Teambuilding har tvivlsom effekt

Der findes ingen dokumentation for, at ansatte bliver mere effektive af at komme på teambuildingkurser. Erfaringerne fra kurserne er svære at overføre til dagligdagen på arbejdspladsen.

3 Kommentarer

Instrumentbrættets dioder blinker, pilotsædet ryster heftigt, højdemåleren viser katastrofekurs, før flyet slutteligt må nødlandes.

Scenen beskriver et moderne teambuildingkursus i en flysimulator, hvor deltagerne er tildelt rollerne som piloter i et cockpit på et passagerfly. Men selv om et teambuildingkurus som dette, at tage i skoven for at lave mad eller at rappelle kan være spændende og udfordrende, er det langt fra sikkert, at kurset bagefter kan bruges på jobbet.

Det fortæller flere, som har studeret teambuilding, til Berlingske Business. »Man tror, at teamet opnår en større social sammenhængskraft og bliver mere effektivt.

Men der findes mig bekendt ingen undersøgelser, der viser, at teambuilding­kurser påvirker teamets præstationsevne. Faktisk kan effekten lige så vel blive, at det bliver sværere at få samarbejdet til at fungere, fordi man får overskredet nogle personlige grænser.

Nogle føler sig ydmyget eller gjort til grin, når en konsulent udsætter dem for aktiviteter, der kan være dem dybt fremmede, samtidig med, at de overøser dem med deres gyldne observationer,« fortæller Morten N. Henriksen, HR-konsulent og organisationspsykolog, Syddansk Universitet, der indgående har studeret litteraturen på feltet og selv arbejder med teamudvikling .

Ledere er ikke piloter

Samme erfaring har Kirsten Marie Bovbjerg, lektor i pædagogisk antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, gjort. Hun har forsket i personlighedsudviklingskurser.

»Der er ikke nogen, der ved, hvilken konkret effekt det i virkeligheden har, at du for eksempel simulerer, at du flyver, altså at de erfaringer eksempelvis skulle kunne bruges af en leder bagefter,« siger hun.

Kunstig kontekst Problemet er ifølge Morten N. Henriksen, at man ofte antager, at de ansatte kan omsætte de erfaringer, de får ved at snakke med heste eller klatre i træer en enkelt dag, til bedre opgaveløsning, kommunikation og relationer i teamets normale hverdag.

»Men i det daglige arbejdsteam indgår man jo i en helt anden verden af hierarki, magt, kommunikation og berøringsflader, der slet ikke ligner dem, der er opstået i en skov på et kursus. Når folk lærer noget, er det meget kontekstbundet, så udfordringen er at få overført det at have rendt rundt sammen i skoven til det daglige arbejde,« forklarer han.

Afklar kursets formål

Ifølge Brancheforeningen for Teambuilding og Ledertræning findes der tal på, hvor stort et beløb virksomhederne årligt bruger på teambuildingkurser. Men skal virksomhederne have valuta for pengene, skal de gøre sig klart, hvad de vil have ud af kurserne, pointerer Kirsten Marie Bovbjerg.

»Man skal tage udgangspunkt i, hvilke konkrete hverdagsproblemer, man gerne vil have teamet til at arbejde med,« siger lektoren, der anbefaler lederne at spørge medarbejderne, hvilken type kurser de foretrækker, så der er sammenhæng mellem kurset og det daglige arbejde, og så de undgår at overskride de ansattes personlige grænser.

»Selv om det lyder sjovt, er der nogle, som ikke synes, at det er fedt at komme på latterkurser. Har man psykiske problemer eller tager man psykofarmaka må man slet ikke deltage i den slags. Du har jo som arbejdsgiver ikke krav på at vide, om det gælder for en af de ansatte, da det i princippet er en privatsag,« siger hun.

Udbydere skal tage ansvar

Carsten Brandt, formand for Brancheforeningen for Teambuilding og Ledertræning, er helt uenig i, at kurserne skulle være fattige på effekt.

»Men vi i branchen bærer en del af ansvaret for at sikre, at virksomhederne får rådgivning om, hvordan de får mest muligt ud af kurserne, og hvordan de kan bruge det derhjemme.

Det er der måske mange inden for vores marked, der ikke har den fornødne erfaring og ballast til at gøre, men når man udbyder et kursus, bør man også kunne levere en plan for, hvorledes man implementerer læringen samt måler effekten af forløbet, når de kommer hjem,« siger Carsten Brandt.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Team Building er udtryk for svag ledelse.

At en ledelse må anvende team building for at kunne få medarbejdere til at samarbejde og bidrage til virksomhedens vækst er et udtryk for svag ledelse.

