Det er muligt at købe en ejerlejlighed i København til omkring en halv million kr. Men hvis den skal have eget badeværelse, så skal der lægges omkring 600.000 kr. Se de ti billigste her.
25. oktober 2007, 14:49 – opdateret 26. oktober 2007, 07:41
Efter flere års prisfest på boliger i København og et mindre fald i det seneste års tid er det muligt at finde fast tag over hovedet for under en halv million kr. Ved hjælp af hjemmesiden Boliga kan de ti billigste ejerlejligheder findes, og den billigste koster lige under en halv million kroner.
Lejlighed er måske så meget sagt, for pengene rækker kun til et rum og et lille køkken. Badeværelse og bruser skal deles med fem andre værelser. Men på plussiden er der ifølge ejendomsmægleren kort afstand fra adressen i Rantzausgade på Nørrebro i København N til blandt andet søerne og Rådhuspladsen samt Metro'en.
Hvis kravet er eget badeværelse, skal der lægges 100.000 kr. mere for en et-værelses lejlighed i Husum med kort afstand til naturskønne Utterslev Mose - men lidt længere til Rådhuspladsen.






























































