Danskerne holder sjældent helt fri. Blot fem procent af de erhvervsaktive er aldrig tilgængelige for deres arbejde efter fyraften.
29. august 2010, 13:19 – opdateret 29. august 2010, 13:26
To ud af tre ansatte er derimod altid eller næsten altid tilgængelige i fritiden for deres arbejde på mobiltelefonen eller på e-mail. Det viser en ny måling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2.
Tallene er »voldsomme«, mener arbejdslivsforsker Annette Kamp, der er lektor ved Roskilde Universitet.
»Kravet om tilgængelighed har bredt sig til grupper, som før har haft en lønarbejderkultur, hvor man var færdig med arbejdet, når man gik hjem klokken fire. Sådan er det ikke i dag, hvor et mindretal slukker mobiltelefonen efter arbejde. Det er blevet en samfundsmæssig norm at være tilgængelig«, siger Annette Kamp til Politiken.
Læs også: Vi er gladere på jobbet end hjemme
Målingen viser, at hverken indkomst eller uddannelsesniveau spiller den store rolle for tilgængeligheden. Erhvervsaktive er over en bred kam parate til at stille op for arbejde efter fyraften. TDC vurderer, at 1,1 mio. danskere har en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon, knap halvdelen er såkaldte smartphones, som man kan bruge til at gå på nettet og til at tjekke e-mail.
Den eksplosive teknologiske udbredelse af mobiltelefoner, smartphones og bærbare computere gør arbejdslivet mere fleksibelt, men ifølge en række forskere øger udviklingen også risikoen for stress.
»Det gør os mere sårbare for stress. Vi får svært ved at leve op til kravene på arbejdsmarkedet, fordi vi får problemer med opmærksomheden«, siger Einar Baldursson, der er stressforsker og arbejdspsykolog ved Aalborg Universitet.
Læs også: 35.000 sygemelder sig med stress hver dag
Hver dag sygemelder 35.000 danskere sig med stress, og den samfundsøkonomiske regning er på op mod 55 milliarder kroner. Einar Baldursson mener, at vi endnu ikke har fået skabt nogle ordentlige normer for, hvor meget vi skal være tilgængelige for arbejdet.
»Vi lever i en hektisk tilstand, som gør, at vi har meget svært ved at dvæle ved noget og meget nemt mister overblikket«, siger Einar Baldursson til Politiken.






























































