Berlingske Business
LIVE
14:45 Ny topchef: Succesfuld genopretning kan give Falck comeback på børsen

Arbejdslivet kan ikke bære vores eksistentielle byrde

Charlotte Mandrup_Pix12345
Charlotte Mandrup, ledelsesrådgiver og forfatter om Mindfulness. Foto:

Arbejdet skal have den plads, det har krav på – ikke mere, ikke mindre, skriver Charlotte Mandrup i dagens Business Kronik.

I vores årer løber rester af vikingeblod, bønder og fiskere, vi har fået den protestantiske etik ind med modermælken, vi er vokset op i kernefamilier og er formet af sidste århundredes andels- og fagforeningsbevægelser. Men vi ønskede i stedet friheden, uafhængigheden og individualiteten. Undervejs i frigørelsen tabte vi vore forfædres rå udholdende styrke, splittede familiernes tryghed, vendte ryggen mod en Gud der dog ind i mellem kunne trøste og forklare, og mistede den protestantiske fornemmelse af pligt og ansvaret over for fællesskabet.

Men da mennesket ikke lever uden trøst, fællesskab, mening og tryghed, vendte vi os mod arbejdspladserne – disse nye meningsinstitutioner. Vi søgte meget mere, end hvad arbejdspladserne kan tilbyde. Og en del af os blev skuffede, mange blev syge og resten meget, meget trætte.

Min farmor blev sent og modstræbende gift. Havde hun levet nu, var hun uden tvivl aldrig blevet gift. Hendes madlavning var katastrofal, og hun havde endnu mindre interesse for andre af ægteskabets områder. Men hun formede familiens generationer gennem halvfjerds år. Hun var vores anker, vores centrum, vores samvittighed og pligt. Da hun som 104-årig og en af de sidste af sin generation døde, forsvandt de dyder og værdier, som havde båret den generation gennem tre krige og en økonomisk depression, der får 00ernes til at blegne.

1960erne åbnede muligheden for skilsmisse og 70erner for seksuel frigørelse, og så var banen kridtet op til at stede kernefamilien endeligt til hvile. Et par årtier senere fandt vi ud af, at vi savnede kernefamilien med dens fælles ferieture og filmfredage i sofaen og hjemmebag. Så vi vendte tilbage til den, men denne gang i udvidet form. Flere børn, andres børn, flere partnere, flere eks’er. Ofte hyggeligt, men ikke med den tro på stabilitet og uopsigelighed, som herskede før i tiden.

Så med en frigørelse fra religionens strammende moral, med en økonomisk vækst, der gjorde det muligt i stigende grad at eksistere i mindre og mindre enheder, og med kvindernes krav om ligeberettigelse og indtræden på både arbejdsmarked og i politik, har vi nu et samfund, hvor det er økonomisk muligt og moralsk acceptabelt at leve alene, hvor den individuelle bevægelighed er mulig i en grad, vi aldrig har set før. Kort sagt, vi har et samfund, hvor individet har meget vide rammer til at forme sin egen tilværelse.

Ud af disse frie rammer, kom stress, depression, overvægt, passivitet, hjælpeløshed, overforbrug af piller, overvægt etc. etc.

Vi er frie. Og rigtig dårlige til at forvalte den frihed.

Vi dyrkede mulighederne for at vælge frit på alle hylder, smed de begrænsende strukturer ud, blev viden- eller servicemedarbejdere, men opdagede at vi dermed også smed tryghed, meningsfuldhed, nærhed og fællesskab ud – og vendte os mod arbejdslivet som leverandør af disse ting, som religion, fædreland, familie og håndværk tidligere havde suppleret.

Vi forventer os alt for meget af arbejdslivet. Især os med videregående uddannelser, som ikke har andet end indholdet af vores hjerne at tilbyde. Mens håndværkeren og arbejderen er nemme at flytte og relativt hurtigt kan skabe værdi i andre rammer, så er videnarbejderens værdibidrag tæt knyttet til det felt, den branche eller den virksomhed, han arbejder i. Som enhver der ansætter mellem- og højtuddannede ved, går der 3, 6, 12 måneder, før værdiskabelsen er til at få øje på.

Måske derfor er videnarbejderen meget tættere forbundet med og afhængig af sin arbejdsplads end håndværkere og arbejdere er. Og afhængighedens følgesvend er som bekendt angsten. Når vi lægger ansvaret for vores materielle tryghed, vores meningsfuldhed, vores sociale nærhed over på andre, så bliver vi meget sårbare. Og det er selve årsagen til, hvorfor stress opstår blandt videnarbejde i et langt, langt større omfang end blandt andre typer lønmodtagere.

Håndværkeren er vant til korte opsigelsesvarsler og hurtige skift. Han har ikke en forventning om at chefen skal være beskytter og leverandør af kærlighed i form af anerkendelse. Håndværkerens meningsfuldhed findes i den sanselige nydelse i arbejdet, i de fysiske produkter han skaber – ikke i tømrerfirmaets vision. Med færre forventninger er der mindre skuffelse og dermed en større grad af robusthed overfor de uundgåelige skift og bevægelser der jo kommer gennem et arbejdsliv. Hvis chefen er en idiot, er håndværkeren ikke på samme måde knyttet følelsesmæssigt til ham, men kan nøjes med at konstatere – med et skuldertræk – at chefen er en idiot. Ikke som med os viden-arbejdere, vi bliver sårede og bange og usikre, hvis vi ikke har en lige, klar kontakt med chefen. Og når vi er sårede og bange og usikre længe nok, sætter det sig som stress.

Det forekommer mig, at vi blot har skiftet en slags herredømme ud med et andet ved at lade magten over og ansvaret for vores lykke og tilfredshed og mening være placeret uden for os selv.

Jeg synes, vi skal lade arbejdet have den plads, det har krav på – ikke mere, ikke mindre. Arbejdet er det vi leverer som kvittering for at være en del af et fællesskab. Det er ikke knagen, hvorpå vi kan hænge vores eksistentielle behov.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen