Berlingske Business
LIVE
07:25 Det skal investorerne holde øje med

Aktieoptioner mangler et lovgrundlag

Dette er for så vidt stadigvæk korrekt. Skiftende skatteregler samt sidste sommers meget omtalte "Novo-dom"

har imidlertid bragt så meget usikkerhed ind på området, at især arbejdsgiverne er blevet mere tilbageholdende

med hensyn til at indgå aktieoptionsordninger med sine medarbejdere.



Manglende lovgrundlag

Baggrunden for den store

usikkerhed omkring aktieoptionerne er, at disse ordninger savner et egentligt lovgrundlag. De ansættelsesretlige og skattemæssige

problemer vedrørende disse ordninger bør ikke ses adskilt, idet det er regelsættenes samspil, der er afgørende

for, hvorvidt aktieoptionsordningerne vil blive anset for attraktive - både fra medarbejderens og arbejdsgiverens side.









Skattemæssige

forhold

Vedrørende de skattemæssige forhold har disse tidligere været således, at den pågældende

medarbejder allerede ved tildelingen af en aktieoption blev beskattet af denne - dvs. beskattet på et meget tidligt og fremrykket tidspunkt.


Dette

beskatningstidspunkt blev dog senere ændret til den nuværende situation, hvor medarbejderen først bliver beskattet,

når han rent faktisk gør aktieoptionen gældende og derved erhverver de aktier, som følger af den pågældende

aktieoptionsordning.


Imidlertid betyder dette ofte, at medarbejderen får en beskatning på et tidspunkt, hvor han

måske kun på papiret har fået en gevinst, og der derfor er indført forskellige ordninger, som kan lette medarbejderen beskatningsmæssigt,

herunder bl.a. ved deponering af aktierne.


Det positive er nu, at regeringen har fremsat et lovforslag som betyder, at beskatningstidspunktet

for aktieoptioner bliver udskudt til salgstidspunktet - dvs. til det tidspunkt, hvor medarbejderen sælger sine aktier og dvs.

reelt får en eventuel fortjeneste af den oprindelige aktieoption.


Så langt, så godt!


Sø- og Handelsretten

afgjorde sidste sommer en sag mellem en tidligere medarbejder hos Novo, og denne dom har gjort arbejdsgiverne noget tøvende overfor

at indføre aktieoptionsordninger med medarbejderne.


Dommen er anket til Højesteret, og sagen handlede om, hvorvidt

en medarbejder i en aktieoptionsperiode ved sin fratræden har krav på at få en forholdsmæssig andel af aktieoptionerne

med sig.


Sagen handlede hovedsageligt om fortolkningen af funktionærlovens 17a, hvoraf fremgår, at såfremt

en funktionær, der ifølge aftale og sædvane delvis vederlægges med tantieme/gratiale e.lign. ydelser, fratræder

sin stilling i løbet af et regnskabsår, da tilkommer der ham en i forhold til hans ansættelsestid i regnskabsåret

afpasset andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt, dersom han havde været ansat i virksomheden ved regnskabsårets

afslutning eller på det tidspunkt ydelserne i øvrigt udbetales.


Spørgsmålet var, om aktieoptionsordninger

faldt ind under denne paragrafs ordlyd.


Sø- og Handelsretten sagde ja til dette, hvilket arbejdsgiverne finder er urimeligt,

idet incitamentet med ordningerne netop derved bortfalder, idet de skal ses som en gulerod med hensyn til i en eller anden periode

at binde medarbejderne til sig og dermed omvendt også at kunne regne med at have disse medarbejdere tilknyttet i hele perioden,

idet det efter ordningerne sædvanligvis er meningen, at retten til en aktieoption bortfalder, såfremt medarbejderen fratræder

i aktieoptionsperioden.



Kommende lovgrundlag

Fra forskellig side har der gennem tiden været mange anbefalinger om,

at der skulle vedtages en egentlig lovregulering af forholdene for aktieoptionerne for at få fjernet al tvivlen om disse, og

det er nu op til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederik-sen at svare på dette spørgsmål.


Efter

oplysningerne er der nu iværksat et udregningsarbejde i denne forbindelse, og man kan så håbe, at dette udredningsarbejde

hurtigst muligt udmønter sig i egentlig lovgivning på området.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen