Berlingske Business
LIVE
17:42 ISS udsteder obligationer for 4,5 milliarder

Aktionærers oprør mod mega-lønninger fortsætter i et »aktionærforår«

Aktionærer siger er begyndt at sige stop for direktørers eksorbitante aflønninger. Arkivfoto.
1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner. Foto:

Internationale topchefers eksorbitante lønninger har mange gange tiltrukket sig kritik for at være uforholdsmæssigt høje. Men nu har ejerne fået nok. Aktionærer i store internationale virksomheder har flere gange de seneste måneder sagt stop for lønstigningerne, i hvad der er blevet døbt som et »aktionærforår«, og det fortsætter i 2017.

I Danmark har lønstigningerne i direktionslokalerne været under lup ad flere omgange. Der er dem, som mener, at direktørers lønninger korresponderer med værdien, de skaber – og så er der dem, som mener, at direktørernes lønmæssige himmelflugt er blevet fuldstændig virkelighedsfjern. I udlandet har man længe givet adm. direktører en væsentligt højere gage, men også her ulmer et oprør.

I 2016 måtte marketingsvirksomhed WPP forsvare en enorm bonus til direktøren, Martin Sorrell, på 70 mio. pund svarende til ca. 613,8 mio. kr., da man blev mødt af et oprør fra sine ejere. Ligeledes måtte olievirksomheden BP skære lønnen for topchef Bob Dudley med 40%, eftersom 60% af virksomhedens aktionærer sidste år stemte imod en lønstigning. Og hvis de løntunge chefer troede, at 2016 var et undtagelsesår, så må de tro om igen.

For 2017 har bragt aktionæroprør med sig i sådan en grad, at aktionærernes oprør mod de høje lønninger er blevet døbt »shareholder spring« eller »aktionærforår«, en betegnelse for aktionærers oprør mod eksorbitante aflønninger og bonusser. Og deres opråb bliver i flere tilfælde hørt.

Således er den schweiziske bank Credit Suisse løbet ind kritiske røster fra aktionærerne, hvilket, i ifølge Financial Times, har fået ledelsen til at foreslå en nedskæring på 40 pct. i chef-bonussen, og de schweiziske ingeniørvirksomheder Georg Fischer og ABB undervurderede ligeledes modstanden mod lønstigninger i en sådan grad, at kun ABB med nød og næppe slap helskindet fra en afstemning.

10BUSPix-Penge2-172835.jpg

I denne uge er der så kommet fokus på IT-giganten IBM og virksomhedens forslag til en lønpakke til CEO Ginni Rometty. Tirsdag mødes aktionærerne til møde med IBM, hvor de vil blive bedt om at stemme for en lønpakke til 33 mio. dollars til topchefen, skriver Bloomberg. Lønforhøjelsen er i alle henseender ganske betragtelig, men for en virksomhed som IBM, som ikke har kunnet skabe et imponerende overskud til sine aktionærer, er det usikkert, om et sådant forslag vil blive stemt igennem.

Aktionærerne i IBM er nemlig blevet frarådet at stemme for forslaget om lønstigningen af rådgivningsfirmaet Institutional Shareholder Services, som siger, at topchefens løn i 2016 reelt kan være meget højere, end virksomheden har angivet. Årsagen til det skal findes i, at en del af Ginni Rometty’s løn er i aktier, som på grund af en uenighed om værdi kan betyde, at hendes lønpakke bliver næsten dobbelt så stor som de 33 mio. dollars, der tidligere har været angivet.

Tobaksvirksomheden Imperial Brands havde sidste år planer om at lade aktionærerne stemme om en lønforhøjelse til direktøren, Alison Cooper, men i januar ombestemte de sig efter at have mødt oprør fra selvsamme aktionærer.

FOA: Dagpengeudspil er endnu en lappeløsning

Sidste år markerede sig i blandt andet England ved at flere store virksomheders direktørløn kom under kniven. Britiske selskaber såsom fødevareproducenten Greencore, flyselskabet Thomas Cook og entreprenørselskabet Crest Nicholson har i aktionærforåret været nødt til at skære betydeligt i lønnen til direktørlokalet.  Og britiske pensionskasser, der i mange tilfælde er aktionærer i nogle af de største virksomheder, har sat ord på problemet med høje lønninger, som, de mener, er ude af trit med, hvad der er rimeligt. Og adskillige udenlandske virksomheder støder løbende på problemer med at få aktionærerne med på idéen om, at lønforhøjelser er tiltrængt.

Direktørernes løn stiger også i Danmark. I flere tilfælde bruger danske virksomheder udenlandske direktører som et »benchmark« for, hvor danske direktørers løn skal ligge. Er internationale direktørers lønninger højere end danske direktørers, kan det være svært at virke tiltrækkende for udenlandske direktører, lyder et argument for danske direktørers lønstigninger.

22BUSOverenskomst-164715.jpg

I de største virksomheder herhjemme har lønpilen også peget opad i en tid. En opgørelse fra Berlingske Research tidligere i denne måned viste, at administrerende direktører i fondsbørsens large cap-selskaber noterede sig en lønstigning på samlet set 8,6 pct. i 2016.

Det fik blandt andre formanden for FOA, Dennis Kristensen, der også er formand i pensionsselskabet Pensam, der har investeret over 130 milliarder kr. for sine 400.000 kunder, til at råbe vagt i gevær.

»Toppen af dansk erhvervsliv har i den grad bevæget sig væk fra, hvad almindelige danskere kan forholde sig til. Det prøver vi så at gå sammen med andre og sige, at det ikke holder. Vi kunne også finde på at trække os ud af et selskab, hvis de går lønmæssigt agurk,« sagde han til Berlingske Business tidligere på måneden.

11BUSNilab-Rona-150817.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen