Brænder du inde med en million?
29. januar 2010, 06:00
BMW ventes at komme med en ny 3-serie om et år til halvandet, men indtil da lever den nuværende model, der stammer fra 2004, videre i en ny faceliftet udgave.
Sedan og stationcarversionen har allerede gennemgået den nænsomme ansigtsløftning, som kun kendere vil lægge mærke til. Nu er coupé og cabrioletversionen kommet med de nye nyrer i frontgrillen, slankere og smallere forlygter samt nye baglygter.
Mest bemærkelsesværdigt er den nye topmodel i motorprogrammet 335i. Det er en 6-cylindret rækkemotor med twinscroll-turbolader og Valvetronic-ventilstyring.
Prisen går fra knap 600.000 kr. for den mindste model til omkring 1.000.000 kr. for den dyreste.






























