Hvis lederen har de rette kompetencer så er Team Building overflødigt og medfører unødige omkostninger. Desuden er mange medarbejdere ikke interesseret i at deltage i det for voksne - lidt komiske lege og ritualer. Mange medarbejdere oplever det som grænseoverskridende at skulle være så privat med sine kolleger og ledere. Men de tør ikke sige det for så mister før eller siden sit job.

Istedet skulle man intensivt træne ledere samt finde de personer der har de psykologiske evner til at motivere mennesker til at samarbejde og skabe resultater. Og finde de personer der fremstår med naturlige lederegenskaber for andre. Man ser samme problem indenfor politik, hvor det er de mest loyale eller dem der er bedst til at fedte sig op igennem systemet, der får topposter og ender med udstille sin manglende lederkompetence.

I virksomhederne finder man personer der synger den samme sang om team building etc. Det samme sker i folkeskolen og højere læreanstalter. Her er der mange der ikke kan undervise og formidle et stof. Men de er en del af kultur og et netværk, der bevarer inkompetencen som underforstået præmis for sammenhold.

Og i en global verden hvor der konkurreres på faglig viden - pris - logistik, hjælper Team Building ikke. Virksomhederne til at blive mere konkurrence dygtig.

I Kina uddanner de flere ph.d'er end i USA. De slår os på alle områder.

Det næste årti vil ændre fokus i ledelse til at bringe omkostningerne ned - levere til tiden - og lave produkter med størst vidensindhold.

Så drop Team Building og find nogle kompetente ledere der forstår udfordringer i en global verden der slår på alle områder.

Fra teambuiling til teamudvikling

Enkeltstående teambuilding events har nok begrænset effekt på et teams performance. Der skal mere til. Vi arbejder helst med mindst 3 faser: Forventningsafklaring med teamet, selve forløbet og en eller flere opfølgninger. Vi har drejet fokus væk fra de personlige udfordringer og er meget mere opmærksomme på at udfordre hele gruppen - med fokus på de sociale elementer, styrkeprofiler og metoder hentet i Active Reviewing. Det fysiske niveau og omgivelserne skal bare være med til at støtte den udvikling teamet ønsker sig. Det kan sagtens være den flotte natur eller skoven, men det kan også være parkeringspladsen udenfor døren. Pointen er at vi både arbejder ude af den daglig kontekst - og i den når vi følger op bagefter og implementerer. Vi kalder det teamudvikling, og arbejder ofte med en gruppe over en lang periode. Ledelse på både uformelt og formelt plan er næsten altid i spil og en vigtig del af konteksten. Den procesmæssige tilgang til Teams oplever vi og vores kunder som yderst værdifuld med langvarig og nogen gange overraskende effekt.

Oplevelser har kognitiv effekt

Egne undersøgelser (Master på RUC) viser at personer som deler oplevelser, samtidig organiserer og orienterer sig efter hinanden. De bygger videre på historien og former fremtidige handlinger med udgangspunkt i oplevelsen. Ergo de former tættere relationer og dermed også et team.

At sætte lighedstegn mellem socialsammenhængskraft og effektivitet er tvivlsomt. Sammenhængskraften har ikke noget med teamets effektivitet. Den kan være baseret på elementer der går imod virksomhedens mål.

Adairs mission kontrol system som det engelske SAS styrker gennemgår har til gengæld noget med at øge teamets effektivitet. Her elimineres den enkeltes position i teamet ved at de andre medlemmer deler kompetencer med vedkommende. Det er blandt andet skabt og testet med udgangspunkt i grænseskabende oplevelser.

Ligeledes kan Cubus systemets arbejdsnorm sagtens kopieres i forbindelse med overlevelseskurser og give teamet effektivitet, fordi systemet lærer deltagerne at respektere roller, andre team medlemmers intellekt og bidrag, samt deadlines og deres egen indflydelse på dem og ansvar.

Oplevelser bringer transformation og styrede oplevelser kan levere ønskede transformationer rent normmæssigt for teamet. Disse effekter er svære at konkretisere, som en forsker fortæller, men det er en del af menneskelig adfærd at skabe og dele oplevelser og med deres udgangspunkt cementere relationer. Det er en ubevidst tillid der skabes.

Nu sender virksomheder folk på teambuilding kurser, hvor problemet måske ikke altid er teamet, men ledelsen, trivslen eller mobning og andet. Det kræver mere end blot et kursus på et par dage at løse hårknuder der har taget år at danne sig.



Markedet lige nu