Del : SMS
Berlingske Business

Advokat-krigere i kødet på Clausen-familien

Berning
Overskrift
Klaus Berning.
Nemeth
Overskrift
Karoly Nemeth.

Advokaterne Karoly Nemeth og Klaus Berning fører to iværksættersager mod Danfoss-bossen. Begge er arbejdsbier, der elsker en god kamp.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikonet Jørgen Mads Clausen, familiepatriark og bestyrelsesformand for Danfoss, har gennem de seneste måneder fået ridser i lakken med to små opfinderes anklagere om, at den store, rige Clausen-familie har presset dem ud af deres livsværk inden for henholdsvis biotek og bølge-energi.

Myg og elefant

Det kunne ligne en ulig kamp mellem to myg og elefanten - hvis det da ikke lige var for biotek-professor Peter Mose Larsen og bølgeenergi-opfinder Per Resen Steenstrups valg af advokater.

- Når der kommer folk fra toppen af erhvervslivet ind i et lokale, bliver de fleste bovlamme. Nemeth er helt uimponeret. Ligegyldigt om det er Jørgen Mads Clausen, eller hvem pokker det ellers er. Det sætter jeg enorm pris på, siger Per Resen Steenstrup om sit valg af terrieren og ildsjælen Karoly Nemeth.

Karoly Nemeth er en af de mest temperamentsfulde, ærekære og skarpe advokater i kongeriget. En arbejdsbi, der trods sine 67 år fortsat står op klokken to om natten og knokler med sagerne, inden han efter en ti kilometers løbetur møder på kontoret halv ni belæsset med dikterede bånd til sekretærerne.

- Karoly Nemeth elsker kampen, og han kæmper for at vinde« siger en af hans mangeårige klienter, Aldo Petersen.

»Det er ikke penge, der driver ham.«

Nemeth er bl.a. erhvervsadvokat og repræsenterede Aldo Petersen og Peter Schmeichel, da de sammen med Erik Dam­gaard og andre medlemmer af milliardærklubben forsøgte at overtage fodboldklubben Brøndby i 2007.

Men Nemeth har også været advokat for cykelrytteren Michael Rasmussen, da han blev fyret fra sit hold i 2007. Han har ligeledes repræsenteret kosmetikdronningen Heidi Sommer i hendes opgør med eksmanden Jens Dinesen og fået en bortvist Carl Bro-direktør frifundet for anklager om bestikkelse og vundet en millionerstatning til ham.

Senest repræsenterer Karoly Nemeth finansmanden Per Siesbye, der mener, at Amagerbanken skylder ham fem mio. kr., den konkursramte matador Steen Bryde samt den voldsdømte tidligere OB-målmand Arek Onyszko.

En rigtig ildsjæl

Klaus Berning er med sine 68 år en spids ældre end Nemeth og har nogle år været væk fra offentligheden på grund af en kræftsygdom, som han nu er ved at være ovre efter at have søgt alternativ behandling i Tyskland. Nu er han klar til at tage fat på advokatgerningen igen.

- Jeg har fået Klaus Berning anbefalet. Han har et godt ry i universitetsverdenen, og så er han kendt for ikke at være bange for at sætte sig op mod det etablerede. Jeg har jo en dårlig sag, fordi min modstander er en meget kendt og respekteret erhvervsmand, Jørgen Mads Clausen, så jeg har brug for en advokat, som ser på sagen og ikke personerne omkring den, siger professor Peter Mose Larsen.

Berning er først og fremmest erhvervsadvokat og har slået sit navn fast ved at vinde sagen for Jyde-brødrene i 1980erne. Han har også ført sager for Hope-direktøren fra Hadsund om et mislykket elbil-projekt og en stor gruppe investorer i Nordisk Fjer.

Der er mindst ét eksempel på, at en dommer har måttet bede ham om at styre sig i retssalen. År tilbage var han med sine kraftige øjenbryn og mimik et kendt ansigt fra TV. Tvind-sagen indbragte ham en næse fra Advokatnævnet, fordi han sammenlignede undervisningsministeriets metoder med Nazi-Tyskland. Siden blev han dog frifundet i Højesteret.

Blandt Bernings tabersager er bekendtskabet med den bedrageridømte Klaus Riskær Petersen. Klaus Berning sad gennem en årrække i bestyrelsen i Klaus Riskær Petersens såkaldte familiefond. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fyrede bestyrelsen, også Berning, som siden tabte en sag mod styrelsen herom.

Ligesom Nemeth er Klaus Berning en arbejdsbi, der gennem mange år delte sin tid mellem en advokatpraksis i Holstebro og den i København.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere