Vær klar til en god kamp

Lise Kingo, koncerndirektør, 48 år, et barn og Novos vagthund på CSR-området.

2 Kommentarer

»Man skal have engagement og være villig til at tage en god kamp,« lyder Lises Kingos råd til de yngre medsøstre.

»Jeg har været i Novo Nordisk i 21 år og altid fået lov til at følge mit hjerte og mine interesser,« siger Lise Kingo, hvis mangeårige arbejde indenfor corporate and social responsibility landede hende en plads i koncerndirektionen i 2002.

Novo Nordisk er meget optaget af diversifikation, både når det gælder køn og nationalitet:

»Vores analyser viser, at vores samfund ikke ser positive på, at kvinder skal være toplederen. Traditionen er, at kvinderne har hovedansvaret for hjemmet. Vil man noget andet, skal man derfor sprænge nogle rammer, og være klar til at betale de familiemæssige omkostninger ved at have et topjob,« siger Lise Kingo.

Hun ser det som en barriere, at kvinder er i tvivl om, hvad de kan klare.

»Men selvfølgelig kan de det. Kvinder skal tro mere på sig selv,« siger hun.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Kvinder kan sagtens være topledere

Samfundets skepsis ligger derimod i om man som topleder og 55 - 80 timer om ugen samtidig kan være en god og nærværende forælder for sine egne børn, eller om denne vigtige del af omsorgen overlades til tilfældige au pairs. Det er der nemlig noget der tyder på når man læser udtalelserne fra dine medsøstre i denne artikelserie. Børn og omsorg er i høj grad noget der er blevet overladt til 16-årige au pair og jeg håber ved gud ikke at denne familiemodel bliver forbilledlig for fremtidens samfund.

Engang var det kun far der var skurken

Engang var det kun fraværet af far der påvirkede børnenes liv. Nu er det i stigende grad også et farvel til mor for karrierens skyld. Jeg vil nærmest kalde disse børn for forældreløse.



Markedet lige nu