Del : SMS
Berlingske Business

Bestyrelser blander sig mere i virksomheders strategi

pix-huno
Jørgen Huno Rasmussen genkender billedet af bestyrelsernes større fokus på strategiarbejde. Foto:

Virksomhedernes strategi er i stigende grad påvirket af bestyrelserne, viser en undersøgelse. Det er konsekvensen af, at man tidligere har taget for let på opgaven, mener Tryghedsgruppens bestyrelsesformand.

Artiklen fortsætter under annoncen
Bestyrelsesarbejde handler i dag mere om virksomhedens strategi, end tidligere. I hvert fald er det vurderingen fra størstedelen af de adspurgte administrerende direktører, som medvirker i en undersøgelse blandt Danmarks 100 største virksomheder foretaget af headhunterfirmaet Odgers Berndtson.

Ifølge undersøgelsen oplyser 73 procent af de administrerende direktører, at bestyrelsen i stigende grad involverer sig i strategiarbejde. Forklaringen er ifølge Odgers Berndtsons administrerende direktør, Troels Gjerrild, at bestyrelserne er blevet mere professionaliseret.

»De kan bedre udfordre direktionen,« siger Troels Gjerrild. 

Og de administrerende direktører er i den grad blevet udfordret de seneste år, hvor bestyrelserne har vist en mere aggressiv tilgang til virksomhedernes ledelse. Blandt andre var bestyrelsesformand Stine Bosse konsekvent, da hun i løbet af 2013 skilte sig af med to administrerende direktører i form af Erik Jacobsen på Det Kongelige Teater og Flüggers topchef, Søren P. Olesen, der måtte forlade Flügger efter 10 år. 

Ole andersen

Stine Bosse mener, at bestyrelserne i stigende grad har behov for at være tæt på strategiarbejdet og ikke mindst følge op på eksekveringen af den fastlagte strategi.

»Det er et tegn på, at tingene går meget stærkere, og at følsomheden og risikoen er meget større, hvis man begår fejl i strategiarbejdet,« siger Stine Bosse og fortsætter:

»Tidligere tiders rolige tempo i virksomhederne er afløst af et meget højere behov for agilitet. Det er fatalt, hvis den agilitet ikke er til stede.«

Den holdning fik altså konsekvenser for to administrerende direktører.

En anden topchef, der har mærket bestyrelsens hårde hånd i det forgangne år, er den tidligere administrerende direktør i Danske Bank, Eivind Kolding, som blev fyret under stor mediebevågenhed. Flere pegede i den forbindelse på, at magten i de danske virksomheder er skiftet over til bestyrelserne. 

Forside

»Hvor man før i tiden oplevede bestyrelser lidt bagud-kontrollerende, så er folk i bestyrelseskredse i dag meget opmærksomme på, at det er et stykke arbejde, der skal gøres, som også er fremadskuende,« siger Stine Bosse.

Også Jørgen Huno Rasmussen, som blandt andet sidder på formandsposten i Tryghedsgruppens bestyrelse, vurderer, at strategiarbejdet har fået mere plads i bestyrelserne. Det er ifølge erhvervsmanden den vigtigste opgave i bestyrelserne i dag at være med til at fastlægge virksomhedens langsigtede strategi.

»Det er en erkendelse af, at det er en utrolig vigtig opgave, og at man tidligere har taget for let på det og i visse tilfælde forsømt det. Det har gjort, at nogle virksomheder ikke har været tilstrækkeligt forberedte på ændringer. Det oplever jeg helt generelt i alle bestyrelser, at der er et stigende fokus på,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

Bestyrelser

Ifølge Jørgen Huno Rasmussen er det i dag helt normalt, at bestyrelser udover de traditionelle bestyrelsesmøder holder strategiseminarer, hvor der blevet hevet et par dage ud af kalenderen til at drøfte virksomhedens strategi grundigt igennem.

Fremtidens bestyrelsesarbejde kommer også til at dreje sig om på strategiarbejde, mener Jørgen Huno Rasmussen. Han peger desuden på yderligere professionalisme og stigende krav til medlemmernes kvalifikationer, som fremtidige fokusområder i bestyrelsesarbejdet. 

Bestyrelser

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere