Del : SMS
Berlingske Business

Varmer kvinderne sig i comfort-zone?

Bob katzenelson
Tegning: Bob Katzenelson

To kvindelige ansættelser til magtfulde stillinger i USA skaber opmærksomhed. Det ville det også gøre i Danmark – hvis det skete. Kvinder i toppen i business-Danmark er en sjældenhed. Kvinderne tør ikke tage springet ud fra den risikofrie comfort-zone.

Artiklen fortsætter under annoncen
Man skal have særdeles stærke briller på for at få øje på kvinder i toppen i business-Danmarks magtcentrum – i erhvervs- og organisationsverdenen. Og ja, det er en laaaaang diskussion, som mange sikkert ikke orker at deltage i mere. Men i en verden, hvor ledelseskompetencer og herunder mange forskellige ledelseskompetencer efterlyses i både direktion og bestyrelse, er det tankevækkende, at kvinder ikke bare er fraværende i den magtfulde top, men at der tilmed faktisk bliver færre og færre af dem i de øverste cirkler. De er i hvert fald pokkers svære at få øje på, kvinderne.

Sådan er det fortsat mange steder i verden. Således blev det til en særlig tendenshistorie i denne uge, da verdens største bilproducent, amerikanske GM fik en kvindelig topchef, nemlig Mary Barra. En anden kvinde i USA har for nylig indtaget en af de absolutte topposter, nemlig økonomen Janet Yellen, der er den første kvindelige chef for den magtfulde centralbank, FED.

20BUSbestyr.jpg

Her på redaktionen er der nærmest en form for euforisk opstandelse, når der pludselig dukker et kvindenavn op med en vis indflydelse. Det vækker opsigt, og er der hele to kvinder, der dukker op i business-Danmarks øverste magtcirkler, ja så er vi enige om, at der er tale om en egentlig tendens. Og tjuhej hvor det går, så bliver de pågældende portrætteret på kryds og tværs.

Blot for igen og igen at blive skuffet, når vi så helt konkret tæller op, hvor mange kvinder, der har sneget sig ind i de egentlige magtfora i Danmark. Hør blot denne lille optælling:

DIs hovedbestyrelse har 48 medlemmer. Heraf er der to kvinder. Tages sekretæren med (de har indimellem også ganske stor magt) er der tre kvinder.

Danske Erhverv har 30 i hovedbestyrelsen, heraf fire kvinder.

angela

Fagforeningsparaplyen LO har 49 medlemmer i hovedbestyrelsen, heraf 15 kvinder.

Modparten, arbejdsgiverorganisationen DA, har 21 medlemmer i hovedbestyrelsen, men åbenbart ingen adgang for kvinder. Der er således ingen kvinder at finde i DA’s hovedbestyrelse, ikke engang blandt suppleanterne.

Går man skridtet videre og kigger ind på direktioner og bestyrelser blandt de største virksomheder i landet, er billedet det samme. Der er (næsten) ingen kvinder. Der er ingen kvindelige topchefer blandt de allerstørste selskaber på børsen (OMX20), og der er såmænd heller ingen kvindelige bestyrelsesformænd.

Man skal et led længere ned, nemlig blandt »øvrige LargeCap-selskaber«, før Sydbanks Karen Frøsig dukker op som den meget enlige høne i hanegården. Og jo-jo, der findes enkelte kvindelige direktionsmedlemmer, både som finanschefer og som HR-chefer, og der er selvfølgelig også kvinder på de menige poster i bestyrelserne, men de er sørme få, og de sidder i andet og tredje geled.

Tager man hele dansk erhvervsliv med og kigger på Berlingske Business Månedsmagasins liste over Guld1000-selskaberne, så skal man helt ned på 55. pladsen blandt landets største ikke-finansielle virksomheder, nemlig Leo Pharma, for at finde en kvindelig topchef. Hun hedder Gitte P. Aabo – og fører i øvrigt en særdeles lav profil udadtil.

Vibeke Skytte, Lederne

Og hvad fører det så til? Hvordan lyder analysen? Tillad mig at opstille fire svarmuligheder:

Kvinderne er ganske enkelt ikke dygtige nok.

Kvinderne orker ikke de evindelige magtkampe.

Mændene holder bevidst kvinderne ude.

Kvinderne varmer sig i comfort-zone.

Svarmulighed ét holder ikke. Kvinder og mænd har de samme uddannelser, og på mellemlederniveau følges kvinder og mænd nogenlunde ad. Det har været fremført, at kvinder ikke har den samme erfaring på toplederniveau og i bestyrelsessammenhæng som mænd. Det er vel ret beset noget sludder, al den stund erfaringsfattige mænd gladeligt lukkes ind i bestyrelsesvarmen og på toplederniveau.

Svarmulighed to holder heller ikke. Der er masser af slagsmålslystne kvinder i politik samt i kultur- og medieverdenen.

Svarmulighed tre, jo, her er der straks noget at hente. Det er selvfølgelig noget sludder, at mænd og kvinder 100 procent bedømmes på deres kompetencer. Netværk, personlige holdninger og mange andre subjektive forhold spiller da selvfølgelig ind. Det må vi bare erkende.

Tilbage er svarmulighed fire, og som jeg ser det den væsentligste grund til, at kvinder er (næsten) fraværende i den klassiske business-top. Der er selvfølgelig undtagelser – om end de er få – men langt, langt de fleste kvinder har kæmpet sig ind i en særlig comfort-zone i erhvervslivet. Uden lyst til for alvor at tage det sidste spring helt op på toppen. Uden lyst til at tage den ultimative risiko for at fejle, blive fyret eller hvad værre er, blive udstillet i offentligheden. Så hellere varme sig i comfort-zone – der er jo så mange andre områder, kvinder kan udøve magt på.

Så længe succeskriteriet for alt for mange kvinder er at få sig placeret i denne risikofrie comfort-zone, ja så rykkes der ikke for alvor på andelen af mænd og kvinder på topposterne og på formandsposterne i dansk erhvervsliv.

Eller tager jeg helt fejl?

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere