Kan man springe 80 års historie over og begynde dér, hvor det hele mere eller mindre endte i 1931? Det mener Bentley, man kan, og den traditionsrige bilfabrik demonstrerer det med den nye luksusbil Bentley Mulsanne til knap 7 millioner kroner på danske plader.
20. august 2010, 06:00
Den er stor, vejer to et halvt ton, kører knap seks kilometer på literen, drøner fra 0 til 100 km i timen på godt fem sekunder og kan erhverves for cirka syv millioner kr.
Navnet er Bentley Mulsanne. Og med den prøver den traditionsrige britiske bilfabrik at række hånden 80 år tilbage til dengang, W.O. Bentley drømte om at skabe den ultimative luksusbil.
Drømmen er tæt på at gå i opfyldelse med den nye Bentley Mulsanne, som fabrikken for nylig præsenterede ved bredden af Loch Ness i Skotland:
Det brummer engang imellem fra V8-eren ude i den lange front, men det er kun noget man hører, når man træder hårdt på speederen. Ellers er der ro i den store kabine. Men det har været vigtigt for Bentley stadig at spille på sportskortet. Bilen har 512 hk og et gigantisk moment på 1.020 Nm ved 1.750 omdrejninger, og så kan man faktisk ikke ønske mere.
Læs om den nye Mulsanne og historien om Bentley i Berlingske Nyhedsmagasin fredag 20. august.




























































