Erhvervskommentator Jens Christian Hansen guider os gennem de fem emner, som optog topchefer i 2011.
10. december 2011, 11:46
Der er historier nok at tage af, men når året går på hæld, er der alligevel emner, der skiller sig ud, som dem, der kendetegner erhvervsåret 2011.
Her er seks toneangivende nedslag på bloggen "Børsen & Bosserne"
Krakket i Amagerbanken må nødvendigvis ende med en retssag. Den er alt for dunkel til ikke at blive prøvet ved en domstol.
Men vær vis på, at en sådan retssag vil blive modarbejdet fra ganske mange sider.
Amagerbankledelsen med bestyrelse, direktion og revision står selvfølgelig først for, men også staten har en kedelig rolle i denne skandalesag.
Nok har der været røde lamper i børsprospektet fra sommeren 2010, men en privat aktionær, som vil prøve en erstatningssag ved domstolene, må forventes at få bevilget fri proces.
Læs bloggen fra den 6. februar: Dunkel Amagerbanksag bør prøves ved domstolene
Dødssprøjten
Medicinalkoncernen Lundbeck gik i lang tid - også for lang tid - og håbede på, at stormen med den efterhånden berømte giftsprøjte drev over.
Den gjorde det ikke - stormen blev værre.
Langt om længe blev topchefen Ulf Wiinberg presset på banen, og så kunne Lundbeck pludselig godt reducere sin andel i de amerikanske dødssprøjter.
Læs bloggen fra den 4. maj: Giftsprøjten, der sent blev taget alvorligt
A.P. Møller - Mærsk og SEB
Det er en særdeles ulden sag.
Børshuset SEB Bank udarbejder en aktieanalyse på A.P. Møller - Mærsk. Den tager udgangspunkt i angiveligt kontroversielle oplysninger fra IR-chefen i Mærsk.
Københavns Fondsbørs freder A.P. Møller - Mærsk, og det kan man godt tillade sig at undre sig over. Men hvis IR-chefen i Mærsk ikke har talt over sig, må analytikeren fra SEB altså have opfundet de fleste af oplysningerne i sin Mærsk-analyse i sin egen frie fantasi.
Ikke sandt - det lugter fælt.
Læs bloggen fra den 27. april: Urent trav på børsen - eller blot normal procedure?
Pandoras fald
Hvem har i grunden ansvaret for oplysningerne i et børsprospekt for et nyt, børsnoteret selskab?
Ingen skal man tro efter Pandora-dramaet.
Den forholdsvis lille, men meget perspektivrige smykkekoncern Pandora, havde det egentlig ganske godt - lige indtil en masse sultne pengemænd fik fat i Pandora, og fik den "vredet" ind på Fondsbørsen til vildt opskruede priser.
Synd for Pandora, synd for de godtroende aktionærer og også synd for Københavns Fondsbørs.
Læs bloggen fra den 23. maj: Grådigheden tog overhånd i Pandora
Kill the messenger
Skyd budbringeren - så kan vi måske slippe for de dårlige nyheder. Revisorbranchen er ikke vant til kritik, og heller ikke særlig modtagelig for kritik.
Og det selv om netop revisorerne og deres arbejde jo i forbindelse med i sær bankkrakkene påkalder sig meget stor opmærksomhed.
I en klumme i Berlingske Business tillod jeg mig at sætte spørgsmål ved, om revisors blåstemplinger af regnskaberne er ved at krakelere.
Se her reaktionen fra tidligere formand for branchen FSR, John Gath - og den efterfølgende hede debat.
Læs bloggen fra den 8. juli: Revisorer gider ikke høre (mere) kritik
Cevian til angreb på den blå bank
Den svenske aktivistfond Cevian ved godt, at en ejerandel på fem procent ikke giver meget indflydelse i Danske Bank.
Så hvad gør man så?
Man tilrettelægger i stedet en storstilet og meget udspekuleret pressekampagne, som får en fem procents ejerandel til at se ud af meget mere end den i virkelighedens verden berettiger til.
Genialt spin. Men Danske Bank-ledelsen kan imidlertid bruge den oprørske svenske aktionæraktivist ganske effektivt.
Læs hvordan i bloggen fra den 22. november: Svenske bank til Danske Bank.
