23. december 2009, 09:32 – opdateret 23. december 2009, 09:40

Et CV, hvorpå der står studieophold i Norge, Canada eller Australien, får hverken private eller offentlige virksomheder til at spærre øjnene op, når de skal vælge ud i ansøgerbunken. Kun 14 procent af de private virksomheder svarer, at studerende med internationale erfaringer har stor eller meget stor betydning for dem, når de skal ansætte en ny medarbejder. Tallet er endnu lavere i den offentlige sektor, nemlig otte procent.

Det viser FBE’s (Forum for Business Education) rapport »Efterspørgslen efter internationale kompetencer, 2009«, der er udarbejdet for Undervisningsministeriet i forbindelse med ministeriets nye internationaliseringsstrategi for uddannelserne. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med 436 private og 331 offentlige virksomheder samt 25 interview med offentlige og private virksomheder.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, forklaringen er, at virksomhederne kræver, at de kan se en nytteværdi i et udenlandsk studieophold.

»Hvis en virksomhed arbejder på det tyske marked, vil de gerne have studerende, der har studeret i Tyskland. Men hvis medarbejderen skal ansættes i kommunikationsafdelingen, hvor man taler med danske kunder, så kan virksomheden ikke se en speciel værdi i, at man har uddannet sig i udlandet,« siger han.

Han mener dog, at virksomhederne med fordel kan anlægge et bredere synspunkt. En spørgeskema-undersøgelse viser, at kun 16 procent af de private virksomheder svarer ja til spørgsmålet om at medvirke aktivt til praktikophold i udlandet. En væsentlig årsag er, at virksomhederne ofte ikke ved hvor og til hvem, de skal henvende sig for at få information om praktik i udlandet, og flere efterlyser et centralt organ. Eksempelvis står der i rapporten fra Undervisningsministeriet, at flere virksomheder fortæller, at de aldrig er blevet kontaktet af uddannelsesinstitutioner eller studerende. Derfor gælder det ifølge Bertel Haarder om, at nogle skoler laver grydeklare samarbejdsaftaler.

»For eksempel skal Vordingborg Seminarium sige til deres ansøgere, at hvis de vil være tysklærere, så indbefatter det tre måneders ophold i Tyskland,« siger Bertel Haarder.

Chefkonsulent i FUHU, Susanne Brandenborg Boeck, er overrasket over, at så få virksomheder ser en fordel i, at unge har studeret i udlandet. Under de 25 interview noterede hun, at nogle virksomheder modsagde sig selv.

»Først fortalte de, at Danmark er førende inden for deres område. Dernæst fortæller de, at de har ’læst noget udenlandsk litteratur’, der har inspireret dem. Det viser, at den danske tro på, at ’vi er de bedste’, lever i bedste velgående, og at virksomhederne stadig kan blive bedre til at tage imod udenlandske erfaringer,« siger hun.

Råd til virksomheder

Susanne Brandenborg Boecks råd til virksomhederne er:

1. At virksomheden efterspørger internationale erfaringer i stillingsopslag.
2. At der bliver lagt vægt på internationale erfaringer fra nyuddannede i jobsamtalen.
3. At virksomheden gør det klart, at udlandsophold er vigtigt for fremtidige karrieremuligheder. Og at virksomheden stiller praktikpladser til rådighed for internationale studerende.

Hun understreger, at ansvaret går begge veje. Både virksomheder, uddannelsesinstitutioner og de studerende selv har et ansvar. Antallet af studerende, der tager til udlandet er nemlig lavere end det antal studerende, der kommer til Danmark.