Del : SMS
Berlingske Business

Topkvinder fra udlandet indtager bestyrelserne

Suvanto
»Den baggrund, de fleste kvinder kommer med, gør dem ikke til åbenlyse kandidater til en bestyrelsespost. Virksomhederne har brug for folk, der har prøvet at være ansvarlige for og har leveret resultater som top-direktører,« siger Sanna Suvanto-Harsaae (bill.), professionelt bestyrelsesmedlem.

Halvdelen af kvinderne i bestyrelserne i de største danske aktieselskaber er fra udlandet. Et erfarent bestyrelsesmedlem siger, at de danske kvinder er der, men langt de fleste af dem har et CV, der er for blødt til bestyrelsesarbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen
De kommer fra USA, Frankrig, England og Canada. Det er de stålsatte karreriekvinder, der er med til at styre de danske virksomheder via deres sæde i de største aktieselskabers bestyrelser.

For når de store aktieselskaber arbejder på at få flere kvinder ind i deres bestyrelser, er det svært eller i mange tilfælde næsten umuligt at finde egnede og kvalificerede kandidater inden for landets grænser. Derfor vendes blikket ofte mod udlandet. Der er ikke nok danske kvinder med ledererfaring fra direktionslokalerne i de helt store virksomheder.

Det viser en undersøgelse af de danske C20-selskabers bestyrelser, som Berlingske Research har lavet. I undersøgelsen kan man se, at antallet af udlændinge er vokset kraftigt siden 2007. Og næsten en tredjedel af de nye bestyrelsesmedlemmer fra udlandet er kvinder.

16BUSBusinesskvinde_2.jpg

Set fra en anden vinkel bliver udviklingen endnu tydeligere. Samlet set er der i dag 24 kvinder i C20-selskabernes bestyrelser. Heraf kommer halvdelen fra udlandet. Og fraregnes de to døtre i A.P. Møllers bestyrelse, bliver der en overvægt af kvinder fra udlandet.

På den mandlige side er det under en tredje del, som ikke er her fra landet.

Samtidig viser resultaterne fra bestyrelsesundersøgelsen, at selskaberne henter de udenlandske kvinder ind på en anden måde end mændene. Når det gælder mændene kommer en stor del af de udenlandske bestyrelsesmedlemmer fra Sverige. Det er ikke tilfældet med kvinderne. Her er selskaberne nødt til at gå lidt længere væk for at hente de rigtige kandidater.

wulf
LÆS MERE : Det selvkritiske køn

Fra flere af selskaberne lyder meldingen, at de først og fremmest går efter de bedst kvalificerede kandidater til deres bestyrelser. Og hvis de kan få en kvinde fra udlandet er det helt i top, fordi selskaberne på den måde slår to fluer med ét smæk. De får en større spredning i deres bestyrelse, når det gælder både køn og nationalitet.

På den baggrund tror ledelsesekspert Peter Horn fra Peter Horn & Co. Management Consulting ikke på, at regeringens nye bestyrelseslov vil give et væld af danske kvinder i de store aktieselskabers bestyrelser. Loven kræver, at selskaberne laver en målsætning for, hvor mange personer af det underrepræsenterede køn, de vil have i deres bestyrelser. Der er ikke noget krav om, hvor stor målsætningen skal være ud over, at den skal være ambitiøs.

»Bestyrelsernes opgave er at kontrollere, at virksomhederne bliver drevet ordentligt. Der er alt for få danske kvinder, der for alvor kan den disciplin. Derfor får de ikke posterne. Det vil være en katastrofe at tage kvinder ind, hvis de ikke har kompetencerne. Det vil billedligt talt være som at lade børn lege med håndgranater,« siger Peter Horn.

Frygter norske tilstande

Den nye lov trådte i kraft ved årsskiftet og den blev til efter en større og ret ophidset debat. Loven hører til i den bløde ende uden kvoter for antal kvinder i bestyrelserne eller andre hårde krav. Der er heller ingen sanktioner over for virksomheder, der efterfølgende ikke lever op til den målsætning, de selv har lavet.

Til gengæld kommer selskaberne i problemer, hvis de slet ikke opstiller nogen mål. Loven siger naturligt nok ikke noget om, hvilken nationalitet bestyrelsesmedlemmerne skal have.

Hos selskaberne har de nye regler givet travlhed. Medicinalvirksomheden Lundbeck hører til i den mindst ambitiøse ende. Selskabet går efter, at en til to af seks bestyrelsesmedlemmer er kvinder. Lundbeck har allerede englænderen Melanie G. Lee i bestyrelsen. Hun har erfaring som topchef i flere udenlandske medicinalvirksomheder.

I den anden ende finder man Carlsberg Group. Selskabet opstillede sidste år et mål om, at der senest i 2015 skal være 40 pct. kvinder i bestyrelsen. Og målet er godt på vej til at blive opfyldt. Carlsberg har i dag franske Elisabeth Fleuriot og amerikanske Donna Cordner i bestyrelsen. Hertil kommer Nina Smith, der er tidligere vismand og professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

marie

»Vi kunne se, at vi måske ville få norske tilstande, hvis vi som selskab ikke selv gjorde noget for at få flere kvinder i bestyrelsen. Det ville ikke være værdigt over for hverken samfundet eller kvinderne, hvis der blev indført kvoter for, hvor mange bestyrelsesmedlemmer, der skal være af et bestemt køn. Derfor opstillede vi vores mål og tog kontakt til et rekrutteringsbureau og spurgte, om de ikke kunne finde nogle kvindelige bestyrelsesmedlemmer til os,« siger bestyrelsesformanden i Carlsberg, Flemming Besenbacher.

»Vi går efter bestyrelsesmedlemmer, der har de rette kompetencer ikke mindst inden for de regioner, hvor vi arbejder. Det drejer sig om Asien, Vesteuropa og Rusland. Rekrutteringsbureauet kom tilbage med fem kvindelige kandidater, som var fremragende og som vi alle kunne bruge. Der var ingen danskere imellem, så for os var det helt naturligt, at vi har to udenlandske kvinder i bestyrelsen,« siger Flemming Besenbacher.

fleuriot

Finske Sanna Suvanto-Harsaae er en af de kvinder, der er kommet langt i bestyrelsesarbejdet. Hun har boet 12 år i Danmark og arbejder i dag som professionelt bestyrelsesmedlem med sæde i otte forskellige bestyrelser. Heriblandt SAS, der dog ikke er blandt de danske C20-selskaber.

På ledelsesniveau har hun erfaring fra en post som adm. direktør for den nordiske del af koncernen Reckitt Benckiser, der fremstiller rengøringsmidler

Hun mener, at svaret på, om der er nok danske kvinder til C20-bestyrelserne er tvetydigt. Det er en myte, at der ikke er nok, men der er også et klart men.

Problemet er, at den baggrund, de fleste kvinder kommer med, ikke gør dem til åbenlyse kandidater til en bestyrelsespost. Virksomhederne har brug for folk, der har prøvet at være ansvarlige for og har leveret resultater som topdirektører. Eller på anden måde har siddet med et driftsmæssigt ansvar i en virksomhed. Derved får de for alvor de kompetencer, der skal til for at skabe værdi for selskabernes bestyrelser.

»Der er nok at tage af her i landet, når det gælder de kvindelige kandidater til bestyrelserne. Vi har en liste på 40 til 50 kvinder, der kan bruges i stort set alle danske aktieselskaber. Men de 80 pct. af dem har enten en finansiel baggrund eller HR, og når man ser på en bestyrelse, har den kun brug for en eller højst to af den slags,« siger Sanna Suvanto-Harsaae, der er aktiv i den danske del af et internationalt netværk, som sammen med en headhunter lidt i det skjulte arbejder på at vise de store selskaber, hvilke kvinder de kan bruge til deres bestyrelser.

»Danmark er et af de lande, hvor der er færrest kvinder i bestyrelserne og ledelserne. Selv i lande som Portugal og Spanien er der flere kvindelige ledere. Men Danmark er samtidig et af de lande, hvor emnet har været debatteret mest, og det har ofte været skadeligt. For når man diskuterer det, opstår argumentet om, at der er for få kvindelige kandidater, men man finder det, man søger,« siger Sanna Suvanto-Haarsaae, der påpeger, at der er få pensionerede kvindelige topledere herhjemme. Og det er ofte den type personer, som selskaberne gerne vil have i deres bestyrelser.

Handicappet af dansk familiemønster

Partner hos Bech-Bruun og specialist i arbejds- og ansættelsesret Mette Klingsten fremhæver, at de danske kvinder i forhold til specielt de amerikanske og franske er handicappet i forhold til det familiemønster vi har herhjemme. Hvis en eller flere bestyrelsesposter skal passes ved siden af et krævende chefjob på fuld tid, skal der være den fornødne plads i kalenderen. Det kan være vanskeligt, når børn og familie ligeledes skal passes.

»Vi har talt om ligestilling herhjemme siden 1970erne, og jeg har talt med mange amerikanske kvinder om, hvorfor vi så ikke er længere fremme, end vi er, når vi både har fleksible arbejdstider, daginstitutioner, lang barselsorlov og lange ferier sammenlignet med, hvad amerikanerne er vant til,« siger Mette Klingsten.

»For en umiddelbar betragtning kunne det se ud som om grundbetingelserne er på plads. En af forklaringerne på, at der alligevel ikke er flere danske kvinder, kan være, at vi herhjemme ikke har samme tradition for at købe os til hjælp med husarbejdet. Det gør de amerikanske kvinder, hvis de sidder i en topstilling og også har bestyrelsesarbejde« siger Mette Klingsten.

Den nye lov for kønsdelingen i bestyrelserne gælder ikke kun for C20-selskaberne. Den gælder for de 1.100 største aktieselskaber. De skal udover en målsætning for at øge andelen af kvinder også udarbejde en politik for, hvordan det kan komme til at ske.

Portræt af to franske kvinder i danske bestyrelser:
- Elisabeth Fleuriot, bestyrelsesmedlem i Carlsberg
- Caroline Grègoire Sainte Marie, bestyrelsesmedlem i FLSmidth

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere