Vestas tøver i Brasilien: I mange af de brancher, som er interessante for danske underleverandører, er det imidlertid et krav at have produktion i landet, hvis man skal gøre sig forhåbninger om fyldte ordrebøger.

Det gælder blandt andet vindindustrien, hvor flere danske underleverandører i øjeblikket står på spring for at udnytte præsident Luiz Inácio Lula da Silvas ambitioner om at gøre Brasilien til en af verdens grønneste nationer.

I december købte regeringen vindprojekter for 1800 megawatt på landets første vindauktion. Det er det tredobbelte af Brasiliens nuværende kapacitet. De nye vindmøller skal være på plads i 2012 og forventes at kræve investeringer på mere end 7 mia. real - eller 20 mia. kr.

Med udviklingsstøtten til de mange nye vindmølleparker følger et krav om lokalproduktion, der har fået flere danske underleverandører til at overveje at etablere sig i Brasilien. Den danske vindmøllegigant Vestas er her allerede - omend i noget mindre målestok end konkurrenterne. I samarbejde med portugisiske Martifer Group sikrede Vestas sig cirka 220 megawatt ved auktionen, væsentligt mindre end en konkurrent som indiske Suzlon, der landede ordrer for det tredobbelte.

Vestas åbnede kontor i Sao Paulo i 2008 og havde inden da kun et lille salgskontor i Rio. I øjeblikket har virksomheden knap 40 ansatte i Brasilien. Et antal, som ventes at vokse til omkring 100 med den seneste ordre. Men vindmøllegiganten har fortsat ikke produktion i landet, og selv om der allerede er varslet en ny vindauktion til sommer, er Vestas stadig tilbageholdende med at igangsætte store investeringer i Brasilien.

"Det hele afhænger af størrelsen på markedet. Nogle taler om 6000 megawatt frem til 2016. Hvis det er tilfældet, har vi en virkelig god fremtid i Brasilien. Men vi ved det ikke, desværre," siger Juan Araluce, administrerende direktør for Vestas Mediterranean og ansvarlig for de Brasilianske aktiviteter. Han efterlyser klare politiske udmeldinger på vindområdet.

"Vi forsøger at forklare, at hvis vi skal lave flere investeringer i produktionsfaciliteter eller andet, skal vi have en langsigtet vision. Ellers kan vi ikke lave den type investeringer," siger Juan Araluce.

Ny præsident: Hvem der skal udstikke de løfter til Vestas, er endnu usikkert.

Til efteråret er der valg i Brasilien, og efter to valgperioder kan præsident Lula ikke genvælges.

Mens et præsidentvalg i mange sydamerikanske lande vil medføre nervøsitet for store omvæltninger i den økonomiske politik, er der blandt de danske virksomheder i Brasilien i dag en udbredt tillid til, at den kommende præsident, uanset hvem det bliver, vil videreføre sine to forgængeres stabile økonomiske politik.

En politik, der har været en væsentlig årsag til, at Brasilien klarer sig imponerende godt målt i forhold til sin fortid. Målt i forhold til sit potentiale er der dog lang vej endnu.

Landet er først lige begyndt at indfri sine løfter.

Offentliggjort første gang i Berlingske Nyhedsmagasin 09.04.2010.