Hvad er dog budskabet i denne artikel? At kineserne grundet økonomisk vækst driver luksus-branchen til nye højder? At danske luksusproducenter misser toget? Eller at Kopenhagen Fur er det eneste firma der har fat i den lange ende?
Grunden til at jeg spørger er, at artiklen ikke rigtigt kommer nogen vegne, og dermed lander midt imellem alle stolene.
Hvis vi tager Kopenhagen Fur! Dette firma kan ikke sammenlignes med nogle af de øvrige danske producenter af luksusvarer(eller europæsiske for den sags skyld), dette baseres på de manglende fakta i artiklen, nemlig: a) Kopenhagen Fur ejes af de danske minkavlere, og er dermed leverandør af "råvarer" til pelsforarbejdningsbranchen. Da ca. 85% af alle minkskind i verden bliver avlet i Danmark, siger det sig selv at salget af skindende foregår i de lande der forarbejder pelsskindene. Siden midten af 80-erne er minimum 50% af alle pelskind blevet sendt fra Danmark til Kina for at blive forarbejdet, hvilket har hængt sammen med de store lønomkostninger forbundet med opsyning af pelse - helt i lighed med den øvrige produktion af beklædning! Hvad der derimmod har skiftet de seneste 10 år, er købet af pelse. Pels er og har altid været et luksusgode, som er blevet solgt hvor velfærden (og dermed luksus) var størts eller voksede kraftigst. I 70-erne var det Europa/USA, 80-erne var det Japan, i 90-erne var det Rusland og de seneste år har det været Kina. Men dette har intet med Kopenhagen Fur at gøre, da de ikke producerer eller sælger de færdige produkter til butikker eller forbrugere, men derimod et hav af producenter som formår at udvikle og sælge pelse i den del af verden hvor der er afsætning. Iøvrigt åbnede Kopenhagen Fur kontor i Hong Kong allerede i 1982, og var involveret i produktudviklingsarbejde med fabrikker i Kina (Dalian, mfl.) siden 1988!
Vedrørende den øvrige danske luksusbranche, ville det være relevant at få nogen udsagn fra diverse eksport- og produkt ansvarlige, istedet for at basere en artikel på få informationer fra deres regnskaber!!

Jeg synes det er ærgerligt at BNY ikke ønsker at behandle et emne med så store muligheder og relevans på en seriøs og grundig måde, og komme til benet i hvordan Danmark får fokus på de virksomheder der tør sælge varer til lidt højere priser. Vi kan godt sælge dyre produkter hvis vi tør/vil. Hvorfor skal det være forbeholdt Franskmænd, Italienere og Japanere?