11. juli 2010, 06:00

I takt med at mangfoldigheden stiger omkring os, har vi brug for at udvikle vores kulturelle intelligens – altså at udvikle vores evne til at forstå og kommunikere på tværs af f.eks. kulturforskelle. Ferien er en glimrende lejlighed til at opleve kulturelle forskelle og afprøve sit eget mod til at gå ind i kulturer, der er fremmede for én selv.

Jeg var for et par år siden i Shanghai i forbindelse med et arrangement for nogle af DIs medlemsvirksomheder. Jeg havde lige en time for mig selv, og kunne derfor nå at gå en tur i den lokale park, hvor jeg blev passet op af en 50-årig kinesisk herre, som ville tale med mig. Lidt modvilligt, måske, stoppede jeg op og lyttede efter, hvad han sagde.

Rent faktisk inviterede han mig hen i et hjørne af parken, hvor han hver søndag mødtes med andre kinesere, der ønskede at praktisere deres engelskfærdigheder.

En oplevelse rigere

Hvad var bedre end at få fat i en vesterlænding som mig til at øve sig på? Og så havde jeg ellers en hyggelig og i høj grad berigende halv time der i parken, mens jeg praktiserede mit bedste engelsk og til stor fælles glæde. Jeg blev klogere og en god oplevelse rigere.

Jo mere mangfoldig vores arbejdsplads og vores hverdag bliver, jo mere er der brug for, at vi hver især kan begå os. Det kan være en udfordring både i det daglige samarbejde og for lederne, der skal få samarbejdet til at fungere. Vi har faktisk brug for at udvikle vores kulturelle intelligens – altså at udvikle vores evne til at forstå og kommunikere på tværs af f.eks. kulturforskelle.

Overvind dig selv

Der er forskellige måder at arbejde med den kulturelle intelligens på – og det er typisk, at man hele tiden skal overvinde noget hos sig selv for virkelig at tage ved lære. Dette bliver tydeligt, når vi kigger nærmere på, hvad den kulturelle intelligens omfatter:

Almindelig forståelse af og viden om andre kulturer, adfærd og skikke. Vi har mange »forståelser«, hvad angår andre mennesker på godt og ondt. Den mest effektive måde at gøre op med vores større eller mindre fordomme er gennem viden.

Ønske og vilje til at engagere sig med mennesker og kulturer, der er anderledes fra en selv. Det er, når vi går i dialog med andre, og når vi åbner både øjne og sind, at vi lærer nyt.

Konkret handling, der afspejler forståelsen og viljen, f.eks. det at gøre sig forståelig i tale og med fagter. Det sidste element kan for mange synes oplagt, men det kræver ofte overvindelse at ville i kontakt med andre. Sproglige brokker er bedre end tavshed. Skoene skal tages af i templerne. Hilseritualer skal imiteres.

Træning

Vi har som sagt brug for vores kulturelle intelligens, og ikke mindst har vi brug for at træne den. Vi bliver igen og igen sat i situationer, hvor f.eks. vores lyst til at involvere os med mere eller mindre fremmede mennesker måske ikke er den største, men hvor det er nødvendigt, hvis vi ellers skal få opgaverne løst.

Hvor kan vi så træne vores kulturelle intelligens? Mange flere steder end man umiddelbart skulle tro. For ethvert møde med andre mennesker i lidt anderledes omgivelser er en potentiel mulighed for at træne den kulturelle intelligens. Og nu hvor det er højsommer, og mange af os drager rundt i verden, så ligger træningsmulighederne lige foran os. Tal med dem, du møder på din vej – det kræver ikke meget at få taget hul. Lidt fælles gloser og brokker. Selvfølgelig skal der også en vis timing til og forståelse af, hvad der er passende. Og så det, der måske er det mest udfordrende for mange af os: Viljen og modet til at engagere sig i de tilfældige møder og muligheder, der måtte vise sig.

Det er derfor, jeg begyndte med at fortælle om mit møde med de engelsktalende kinesere i Shanghai. Der fik jeg nemlig både udfordret min kulturelle intelligens – men fik også en flot lejlighed til at træne den. Blot krævede det, at jeg åbnede øjne og ører og mobiliserede mit engagement. Og belønningen fik jeg jo lige på stedet.