Del : SMS

Bilkongen med pokerfjæs

10BUSFIAT-CHRYSLER.jpg
Bilkongen af Fiat og Chrysler, Sergio Machionne. Er han gal eller genial? Foto: Rebecca Cook/Reuters

Fiat-chefen Sergio Machionne er kendt som en ualmindelig snu forhandler og en endnu bedre pokerspiller. Men spørgsmålet er, hvor god en hånd han sidder med efter den italienske koncerns definitive overtagelse af Chrysler.

Artiklen fortsætter under annoncen
Overdrivelse fremmer forståelsen, og det var naturligvis mest for sjov, da Financial Times-kommentatoren John Gapper forleden sluttede en artikel om Sergio Marchionne med advarslen: »Vær på vagt, hvis denne mand banker på din dør.«

Men ikke kun. Topchefen for den italienske Fiat-koncern, der kort efter nytår overtog 100 pct. af ejerskabet i den amerikanske gigant Chrysler, betragtes i angelsaksiske medie- og erhvervskredse med lige dele ærefrygt og mistro.

Mens nogle iagttagere ser fusionen mellem de to hæderkronede firmaer, der bliver verdens syvendestørste bilproducent, som udtryk for en visionær erhvervsleders genialitet, antyder andre – som Gapper – at operationen er Marchionnes hidtil største bluffnummer under en årelang flugt fremad. En blanding af fascination og skepsis, der får yderligere næring af Fiat-chefens gådefulde personlighed og uortodokse ledelsesstil.

pix_chrysler

Marchionne er kendt og berygtet for at blanke sine løjtnanter af i poker under den øverste koncernledelses endeløse flyvninger frem og tilbage over Atlanten. En evne, der er i familie med hans lige så berømte forhandlingstalent, men som derimod på ingen måde understøttes af en ydre fremtoning langt fra ideen om la bella figura. Lederen af Italiens største virksomhed trækker kun ved sjældne lejligheder i andet end sine elskede sorte strikpullovers oven på en åbentstående ternet skjorte.

Da Fiat-koncernens ejere efter Umberto Agnellis død i 2004 besluttede at revolutionere det hensygnende norditalienske erhvervsfyrstedømme, var der imidlertid netop brug for alt andet end skræddersyede jakkesæt og regelrette slipseknuder. Og den på det tidspunkt 52-årige italiensk-canadier, der blev hentet til Torino fra chefstillingen i den schweiziske SGS-koncern, synes umiddelbart at have leveret varen.


Biler_premium_analyse
 
 

Marchionne gik som det første til blodigt frontalangreb på den traditionsrige virksomheds hierarki. Han udvalgte et helt nyt ledelsesteam efter månedlange samtaler med hundredvis af medarbejdere, og i samme proces blev ikke færre end 2.000 af dem, som ikke kunne bruges, sendt på pension, fortæller den amerikanske Wall Street Journal-journalist Jennifer Clark i bogen »Mondo Agnelli«.

Strukturændringerne gav øjeblikkeligt resultat i form af sorte tal på bundlinjen for første gang i seks år. Med samme beslutsomhed og mobiliseringen af sit førnævnte pokertalent, »narrede« Marchionne i 2005 General Motors til at betale to milliarder dollar for at slippe ud af et partnerskab med Fiat. Omvendt spyttede han ikke så meget som en cent i kassen, da Fiat i 2009 som et første skridt mod sidste uges totale overtagelse sikrede sig kontrollen med 20 pct. af den på det tidspunkt delvist nationaliserede Chrystler-koncern.

Indtoget i den fallerede mastodont fra Detroit blev først afskrevet som galmandsværk og siden hyldet som en genistreg. Sandheden ligger formentlig et sted midt i mellem.

Synergieffekten mellem Chryslers sværvægtsmodeller og de noget mindre italiensk producerede køretøjer har indtil nu – med Fiat 500s succes i USA som en undtagelse – vist sig at være knap så frugtbar, som mange havde håbet.

FILE GERMANY CHRYSLER FIAT

Iagttagere peger også på, at den nye gruppes samlede gæld fortsat er for høj. Man samtidig vil den fulde kontrol over strategien fremover øge mulighederne for at tage konkurrencen op med bilbranchens øvrige globale spillere såsom General Motors, Volkswagen og Toyota.

John Gapper erkender da også i Financial Times, at Marchionne sidder med flere gode kort. Men det er på en generelt dårlig hånd, skriver han i sin klumme og afviser den business-plan, Fiat-lederen har annonceret til april, som bluff, mens han venter på nye, plukkeklare »forhandlingsofre«.

Tiden vil vise, om han har ret: Om Sergio Marchionne er en af vor tids mest visionære erhvervsledere eller blot en ualmindelig dygtig pokerspiller.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere