4. december 2009, 06:00

Det ville være nemt for Birgitte Erhardtsen at benytte sin nye bog til at pege fingre ad de tidligere finansfyrster, der har mistet hele eller store dele af deres formuer under finanskrisen det seneste halvandet år. Men den fristelse falder hun ikke for.

I stedet bruger hun bogen »Milliardærklubben« til levende og alligevel nøgternt at beskrive, hvordan fem af de mere kulørte - og i nogles øjne lige lovligt kreative - danske finansfolk tog turen på ryggen af den ekstreme højkonjunktur fra 2002 til 2008. De fire er Aldo Petersen, Ole Abildgaard, Peter Forchhammer og Mark Szigethy, som i 2005 fik selskab af Navision-milliardæren Erik Damgaard.

Vi får historien i tre dele. Første del er beskrivelsen af de enkeltes aktiviteter i det københavnske guldflipper-miljø tilbage i 1980’­erne. Anden del er den mest detaljerede og beskriver perioden fra 2004 til 2008, da de fems formuer steg eksplosivt, og der næsten hver måned blev handlet aktier til snesevis eller hundreder af millioner. kr. Mange gange var det indbyrdes handler. Tredje del er nedturen fra midten af 2008, der foreløbiger resulteret i personlige konkurser for de tre og enorme økonomiske tab for de to sidste. I hvert fald i forhold til, hvor store formuerne var på papiret i 2007.

Bogen beskriver også mange af aktiviteterne hos kendte erhvervsfolk i periferien af de fem papirmilliardærer.

Sådan arbejdede de: Kapitel for kapitel får vi en beskrivelse af ideudvikling og gennemførelse af handlerne. For egentlig virksomhedsstrategi eller langsigtede planer var der ikke i overdreven grad tale om. Det handlede om at få en ide, lægge aktier i banken som pant for nye lån og bruge pengene til at investere i nye virksomheder, hvis aktier lige så hurtigt kunne lægges ind som sikkerhed for endnu flere lån. Et vigtigt element i den hurtige formueopbygning var evnen til at finde såkaldte «børsskaller«, dvs. børsnoterede selskaber, som reelt var uden driftsaktiviteter og billige at købe op. Den nye storaktionær kunne i flere tilfælde lade det børsnoterede selskab opkøbe aktionærens egne personlige selskaber.

Præcis denne strategi førte til store tab og konkurser endnu hurtigere end formueopbygningen. Da aktiekurserne rutsjede nedad i eftersommeren 2008, blev bankerne nervøse for deres udlån og forlangte penge tilbage fra velhaverne. Men de lånte penge var jo investeret i andre virksomheder, hvis aktier også var faldet. Og de enkelte værdi-enheder faldt som dominobrikker. Værdierne var alt for oppustede, delvis hjulpet af lidet kritiske långivere, rådgivere, der ville have del i kagen, aktieanalytikere og en stor del af erhvervspressen, der periodevis nærmest lå på halen for rigmændene.

Samtidshistorie: Bogen er levende og letlæst, som en god samtidshistorie skal være. Og samtidshistorie er det, for den er opdateret helt op til oktober 2009. Bogen er velstruktureret og næsten klinisk kronologisk, men skrevet i korte kapitler, som gør det nemt at nappe den i bidder. Ikke mindst de mange personbeskrivelser med detaljer og citater fra møder mellem kun ganske få personer gør den spændende. Selv den mest inkarnerede læser af mediernes erhvervsstof får her overblik og indblik i beslutningsprocesserne og overvejelserne bag de mange spekulative aktiehandler. Det skyldes utvivlsomt de interviews, som flere af hovedpersonerne har indvilget i at give.

Det er en glimrende bog, som vil være klog at genlæse, når den næste højkonjunktur tager fart, og varm luft igen bliver en populær handelsvare.

Læs flere anmeldelser på www.bny.dk

Prøv Berlingske Nyhedsmagasin i 2 måneder eller læs Berlingske Nyhedsmagasin som e-magasin.