Unge på afveje kan arbejde sig ud af kriminalitet, men stadigt flere arbejdsgivere kræver pletfri straffeattester. En gruppe virksomheder giver dog de unge en chance og et hæderligt job.
17. marts 2010, 05:00
Nåleøjet er ikke kun smalt for jobsøgende unge, der har bevæget sig på den forkerte side af loven. Danske arbejdsgivere kræver nemlig i stigende grad rene straffeattester. Det kan gøre det svært at bryde ud af kriminaliteten, fortæller projektleder Ole Hessel, som igennem Projekt High Five hjælper udsatte unge med at finde arbejde ved at formidle kontakt til virksomheder eller uddannelsessteder.
»Igennem de seneste år er virksomhederne gået fuldstændigt i selvsving over straffeattester. Der en tendens til, at man bare frasorterer dem, der har en plettet straffeattest,« fortæller han.
I 2009 udleverede Rigspolitiet 162.749 straffeattester, hvilket er en stigning på omtrent 20 procent på to år. Men skærer virksomhederne alle over en kam, risikerer de selv at gå glip af gode folk, mener Ole Hessel.
»Man kan jo være lige så kvalificeret til et job som alle mulige andre, selv om man har begået noget kriminelt i ens fortid,« siger den tidligere politimand, hvis erfaring er, at det netop er, når de unge sidder bag tremmer, at motivationen for at skifte spor og få et job er størst.
Selvopfyldende profeti
Ifølge forskningschef Torben Tranæs, Rockwoolfondens Forskningsenhed, er det domumenteret, at beskæftigelse gør en forskel, når det gælder om at bryde ud af kriminalitet. Men det danske arbejdsmarked er ikke særlig godt til at integrere tidligere straffede, som på den måde oplever, at en uformel straf afløser domstolens.
»Det kan blive en selvopfyldende profeti. Når nu arbejdsløshed er fremmende for kriminalitet, og virksomhederne er bange for, at de begår kriminalitet igen, så bliver de ledige, og så begår de kriminalitet. Men det kunne jo være, at hvis det var startet positivt, efter de var kommet ud, at det så var gået fint,« siger Torben Tranæs.
Fanget af fodlænke
En af de unge, som har fået job igennem High Five, er 25-årige Hassan, der ikke ønsker sit fulde navn i avisen. Han er ansat i DFDS og har en voldsdom.
»Jeg har ikke begået noget stort – dræbt eller voldtaget nogen. Jeg var bare stiv i byen, på det forkerte sted, det forkerte tidspunkt. Jeg har ikke lavet noget siden,« fortæller Hassan om episoden fra sidst i 2008, som han kalder sit livs største fejltagelse og som udløste en fængselsdom på to måneder.
Han var på det tidspunkt allerede – igennem High Five, som også hjælper unge i risikozonen for at blive kriminelle – ansat som steward på DFDS-bådene. Da han fik sin dom, valgte han at fortælle det til chefen, som ikke fyrede ham af den grund, selv om afsoningen voldte problemer. Hassan havde nemlig fået lov til at afsone med fodlænke i stedet for at sidde i fængsel. Men med fodlænke må han ikke forlade landet – heller ikke selv om han hele tiden ville befinde sig på en båd. I stedet har han frem til begyndelsen af april, hvor fodlænken skal af, fået praktikplads i hovedsædets køkken på land. Derefter venter en fastansættelse.
Giv en chance
»Det betyder meget for mig, at DFDS har valgt at tro på mig. Jeg ledte ellers efter et andet job igennem fire-fem måneder, fordi jeg ikke kunne sejle med fodlænken, men ikke engang 20 timer kunne jeg finde,« siger Hassan, der opfordrer alle arbejdsgivere til at give kriminelle unge en chance.
»Man skal ikke stemples. Det kan være, at de bare begik en fejl. Dem skal man give en chance og se, om de duer til noget,« siger han.
Netop den holdning er baggrunden for, at DFDS i de seneste år har modtaget op mod 15 kriminelle igennem High Five.
»Vi føler, at vi som en stor dansk arbejdsplads har et ansvar for at hjælpe de unge og tror helt grundlæggende, at hvis folk er ude i noget skidt, skal de integreres igennem arbejde,« fortæller personaledirektør Henrik Holck, der dog har grænser for, hvor grel straffeattestens plet må være.
»Jeg kunne aldrig ansætte en morder, en voldtægtsforbryder eller en, der har haft med børneporno at gøre.
Men vi tager dem jo også, før det bliver rigtigt slemt. Og ved at sende dem ud på skib-ene, kommer de ud af deres farlige miljø,« fortæller Henrik Holck.































