Del : SMS
Berlingske Business

Unge super-økonomer vil bruge kortest mulig tid i skolen

09BUSjosefine.jpg
Josefine Riber, formand for GLOBE Alumni. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Flere og flere økonomer fra GLOBE-programmet på Copenhagen Business School går direkte ud i arbejde, efter bachelorgraden er i hus. Mange føler, at omkostningerne ved at læse to år mere for at få en kandidatgrad er for høje, viser ny undersøgelse blandt de økonomer, der har gennemført GLOBE.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fuld fart på ud i erhvervslivet. Stadig flere unge økonomer fra GLOBE-programmet på Copenhagen Business School, CBS, er begyndt at tage ved lære af deres kinesiske og amerikanske kolleger.

Efter tre år på skole­bænken og med en bachelorgrad i tasken gælder det om at komme ud at arbejde i en fart. Ulemperne ved at gå to år ekstra på universitet for at få en kandidatgrad er for store.

Det viser en undersøgelse blandt de 360 økonomer, der har deltaget i GLOBE-programmet. Dansk Industri håber, at udviklingen kan brede sig til andre uddannelser.

GLOBE-programmet er et samarbejde mellem CBS, et universitet i USA og et i Hong Kong. 18 studerende fra hver af de tre universiteter kan blive udtaget til at deltage i programmet som en del af deres bachelorgrad. Programmet har netop fejret tiårs jubilæum, og det er i den forbindelse, at foreningen GLOBE Alumni har set på, hvor deres medlemmer er henne i dag.

GLOBE Alumni består af alle de økonomer, som har været gennem programmet. Den tydeligste tendens i undersøgelsen er, at et stigende antal af danskerne går direkte ud i arbejde efter at have taget bachelorgraden.

Den model er helt almindelig for de fleste uddannelser i Kina og USA, mens langt de fleste her i landet læser to år mere og tager en kandidatgrad, inden de søger deres første job.

09BUSPix-Karr-Lauren-Robert.jpg

Det føles lidt kantet

Josefine Riber, der er formand for GLOBE Alumni, mener, at der primært er to årsager til, at danskerne i lighed med amerikanerne og kinserne vil hurtigere ud at arbejde.

»For det første bliver de danske studerende på GLOBE udsat for den amerikanske og kinesiske kultur og ser, at der er en anden vej at gå end den danske. I Danmark tager man først gymnasiet, derefter går man på universitet i fem år, og først derefter finder man ud af, hvad man vil arbejde med på fuld tid. Det kan føles lidt kantet og forudbestemt af systemet,« siger Josefine Riber.

»Hertil kommer, at man på GLOBE får mange flere oplevelser og erfaringer end »bare« de akademiske, og man finder ud af, at der er andre måder at skabe karriere på. Det gør, at mange nok føler, at omkostningerne ved at gå to år ekstra på universitet er for høje,« siger Josefine Riber, der selv lige er begyndt på at læse en kandidatgrad efter at have været ude at arbejde i et år. Hun har samtidig etableret egen virksomhed.

»Da jeg startede på CBS, ville jeg, lige som alle andre, gå hele vejen – blive bachelor først og afslutte med kandidat. Jeg tænkte ikke rigtig over, at der var andre muligheder end det. Det har jeg fundet ud af, at der er. Derfor gik jeg sammen med en anden fra uddannelsen for at prøve at starte egen virksomhed. Vi giver det et år. Hvis det ikke går, kan der i værste fald ikke ske andet, end at vi har lært en masse,« siger Josefine Riber.

Hønen eller ægget

Handelshøjskolerne er en af de økonom-uddannelser herhjemme, hvor man gennem alle årene har kunnet gå ud efter kun at have taget en bachelorgrad. Og i dag er det muligt på rigtigt mange af de danske universitets-uddannelser at nøjes med en bachelor.

Systemet med en opdeling af de femårige universitetsuddannelser på en treårig bachelor og derefter en toårig kandidatgrad blev indført her i landet for over 20 år siden. Men det har haft utrolig svært ved at slå igennem.

Underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, mener, at det er rigtigt spændende, hvis flere bachelorer kommer i arbejde.

»Det har i Danmark i mange år været svært at italesætte et bachelor-arbejdsmarked. Det ender tit med diskussionen om hønen eller ægget. Studerende siger, at der er ikke nogen efterspørgsel, og virksomhederne stiger, at der ikke er ret mange bachelorer. Diplomingeniøruddannelsen fungerer supergodt, og vi har hele tiden ment, at det ville være godt at løbe bachelorarbejdsmarkedet i gang med et par erhvervsrettede bacheloruddannelser,« siger Charlotte Rønhof.

09BUSPix-Karr-Martin-Collig.jpg

Hun understreger, at det kræver, at flere uddannelser gør ligesom på handelshøjskolerne, der er indrettet, så det giver god mening kun at være der i tre år.

»En metode er at gøre ligesom på GLOBE, hvor man sørger for at få tænkt så meget praktik ind fra begyndelsen som muligt. Det fungerer i andre dele af verden, så hvorfor skulle det ikke kunne fungere i Danmark?« siger Charlotte Rønhof, der understreger, at det naturligt nok langt fra er alle uddannelser, som skal være målrettet et bachelorarbejdsmarked.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere