Del : SMS

Bekæmp dit selvbedrag

Rasmus Ankersen
Rasmus Ankersen, Coach og rådgiver for topsportsfolk og erhvervsledere.

Det værste, en leder kan gøre, er at benægte virkelighedens realiteter. Her forklarer Rasmus Ankersen, hvorfor Microsofts direktør Steve Ballmer er kåret som den værste administrerende direktør i 2012.

Artiklen fortsætter under annoncen

Microsoft er på katastrofekurs. For nylig blev virksomhedens frontfigur Steve Ballmer af det amerikanske magasin Forbes kåret til den værste administrerende direktør i 2012. I en detaljeret og dyster analyse af Microsofts fremtidsudsigter beskrev magasinet, hvordan Ballmer og co. har tabt 400 milliarder kroner i omsætning og risikerer at skulle skære 50 procent af medarbejderne inden for tre år samt lukke online divisionen. Alt sammen resultatet af et årti domineret af tabte og oversete muligheder.

Tydeligst i erindringen står Steve Ballmers arrogante latter, da han i 2007 blev spurgt om sin reaktion på den netop lancerede iPhone. Ballmer var overbevist om, at iPhonen aldrig ville få kommerciel indflydelse. Netop den udtalelse spidder en af de væsentligste årsager til, at virksomheder og ledere fejler. Deres tendens til at tro og sige det, der gør livet mest behageligt, men som ikke flytter virksomheden. Eller som den engelske filosof Francis Bacon udtrykte det: ”Man prefers to believe what he prefers to be true”

Selvovervurdering:

Vi tror, vi er bedre, end vi er. Det er en af de mest dokumenterede opdagelser i psykologien, at vi mennesker ser os selv i et bedre lys, end vi måske burde. I et studie af over en million high school elever viste det sig, at de alle – uden undtagelse – vurderede sig selv som bedre end gennemsnittet til at omgås andre. 60 procent mente, at de var blandt de 10 procent bedste, mens 25 procent mente, de var blandt de 1 procent bedste. Hvis man tror, at den slags fantasier kun lever i hovedet på high school elever, kan jeg fortælle, at et andet studie har vist, at 94 procent af alle universitetsprofessorer mener, at de er bedre til deres job end deres gennemsnitlige kollega.

Denne tendens til at overvurdere egne evner er blevet fundet igen og igen i psykologiske og sociale studier. I et af de mest opsigtsvækkende fandt man et lignende mønster blandt skakspillere. I skak har alle spillere en placering på en rangliste baseret på, hvordan de klarer sig i turneringer. Deres position er med andre ord en ret solid indikator for deres reelle niveau. I dette studie stillede man skakspillerne to spørgsmål:

1. Hvad er din officielle placering på ranglisten?

2. Hvilken placering burde du have i forhold til, hvordan du vurderer dine evner som skakspiller?

Alle skakspillerne kendte deres placering på ranglisten og havde ikke problemer med at besvare det første spørgsmål korrekt. Men mere end 75 procent af skakspillerne svarede på det andet spørgsmål, at deres evner berettigede dem til at være bedre placeret, end de var. Her har vi at gøre med spillere, som har spillet skak i mere end 20 år i gennemsnit. Alligevel befinder de sig i et åbenlyst selvbedrag om deres kunnen. Jo lavere skakspillerne var på ranglisten, jo højere mente de, at de burde være placeret. Altså: Jo dårligere du er, jo mere urealistisk selvbillede synes du at have.

Disse resultater forklarer en masse. De forklarer for eksempel, hvorfor vi må krumme tæer over X-Faktor-deltagere, der er ægte overbevist om, at det blot er et spørgsmål om tid, før de underskriver en pladekontrakt, mens de i virkeligheden synger så dårligt, at man har lyst til at betale dem for at holde kæft.

Det forklarer også, hvorfor fodboldspilleren Nicklas Bendtner formentligt aldrig når i nærheden af at forløse sit potentiale. En mand, der i sine udtalelser beskriver sig selv som en verdensstjerne uden reelt set at have andet end nogle sporadiske toppræstationer som indskifter i Arsenal på sit CV.

Det forklarer, hvorfor virksomheder som Microsoft og Nokia slog iPhone hen som et ubetydeligt nicheprodukt, fordi det åbenlyst var en trussel mod deres selvopfattelse. Hellere rationalisere sig ud af problemerne end kigge indad – der, hvor det kan gøre ondt at tage fat.

Det ærlige blik:

Hvad driver denne psykologiske motor, som konsekvent får os til at bygge urealistiske selvbilleder af vores egne evner? Og tjener denne mekanisme et formål?

Mange psykologer mener , at der ville være langt flere depressioner, hvis ikke vi var i stand til at se os selv i et bedre lys, end vi egentligt burde. Det er måske et overlevelsesinstinkt dybt funderet i os. Noget kunne tyde på, at hvis vi vil have succes, skal vi kæmpe mod vores egen menneskelige natur og tendens til at se os selv i et bedre lys, end vi burde.

Hvordan sørger du som leder for, at uærligheden ikke sniger sig ind i din organisation? Hvordan sikrer du, at din organisation fastholder et realistisk billede af sig selv?

Her mener jeg, at meget ledelsesteori spiller fallit. Vi hører om empowerment og karisma som afgørende faktorer for en leders succes. Ikke at den slags ikke er vigtigt, men det flytter bare ikke for alvor en organisation.

Nogle gange handler det for en leder ikke om at tale stemningen op, men om at tale den ned. Det handler om at undgå, at der sniger sig en misforstået lettelse ind om virksomhedens situation. At sikre, at den fastholder et ærligt billede af sig selv.

Empowerment handler ikke bare om peptalk, men om, at du giver medarbejdere transparens og direkte, ufiltreret adgang til kundernes feedback. En leder skal formidle det pres, som virksomheden er under, og være i stand til ærligt at sige det, som Steve Ballmer burde have sagt: ”ja, iPhone er et fantastisk produkt, en seriøs trussel, men vi har tænkt os at gøre alt for at udvikle noget, der er bedre. Det bliver hårdt. Det tager tid. Men det kan lade sig gøre.”

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere