6. december 2008, 06:00 – opdateret 17. maj 2012, 03:46

A – for anerkendelse. Direktør Birgit Aagaard-Svendsen, medlem af direktionen i rederiet J. Lauritzen fik i år den prestigefyldte “The Veuve Clicquot Business Woman Award”. Den 53-årige Aagaard-Svendsen fik prisen for at være en af de relativt få kvinder, der markerer sig i dansk erhvervsliv. Hun er med i bestyrelserne for flere børsnoterede selskaber, bl.a. Danske Bank.

Begrundelsen for prisen gik bl.a. på hendes “faglige dygtighed, stærke resultatorientering og internationale profil” samt hendes sjældne evne til at kunne kombinere offentlig og privat virksomhed og samtidig investere tid i vigtige samfundsspørgsmål – senest som formand for Infrastrukturkommissionen.

B - for bestyrelsesposter. Andelen af kvindelige medlemmer i de 23 største børsnoterede selskaber og de fire store familieejede virksomheder herhjemme stiger – svagt. Fra 13 til 16 fra 3. kvartal 2007 til 3. kvartal 2008. Årets nyvalgte er Lone Fønns Schrøder i NKT Holdning, Pamela J. Kirkby i Novo Nordisk og Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille i Lego, viser en opgørelse, som Berlingske Nyhedsmagasin har foretaget.

Ifølge en anden opgørelse, som magasinet foretog i marts af samtlige 170 danske børsnoterede selskaber, sad der på daværende tidspunkt i alt 48 kvinder i disse virksomheders bestyrelser. Det svarer til 5,6 procent af samtlige bestyrelsestaburetter – hvilket er en minimal stigning på to år på 0,4 procent point.

C - for “Charter for flere kvinder i ledelse”, som blev skabt i marts i år i et samarbejde mellem ministeren for ligestilling og ti virksomheder. Formålet var ad frivillighedens vej og med de gode eksempler at få private og offentlige virksomheder til at trække flere kvinder ind på ledende poster og i bestyrelserne – i stedet for med kvoter. Og noget tyder på, at intentionerne rundt om i landet er vældigt gode.

For allerede nu har 58 virksomheder underskrevet charteret, hvilket lover godt i retning af at nå målet om at have mindst 100 virksomheder på listen inden 2010. Med charteret forpligter man sig til at udarbejde en strategi for at øge andelen af kvindelige ledere i virksomheden og dens bestyrelse – og gøre resultaterne synlige.

D – for direktører. Det ser ud til at rykke i den rigtige retning – omend langsomt. I 2007 er der godt 18 procent kvinder i de øverste ledelseslag mod 15 procent i 2002. I alle lag af ledelse udgør kvinderne 25 procent, hvilket er en stigning på fem procentpoint over fem år.

Tallene stammer fra en særkørsel af DA’s strukturstatistik fra maj 2008 og fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

En analyse foretaget af Berlingske Nyhedsmagasin i september i år viser, at der i dag er otte kvindelige medlemmer af direktionerne i de 27 største børsnoterede og familieejede selskaber. I 2000 var der kun ét enkelt kvindeligt direktionsmedlem. Og det svarer til en stigning i løbet af de otte år fra 3,7 procent til 26 procent i antallet af kvindelige direktører helt i toppen af erhvervslivet. Men altså fra et meget lavt udgangspunkt!

Som tallene også antyder, går der lidt af en sneboldreaktion i gang, når flere kvinder stiger til tops.

En undersøgelse fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet viser, at kvindelige chefer trækker flere af deres eget køn med opad i hierarkiet. Den er foretaget af lektorerne Mette Verner og Valdemar Smith samt professor Nina Smith. Og den viser, at hvis en kvinde har en kvindelig CEO, mere end fordobles hendes chancer for at blive forfremmet, end hvis chefen var en mand.

E – for Espersen med fornavnet Lene, der som nyudnævnt formand for Det Konservative Folkeparti forrykkede magtbalancen kønsmæssigt i dansk politik. Med hende fik antallet af politiske partier med en kvindelig formand overvægt: Fem partier har i dag en kvinde som formand og kun tre partier en mand. Lene Espersen fik også posten som økonomi- og erhvervsminister efter Bendt Bendtsen.

F – for forskere. Her kan Danmark godt luske ind i skammekrogen. Både i forhold til Norden og de andre EU-lande. Danmark ligger på en klar sidsteplads, når det gælder andelen af kvindelige professorer i forhold til de andre nordiske lande – Norge og Sverige har hver en andel på 17 procent, Finland 24 procent – og Danmark kun 12 procent kvindelige professorer.

Det har fået de store universiteter til selv at tage initiativer i år. Københavns Universitet vil belønne fakulteter, der ansætter flere kvindelige professorer, Aarhus Universitet har underskrevet Charteret for flere kvinder i ledelse, og Syddansk Universitet har ansat en ligestillingskonsulent med det ene formål for øje, at få flere kvinder i toppen.

Tallene stammer fra Center for Forskningsanalyse, Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriets redegørelse for ligestilling, december 2007, samt opgørelser fra Københavns Universitet.

G – for gåpåmod, fordi kvinderne er blevet bedre til at starte egen virksomhed. Siden 2001 er antallet af kvindelige iværksættere steget med 24 procent viser en undersøgelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Antallet af mænd, der starter for sig selv, er imidlertid steget med 38 procent, hvilket betyder, at kvindernes andel af det samlede antal iværksættere er faldet og nu kun udgør 23 procent.

Undersøgelsen viser også, at efter fem års drift er den gennemsnitlige omsætning i kvindernes virksomheder noget lavere end i mændenes, nemlig 700.000 kr. mod 1,3 mill. kr.

H – for Helle Thorning Schmidt fra Socialdemokraterne, der har stillet forslag om kønskvotering til bestyrelserne. Og begrunder det over for Berlingske Nyhedsmagasin med, at “kvoter er nødvendige, hvis vi skal slå døren ind til bestyrelseslokalerne” for danske kvinder, sådan som det er sket i Norge:

“Vi kan jo se, at de er blevet glade for det i Norge, og det er da tankevækkende, at der sidder flere danske kvinder i de norske bestyrelser end i de danske.”

Modstandere af kvoter begrunder det med, at kvinderne skal vælges på kvalifikationer?

“Selvfølgelig skal de det. Men mænd har jo haft en 100 procent kønskvotering gennem mere end 100 år. Det er den, vi forsøger at opveje med vores forslag.”

Hvis du ser tilbage på 2008, er der så nogle steder, hvor det har rykket?

“Ja, men ikke rykket særligt meget: Kvinder er stadig i mindretal i bestyrelserne, og løngabet mellem mænd og kvinder er fortsat lige stort herhjemme. Men jeg er glad for, at debatten har fyldt så meget i løbet af året – måske sker der noget ad den vej med tiden”.