Antallet af ansatte, der klager over deres arbejdsgiver, er tredoblet på blot seks år.
12. august 2010, 12:43
De ansatte klager over deres arbejdsgivere som aldrig før, fortæller DR Fyn.
Det er tal fra fagforeningen HK Midt, der viser, at antallet af klager er tredoblet på blot seks år. I 2003 var der således 263, der klagede. I 2009 var tallet helt oppe på 1.953 klager
Klagerne handler blandt andet om manglende penge for overarbejde, barselsregler, feriepenge og meget andet.
- Vi har mindre arbejdsløshed i dag og så er folk ikke så bange for at rejse en sag, for de ved, de kan finde andet arbejde, hvis de skulle blive fyret. Samtidig tænker de også lidt mere på sig selv og er lidt mere kritiske overfor arbejdsforholdene. Og hvis tingene ikke er som de skal være, så går de til fagforeningen, siger fællesformand i HK Midt Martin Rasmussen til DR Fyn.






























































