Del : SMS
Berlingske Business

Vi vil have rollemodeller

5171
Foto:

Sportsfolk, iværksættere og ledere får priser – og det er ikke kun dejligt for prismodtagerne. Alle medarbejdere og ledere har nemlig brug for forbilleder at spejle sig i.

Artiklen fortsætter under annoncen
De fleste af os kan godt lide at få at vide, at vi er dygtige til ét eller andet – uanset om det handler om det job, vi passer, den sport, vi dyrker i vores fritid, den mad, vi laver, eller måske den måde, hvorpå vi er forældre for vores børn. Det er dejligt og opmuntrende at få et klap på skulderen for en god indsats. Og det er selvsagt endnu bedre, hvis det sker, at man får at vide, at man ikke bare er god, men derimod den bedste inden for sit felt.

Her i november og december, når året rinder ud, er der tradition for at uddele priser i en lang række sammenhænge. Sportsudøvere og -trænere, musikere, erhvervsfolk, iværksættere, specialister og særligt dygtige medarbejdere bliver kåret – og på tirsdag den 20. november kårer Lederne for 11. gang Årets Leder.

Det er blevet naturligt for os at se dygtige mennesker træde op på en scene for at modtage den anerkendelse, de fortjener. Den tidligere fremherskende jantelovs-inspirerede holdning om, at kåringer og fremhævelser af enkeltpersoner er udansk og upassende, er begravet. Og heldigvis for det.

Når jeg finder det positivt, at vi fremhæver de excellente, er der flere årsager. Dels glæder jeg mig altid på vedkommendes vegne, når en særligt dygtig person – medarbejder, leder, sportsmand eller musiker – hædres eller får anerkendelse for en stor indsats. Dels, og ikke mindst, véd jeg, hvor vigtigt det er for os alle med forbilleder, som vi kan spejle os i og orientere os efter.

Men hvad er det så, som kendetegner et forbillede og en rollemodel, eksempelvis blandt ledere? Grundlæggende handler det om, at det er mennesker, som kan skabe engagement og arbejdsglæde. De har et menneskeligt nærvær og et personligt mod. Og de er visionære og forstår at skabe sammenhæng mellem den vision, de arbejder efter eller måske endda selv har formuleret, og de mennesker, som skal opfylde den.

Når man for eksempel ser på de fem navne, der kandiderer til at blive kåret som Årets Leder 2012, er det helt tydeligt, at i dét at være særligt dygtig også ligger evnen til at skabe resultater.

Med i feltet i år er blandt andre fodboldklubben FC Nordsjællands cheftræner Kasper Hjulmand, som har gjort den kun 10 år gamle Farum-klub til dansk mester 2012 og p.t. deltager i den fornemste fodboldturnering for klubhold, Champions League. Det kan da kaldes at skabe resultater.

Og en anden kandidat er Kirsten Drejer, medstifter af og administrerende direktør i biotekvirksomheden Symphogen, der i den grad har skabt synlige økonomiske resultater. Med en markedsførings- og udviklingsaftale i milliardklassen med en tysk medicinalgigant har Kirsten Drejer cementeret Symphogen som en del af den lille, hårde kerne af levedygtige biotekvirksomheder.

Men med til det at være rollemodel hører efter min mening også de helt små – og i nogles ører måske banale – ting som for eksempel at møde til tiden, at give besked, hvis man er forsinket, at svare på alle henvendelser, klæde sig pænt, signalere, at der er andet i livet end arbejde, og naturligvis aldrig deltage i mobning eller anden destruktiv, demotiverende adfærd på arbejdspladsen.

Det kan lyde overvældende, nærmest uopnåeligt, hvis man både skal kunne leve op til alle de store, visionære ord og de hverdagsagtige krav til en rollemodel. Derfor iler jeg med en afsluttende god nyhed til beroligelse for alle os, der fra tid til anden begår fejl og i ny og næ siger eller gør ting, vi senere fortryder: Forbilleder er ikke fejlfrie. For at være rollemodel skal man ikke være perfekt – faktisk helst tværtimod. Mennesker af kød og blod begår fra tid til anden uundgåeligt fejl. Men når man ser på dem, som her mod årets slutning modtager klapsalver, hyldest og anerkendelse, er der som oftest den fællesnævner, at de erkender deres fejl og forsøger at lære af dem.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere